HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Opdateret: den 17. april 2024

UNDEREMNE: LITTERATUR
Skønlitteratur. Danske og udenlandske forfattere. Teori. Litteraturhistorie.


Anmeldelse: Da krukken ikke vendte hankeløs hjem


ITALIENSK/LITTERATUR: Italienske Viola Ardone har skrevet en roman, der gør op med et stykke mentalitetshistorie, hvor Manden kunne tiltvinge sig en kvinde ved at voldtage hende og bagefter gifte sig med hende. Romanen er en hyldest til den kvinde, der med alle odds imod sig havde modet til at trodse et gammelt patriarkalsk levn, der var velsignet af lovgivningen helt frem til 1981. Hendes handling dengang i begyndelsen af tresserne var medvirkende til at skyde kvindekampen i gang i Italien. Bogen udkommer i dag. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye roman her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Den islandske sagahelt i version 2.0


LITTERATUR/NORDEN: Norske Øystein Morten har opdateret sagaen om Erik den Røde og skilt klinte fra hvede: Sagn og spin er skilt ud fra kerneelementerne, hvor forfatteren har udsat hvert eneste ord i den kun fyrre sætninger lange beretning om Erik for et både virtuelt, fysisk og arkæologisk faktatjek. Kort sagt får vi igennem denne engagerende og levendegjorte historiefremstilling præsenteret ’syn for sagn’ så langt som moderne tids teknologi, kritisk tænkning samt en grundig sammenstilling af historiske informationer formår at bringe os. Seks stjerner ud af seks. Bogen udkommer i dag. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder sagaen om Erik den Røde her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Den uendelige tragedie


DANMARK/LITTERATUR: Den uendelige tragedie... Man gjorde et barn fortræd i egoismens navn. Opgøret med hemmeligheder, fortielser og løgne når sit klimaks i tredje og sidste bind af Iben Mondrups dybe værk om de blinde vinkler der knytter sig til herskermentaliteten under et kolonistyre. Børns vilkår defineres af magthaverne, in casu et dansk ægtepar, der er udstationeret i Grønland, hvor de tager deres ret for givet. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye roman her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Detaljerigdom - og unøjagtig præcision


LITTERATUR/DANSK: Svenske Ia Genberg har skrevet et helstøbt lille mesterværk. Jeg-fortælleren, der er forfatter, skriver om fire mennesker, hun engang har elsket og holdt af. Fortælleren har feber, og feberen sætter gang i minderne. Beskrivelsen af minderne er præcis, fortættet og detaljerig, man kan nærmest se de fire personer for sig. Romanen har ikke noget plot, men fortællerens forhold til personerne har sin egen fremdrift frem mod afslutningen af relationen. Det er en af de mest overbevisende romaner om erindring og skriveproces, jeg har læst; det er som om Genbergs fire personer sætter sig med dirrende klarhed i bevidstheden. Det er smukt Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Liljen på marken - og fuglen under himlen


LITTERATUR/DANSK: Jens Christian Grøndahls seneste roman Fra i nat sover jeg på taget er en vellykket skildring af en moderne mands eksistentielle kriser. Som ung i romanens I del omkring 1980 er jeg fortælleren filosofistuderende og venstreorienteret og hamrende usikker på sig selv. Beskrivelsen af jeg fortælleren som på én gang belæst, vidende og følelsesmæssig afmægtig er nuanceret og indfølende. Mødet med den store kærlighed ender (selvfølgelig) ulykkeligt. I II del, som foregår i sidste halvdel af 10’erne, er jeg fortælleren stadig usikker på sig selv, og da han rammes af skilsmisse og sygdom, når han et nulpunkt. En moderne mands selvforståelse med afmagt og nedture beskrives intenst og læseværdigt, og den smukke og lykkelige slutning virker forløsende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder novellerne her. LÆS MERE...




ITALIENSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Den mytologiske Urmoder antager mange former - til grund for dem alle ligger havet


LITTERATUR/NORDEN: Patrick Svensson var allerede fra barnsben fascineret af havet og dets mangfoldighed af liv. I stedet for Skabelsesberetningens fremhævelse af vandet som livgiveren til alt liv på jorden fremkommer han med en naturvidenskabelig redegørelse, der sætter jordelivet i et vældigt perspektiv: Livet nede i havet er grundlaget for livet oppe på jorden. De er forenet i en fælles rytme igennem et evolutionært pulsslag. Mennesket og havet er evigt forbundne. Vi må lære af havet for at bevare livet på jorden. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Svenssons spændende bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Hvad er et menneske?


LITTERATUR/DANSK: Solvej Balle er nu nået til fjerde bind, Om udregning af rumfang IV, i sin særdeles bemærkelsesværdige septologi. Just inden IV’eren udkom, fik Balle fuldt fortjent Nordisk Råds Litteraturpris for de tre første bind af serien. I IV’eren bor hovedpersonen, antikvarboghandleren Tara Selter fra Nordfrankrig, nu i et stort hus i Bremen i Tyskland med andre mennesker, der er strandet i 18. november. Tara bærer vidnesbyrd om, hvordan de får livet til at fungere, deres hverdag og tankerne de gør sig, om hvad der er sket. Overbevisende og ubesværet bevæger Taras beretning sig mellem en detaljeret hverdagsrealisme og filosofiske tanker om, hvad der gør et menneske til et menneske. Er man stadig et menneske, når den kendte verden er forsvundet, fremtiden er tvivlsom, og man er nødt til at gentænke sin verden helt forfra? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder her Solvej Balles fjerde bind i septologien. LÆS MERE...




Anmeldelse: Turistagtige fædre og sennepsstærk smerte


LITTERATUR/DANSK: I Pernille Abd-El Dayems intense og uhyre fascinerende novellesamling Omsorgsdage brydes nye og anderledes beskrivelser af køn, identitet, moderskab og faderskab med mere gængse opfattelser. De seks noveller er indbyrdes forbundne og tilpas lange, ca. 25 sider, til, at man overbevisende får personerne ind under huden. Personerne sanser, tænker og føler i et smukt og overraskende billedsprog, der sammenstiller begreber på nye og helt uvante måder, som for eksempel sennepsstærk smerte og bløde formiddage. Helt bestemt er novellesamlingen Omsorgsdage et lille mesterværk, der beskriver nutidsmennesker på uvante og ukendte måder. Ensomheden er fælles for dem alle. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder novellerne her. LÆS MERE...




GRÆSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Hævn, skam og oprør i klassesamfundets kulisser


LITTERATUR/FRANSK: Franske Édouard Louis udfolder de to centrale temaer klasse og køn i en specifik udviklingshistorie, tilbageskuende i lyset af hans opnåede internationale succes som forfatter. Fortællingen er intet mindre end både autofiktion og exofiktion, men først og fremmest er den en hybrid mellem romanformen og det personlige vidnesbyrd, undertiden som var det fremlagt i en skriftestol. Bogen er spændende og fortjener sine fem stjerner af seks. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den franske roman her. LÆS MERE...




FRANSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Den etiske fordring: Kravet om at gøre det gode


LITTERATUR/NORDEN: Svenske Christoffer Carlsson har begået en særdeles vedkommende og intelligent kriminalroman om temaer som pligtfølelse, kærlighed, egoisme og tilbøjeligheder. Tre mord og et mordforsøg i landsbysamfundet Tiarp ved Halmstad sættes i relief af det samtidige mord på statsminister Olof Palme: Det er som om Sverige og dets indbyggere har mistet deres uskyldsrene tro på ’Folkhemmet’. De mørke skygger slår ind over landsbysamfundets beboere og den hjemvendte krimiforfatter, der fanges ind af mordenes uløste gåde. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder krimien her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Tilintetgøre af Michel Houellebecq


FRANSK/LITTERATUR: Med sin seneste roman Tilintetgøre tager Michel Houellebecq (f. 1958), der i årtier har været kendt som Europas førende litterære provocateur, efter sigende hul på en ny epoke af sit forfatterskab, i hvilken der gives plads til tro, håb og kærlighed – fænomener der glimrede ved deres fravær i hans tidlige værker. Spørgsmålet er så, om den virtuose kulturpessimist har solgt ud, eller om han på sine gamle dage er nået frem til erkendelser, der kan undsige den yngre Houellebecqs sortsyn. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Søren Harpøth Baltzersen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: En stærk fortælling om en moderne kreativ kvinde


ENGELSK/LITTERATUR: Svenske Elin Cullheds roman Eufori er en litterær fantasi om den kendte amerikanske digter Sylvia Plath, der i februar 1963 tog sit liv som 31-årig. Den Plath, Cullhed skriver frem, er en både ressourcefuld og sårbar kvinde og digter, der i sit korte liv levede intenst, blev gift med sin store kærlighed, fik to børn og skrev nu verdensberømt poesi og prosa. Hun levede også med store mentale svingninger, og Cullhed beskriver overbevisende, hvordan Plath på samme dag kan svinge fra den højeste lykke til den dybeste fortvivlelse. Plath fremstår som en særdeles fascinerende moderne kvinde, der på mange måder var forud for sin tid: Hun skriver hudløst ærligt og uden skam om sex, liderlighed og orgasme, om fødsel, moderskab og amning. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Elin Cullheds Sylvia Plath-roman her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Rekonstruktion af et univers


FRANSK/LITTERATUR: Annie Ernaux’ roman Skammen bevæger sig gennem barndommens kollektivt prægede tilværelsesform, hvor bevidstheden endnu ikke er afgrænset til et egentligt selv. En traumatisk hændelse får den 12-årige købmandsdatter til at befæste sin position som socialt stigmatiseret. Hændelsen har været underliggende drivkraft for hendes pen gennem hele forfatterskabet. Forfatterskabets altid nøgterne registrering af omverdenen udspringer af skammen, der ramte Ernaux hin dag i juni 1952. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den 2022-nobelprisvindende franske forfatterindes spændende bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Som stjerner på himlen


LITTERATUR/DANSK/NORDEN/FRANSK: Forholdet mellem erindring og glemsel er omdrejningspunktet i Linn Ullmanns blændende jeg-fortælling Pige, 1983. Det centrale er, at i 2019-20 prøver romanens jeg at huske sin rejse til Paris i 1983 som 16-årig, hvor hun skulle fotograferes af A. Pigen fra 1983 er romanens du, der dukker op i 2019 og insisterer på at blive fortalt. Jeget vægrer sig mod erindringen, som bliver til en dyb depression. I del I Blåt er erindringen om den 16-årige i Paris flydende, vandagtig og fragmentarisk. I del II Rødt får erindringen langsomt form som skamfulde følelser, især begær, og i del III Hvidt bliver erindringen til en på én gang brutal og poetisk beskrivelse af depression og overgreb. Ullmann har skabt en uovertruffen og sublim syntese mellem erindringsproces og form. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Ullmann-romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Velskrevet, historisk interessant, grusom og underholdende


LITTERATUR/DANSK: Makkerparret Bugge og Vraa har fundet melodien sammen i skrivningen af konkret historisk funderede romaner. Først Pigen fra det store hvide skib, og nu Tre dage i april. Nærværende roman har alle ingredienser til en moderne roman om nyere historiske tildragelser. Romantik og kærlighed, egoisme og fanatisme, dramatik, heltemod og dedikation. Fire stjerner for en velskrevet, veldrejet og underholdende roman. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Forskellige mennesker


LITTERATUR/DANSK: Nina Bellings læseværdige novellesamling Brændpunkt består af 11 noveller, der på én gang er enkle og dybe, alle med et tvist til slut. Novellerne kredser om kærlighed, begær og længsel, men er i øvrigt ret forskellige. Fortællerne spænder vidt i alder, de fleste er kvindelige jeg-fortællere, og Belling er overvejende solidarisk med dem og deres måde at opleve verden på. Hun har et skarpt, men også kærligt og nænsomt, blik for menneskers forskelligheder og særheder. Belling skriver med en lavmælt realistisk detaljerigdom, lige under overfladen ulmer store passioner og følelser, der på raffineret vis især kommer til udtryk gennem måden, fortællerne beskriver og forstår deres omgivelserne på. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Nina Bellings novellesamling her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Lyset i dine øjne


LITTERATUR/DANSK: Anmeldelse: Hanne Ørstaviks lille roman ti amo lyser, vibrerer og berører sin læser, mens man læser den og efter sidste side er vendt. Den handler om at møde sig selv i mødet med den store kærlighed - og om at skrive om det. Den handler også om at miste den store kærlighed til døden, om ikke at kunne tale om døden og om ensomhed. Det er en af de mest betagende romaner, jeg har læst, om at turde elske på trods af angsten for at miste, om livskraft og om skaberkraft. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Men STØRST af alt er kærligheden


LITTERATUR/DANSK: Kongenial levnedsbeskrivelse i romanform. Intet mindre har debutanten Benjamin Koppel begået med denne klassiske, velturnerede roman om en kvindeskæbne, der belyser både hendes egen tid og dertil hørende dansk-jødiske kultur, ligesom der er tale om et portræt af en undertrykt kvinde, hvis skæbne er lige så gyldig i et nutidsperspektiv. Dertil kommer, at kvindens arrangerede ægteskab yderligere sætter et fransk-jødisk perspektiv. Goldschmidt og Nathansen skrev hver deres tidshistoriske stykker i 1800- og 1900-tallet, og Koppel opdaterer den jødiske kulturhistorie til vores egen tid i det 21. århundrede. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Et sorgfuldt kvindeliv


LITTERATUR/DANSK: Anmeldelse: I Hvis man ikke vidste bedre vender en ca. 70-årige navnløs jeg-fortæller tilbage til den provinsby, hvor hun boede med mand og barn, indtil hun forlod dem, da datteren var blevet student. Fortælleren husker det, som om hun altid stod uden for familien uden at være en del af den. Hendes erindringer er barske og smertefulde, og i tankerne dømmer hun sig selv hårdt og mener, hun er ansvarlig for familiens sammenbrud. Samtidig er der noget, hun leder efter, noget hun ikke kan huske. Lotte Kirkebys beskrivelse af et kvindeliv i 1970’erne og 80’erne er en melankolsk og sanselig beskrivelse af en gådefuld og fascinerende kvinde, der har svært ved at tilgive sig selv. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Barndom i lys og mørke


LITTERATUR/DANSK: Anmeldelse: Alt dette kunne du få af Josefine Klougart er en stor og betagende roman om erindring og skriveproces. Romanen beskriver overmåde vellykket hovedpersonen Barbaras barndom indefra, hvor sanselige og betagende oplevelser af naturen, det nære og konkrete og altings samhørighed flyder sammen med en oplevelse af moren som verdens omdrejningspunkt. Men det er også en beskrivelse af, hvordan den nødvendige løsrivelse fra moren bliver disharmonisk og smertefuld, fordi moren fylder for meget og har svært ved at slippe sit barn. Josefine Klougart lader Barbara skriver sig ud af et for tæt forhold til sin mor og giver os en smuk, voldsom og meget sanselig beskrivelse af skriveprocessen som identitetsdannende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Herlig amerikansk transcendentalist og filosof endnu en gang genopdaget


ENGELSK/LITTERATUR: IN ENGLISH, at the bottom of this page. Henry David Thoreau (1817-1862), den amerikanske transcendentalist og filosof er endnu en gang genopdaget. På 200-årsdagen for hans fødsel udgav USA's postvæsen i 2017 et frimærke til ære for Thoreau. Tre år senere var han endnu en gang højaktuel p.g.a. pandemien og den tilhørende isolation. Thoreaus filosoferen forbindes med emner som enkel livsførelse, kritik af materialismen, skismaet mellem den enkelte og samfundet, vores relation til naturen. Kort sagt: Kan humanismen hjælpe os? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Interventioner - hvor fører de hen?


FRANSK/LITTERATUR: Michel Houellebecq (f. 1958) er én af vor tids helt store forfatternavne, og hans bøger er oversat til mere end 40 sprog. I 90’erne blev han kendt som den misogyne skandaleforfatter bag romaner som Udvidelse af kampzonen og Elementarpartikler, der vakte furore med deres eksplicitte, men underligt glædesløse, sexscener. Siden er han blevet omtalt som islamofob og nationalkonservativ profet, ikke mindst fordi hans berømte værk Underkastelse, som er en dystopisk beskrivelse af et Frankrig under islams åg, tilfældigvis udkom på dagen for Charlie Hebdo-massakren i 2015. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Søren Harpøth Baltzersen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Et lykkeligt menneske, der har kendt meget ulykke


LITTERATUR/DANSK: I En forfatters dagbog 2010-2020 kommer vi helt tæt på, hvem den private Suzanne Brøgger er. Brøgger har brugt det meste af sit forfatterskab til at skrive om sig selv, men har samtidig ført dagbog for at kunne skrive sit allerinderste frem og beholde det for sig selv. Dagbogen beskriver et fascinerende og indholdsrigt liv med mange rejser, samvær med spændende mennesker, livet med den store kærlighed og ønskebarnet, men også Brøggers egne smertepunkter, og et ægteskab med udfordringer. Brøgger deler gavmildt og humoristisk sine inderste tanker og sin nysgerrighed i forhold til livet og mennesker med os. Man kan ikke undgå at blive fascineret. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Et seksstjernet rædselskabinet


LITTERATUR/HISTORIE: Russiskfødt, opvokset i DDR og siden 1988 bosat i det daværende Vesttyskland. Med denne familiære baggrund som sit udgangspunkt har forfatteren Eugen Ruge skrevet en uforlignelig historisk roman om stalintidens forfølgelser og udrensninger fra sommeren 1936 frem til det tidlige forår 1938, med Moskvaprocesserne som foruroligende ouverture til denne veritable ’Danse Macabre’, som romanen uafrysteligt lader opføre via de involverede personers tanker, følelser og handlinger: Fængslende, lammende og dybt foruroligende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Smuk, grum og raffineret roman om livets små og store tildragelser


DANSK/HISTORIE: Den franske forfatter Valérie Perrin er lykkedes pænt med udgivelsen af den svære toer. Hovedfiguren Violette Toussaint møder vi som ansat på en kirkegård i provinsen, hvorved de døde naturligt etableres som en løbende reference igennem fortællingen. Der er mindelser om portnerkonetemaet fra romanen Pindsvinets elegance, idet Violette som portnerske på kirkegården bliver indviet i mange af de efterladtes liv og færden, når de regelmæssigt kigger forbi hos hende for at købe en blomst, give en besked eller for at nyde en kop te og, når der er behov for det, det der er stærkere. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: 18. november-mennesker


LITTERATUR/DANSK: I Solvej Balles Om udregning af rumfang III møder vi igen antikvarboghandleren Tara Selter, der er fanget i 18. november. I slutningen af II’eren mødte Tara for første gang et andet menneske i samme situation som hende selv, sociologen Henry. Taras organiske blik på verden og længsel efter det liv, hun har mistet, brydes i III’eren med Henrys kritik af den vestlige civilisation. Henry var træt af sit gamle liv og nyder sit nye ustressede liv i 18. november. Senere møder Henry og Tara to andre 18. november-mennesker, der mener, de har en mission. III’erens rammende og tankevækkende modernitetskritik gør dette bind mere urovækkende og pessimistisk end de to første, men det er stadig frydefuld læsning, og humoren er intakt, som når bøger afleverer sig selv på biblioteket. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: I ruiner...


DANSK/HISTORIE: Året er 2011, Amagerbanken krakker, med større eller mindre kollaps i mange familier til følge. Et af de alvorligste humanitære svigt i nyere tid, folkemordet i Rwanda anno 1994, kobles i romanen I ruiner fermt sammen med det svigt, der førte til bankens krak. Det er historien om at tie, fortie og lyve. Det er løgnen om den lille lykkelige familie, løgnen om de små spareres muligheder i forhold til det store finansielle dominospil, sat i perspektiv af løgnen og fortielserne i relation til verdenssamfundets svigt i forbindelse med mordet på op mod en million tutsier og den håbløse efterfølgende humanitære indsats i flygtningelejrene. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Selvoptagethedens ulidelige tyngde


DANSK/HISTORIE: Søren Ulrik Thomsen har skrevet et særdeles personligt essay om sin mors sygdom og dennes betydning for hans udvikling i puberteten og sidenhen. Bogens titel henviser til det punkt, der er centrum for den passernål, som forfatteren lader sin samlede tilværelse omskrives af. Cirklens kvadratur løser Thomsen gennem sin reflekteren over forholdet mellem livsverden og skriftverden. Fin poesi ind imellem, og nyt tiltag i formen for SUT. Ganske spændende medfornyelse i genren. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Om nye erkendelser og nye romanformer


LITTERATUR/DANSK: Med fortællingen går jeg i døden af Peter Nielsen, litteraturredaktør på Information, består af 13 fabelagtige essays om den nye europæiske romankunst. Fra 1945 til i dag analyserer Nielsen europæiske romaner, der i kunstnerisk form skaber ny erkendelse for mennesket om at være menneske. Nielsen viser overbevisende, hvordan romanerne giver en ny forståelse af vores tid og via nye former skaber en særlig værdi og måde at tænke på. Nielsen er en fremragende tekstlæser og har som litteraturhistoriker det store overblik over europæisk litteraturhistorie fra antikken frem til i dag. Med fortællingen går jeg i døden giver håb til alle romanelskere, der jævnligt gribes af afmagt over verdens generelle elendighed... Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Eksistentielle tanker formidlet af en sproglig ekvilibrist


DANSK/LITTERATUR: Ciskønnede (:hun/hende) Florence Given har skrevet en inspirerende feministisk håndbog med udgangspunkt i sin personlige historie. Bogens slagord omfatter et sæt centrale sentenser for din livsførelse: Digter og nu debuterende romanforfatter Daniel Dalgaard har skrevet en betagende bog om det at være menneske, om at befinde sig i det kosmiske virvar af muligheder for liv. Med sproglig sikker sans fastholdes stemninger, følelser og tanker gestaltes et stort person- galleri, hvor hver enkelt af disse fremkaldes originalt, unikt og sanseligt igennem romandigterens opfindsomme repræsentation, som biomassen i en petriskål. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Indre lys og indre mørke


LITTERATUR/DANSK: Jesper Wung-Sung tegner er fængslende portræt af Ida Hammershøi i romanen Kvinde set fra ryggen. Ida var gift med den berømte maler Vilhelm Hammershøi, som flittigt brugte hende som model. Især malede han hende bagfra, og Idas lysende nakke er verdensberømt. Man kan læse romanen for det vellykkede portræt af Ida og hendes samtid, men det virkeligt fascinerende er Hammershøis malerier af Ida, som de beskrives af Ida. Malerierne vidner for Ida om, at hun er set og elsket. Men samtidig skaber malerierne afstand mellem Ida og Vilhelm, fordi Vilhelm kun interesserer sig for at male. -- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Jesper Wung-Sungs bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Fra omelet til gratin: En forvokset roman ernæret på filoso- fiske smuler.


DANSK/LITTERATUR: Psykolog Lydia Sandgren debuterer med roman, der har været 10 år undervejs. Det er hun sluppet umanerligt godt fra, hvis man ellers ikke mister tålmodigheden over de mange bogsider polstret med udvendigt fedt. Men også selv i polstringen er der vellyd og velskrift, om end de studentikose drikkelag hos Martin, Gustav og Per med slet skjult didaktisk prægnans taler deres manende sprog. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Dannelsesrejse eller ej?


LITTERATUR/HISTORIE: Vestberlin anno 1976-77. Et politisk efterår med Rote Armee Fraktion, studentikos venstrefløjsromantik og grå hverdag oplyses for et stykke tid af en ung canadiers smukke, banale og oprigtige kærlighedseventyr, som Benn Q. Holm beskriver indlevende og glimtvis medrivende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Eftertænksom og en del vidtløftig roman


DANSK/LITTERATUR: ODS: Vidtløftig betyder omtrent det samme som ”ordrigt; som går for vidt; som er for omfattende i forhold til hvad der er realistisk muligt”. – RYDAHL har begået en eftertænksom, men rigeligt vidtløftig roman om at miste og genfinde sig selv. Efter sit grundige arbejde med den meget vellykkede trilogi om den gamle taxachauffør m.m.m., Erhardt, har Thomas Rydahl skruet skrivetempoet op, og har barslet med en roman, der er et mix af gedulgt krimi og åbenlys thriller, men mest af alt fremstår romanen som et drama på det indre, personlige plan, hvor hovedpersonen udfordrer sig selv og går i lag med sine skjulte dæmoner, alt imens han blotlægger de mere følsomme sider af sig selv og gør ting, som er rigtige og ting som er aldeles forkerte. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Dobbeltanmeldelse af SUZANNE BRØGGER - "Krystalliseret smerte" er en go' definition på visdom


LITTERATUR/DANSK: I Med egen hånd går Suzanne Brøgger i dialog med sine første bøger for at undersøge, hvordan hun selv og verden har ændret sig de sidste 50 år. Samlingens tekster giver et glimrende billede af Brøggers styrker og svagheder som forfatter. Hun er en ægte intellektuel, der bobler af skrivelyst og overskud, og hun skriver med en befriende humor. Men hun skriver i forskellige genrer, der ikke alle fungerer lige godt, og hendes flittige brug af associationer giver nogle tekster et overfladisk præg. Van der Hagens Samtalememoirer åbenbarer Brøgger som en fremragende mundtlig historiefortæller, og bogen er en genremæssig genistreg med van der Hagen som en indsigtsfuld samtalestyrer. Og endelig kan man læse om hele Brøggers liv - og ikke kun om de første 40 år! Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder de to Suzanne Brøgger-bøger her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Måske var MAJ 1968 skel- sættende i fransk historieskrivning, MEN...


FRANSK/LITTERATUR: Maj 1968 var måske nok skelsættende i fransk historieskrivning, men uden reel betydning for verdenshistorien og for Frankrigs udvikling i et samlet historisk perspektiv. For franske Annie Ernaux bliver erindringen om Maj ’68 blot et enkelt af mere end tusinde pejlemærker på sporet af en kollektiv fransk historiefortælling for årene 1940-2007. Men ”alt skal mistes, alt skal glemmes” siger hun indledningsvist, med et citat fra Anton Tjekhov, men på trods heraf gør hun et undseligt og storsindet forsøg på kollektivt at fastholde ’Tiden’ i erindringen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Leonoras bekendelser


LITTERATUR/DANSK: Forfatter, mag. art. og forhenværende litteraturanmelder, Leonora Christina Skov, skrev i 2018 sin autofiktion om opvæksten, provinslivet, familierelationerne og frigørelsen herfra: velskrevet, vedkommende dannelsesroman, der ikke forfaldt til selvynk. Den fortælling genfortæller hun nu som non-fiktion, i noget der ligner et psykoterapeutisk casestudie, under titlen Hvis vi ikke taler om det. Her bliver vi som læsere vidner til, hvordan hun lykkes med at gestalte sig selv som fuldt udfoldet person. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Fanget i tiden


LITTERATUR/DANSK: I Solvej Balles Om udregning af rumfang II møder vi igen antikvarboghandleren Tara Selter med sans for detaljer, der hver morgen oplever, at 18. november gentager sig, mens resten af verden oplever 18. november for første gang. I starten af II'eren befinder Tara sig hjemme i Nordfrankrig, hvor hun er træt af 18. november, som hun har oplevet 365 gange, #365, og hun længes nu så desperat efter årstider, at hun beslutter at rejse rundt i Europa for at finde dem. Balle har planlagt 7 romaner i serien, og II'eren skuffer på ingen måde - snarere tværtimod - ligesom forgængeren er også dette bind mesterligt skrevet med en stille detaljeret realisme, der har fokus på, hvad Tara sanser. II'eren er en slags romancocktail, der rummer utraditionelle rejsebeskrivelser, mystiske hændelser, intens filosoferen over livets mening og en skøn og helt bizar humor. Nyd den langsomt! Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Solvej Balles spændende bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Når barndommen slutter


LITTERATUR/DANSK: Italienske Elena Ferrantes seneste roman, Voksnes løgnagtige liv, er en fængslende udviklingsroman, der foregår i Napoli og fortæller historien om Giovanna, fra hun er 12, til hun er 16. Da Giovanna kommer i puberteten, bliver hendes forældre skilt, og den verden, hun hidtil har kendt, bryder sammen. Giovannas forældre tilhører den højere middelklasse, og deres liv er hårdt arbejde, altid at vise en pæn og ren overflade og ikke at vise følelser. Med skilsmissen krakelerer forældrenes facadepudsning, Giovanna ser deres løgne og forstillelse og kastes ud i en smertefuld og næsten ubærlig identitetskrise, som Ferrante skildrer mesterligt. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder den store italienske forfatterindes roman her. LÆS MERE...




Anmeldelse: året 1914 var et uhyre skelsættende år for postbud H. C. Brodersen, Als


SAMF/PSYKOLOGI: året 1914 var et skelsættende år for postbud H. C. Brodersen, Als. Som nordslesviger blev han indkaldt på tysk side i Første Verdenskrig. Fra det nuværende Sønderjylland faldt omkring 5.270 mænd, hvoraf tre fjerdedele anses for at have været dansksindede. Cirka 70 procent af de dræbte faldt på vestfronten, hvor Brodersen var aktiv under stort set hele krigen. Omkring hver ottende af de 30.000 indkaldte nordslesvigere blev krigsinvalid. I løbet af krigen gik omkring 2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark for at undgå at komme i krig... Brodersen deltog i krigen til det sidste. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder krigsdagbogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: En måde at finde et selv


LITTERATUR/DANSK: Kaspar Kaum Bonnén har skrevet den vellykkede lille bog bag om min far (titlen har lille begyndelsesbogstav) i et forsøg på at forstå sig selv. I 97 erindringsglimt fortæller Bonnén om faren og farens kunst og om sig selv og sin egen kunst. Faren er billedhugger, sønnen billedkunstner og forfatter. Kapitlerne er stillet op som digte, der er mere episke end egentlig lyriske, og indeholder også mange refleksioner over kunsten og samtiden og livets store spørgsmål. Værket bindes sammen af Bonnéns egen stemme: intens, hudløst ærlig, afdæmpet, langt henad vejen afmægtig og desperat i forhold til livet. Man fornemmer det livsnødvendige i værket, som først og fremmest er et nuanceret selvportræt. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Tro og tvivl


LITTERATUR/DANSK: Elif Shafak er en tyrkisk-engelsk forfatter, der bor i både Istanbul og London, og som skriver på både tyrkisk og engelsk. Rammefortællingen i Evas tre døtre beskriver et middagsselskab i Istanbul i 2016, og rammen veksler med kapitler, der beskriver hovedpersonen Peris barn- og ungdom. Romanens hovedtema er splittelse, splittelse mellem tro og ateisme, mellem mænd og kvinder, mellem Europa og Asien, og i Peri selv mellem tro og tvivl. Evas tre døtre er en læseværdig og interessant roman om de polariseringer, der præger nutiden og ikke mindst nutidens Tyrkiet. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Forråelse


LITTERATUR/DANSK: Romanen Indtil vanvid, indtil døden er endnu et mesterværk fra Kirsten Thorups hånd. Jeg-fortælleren, danske Harriet som er i begyndelsen af 30’erne, rejser gennem Tyskland til München i efteråret 1942 på en slags rekreation efter tabet af sin elskede Gerhard, som er faldet på Østfronten. Gradvist afdækkes Nazi-Tysklands forråelse af mennesker for Harriet og læseren, og vi følger hendes vekslen mellem at flirte med dele af nazismen og tage afstand fra andre dele. Harriets rejse ind i nazismens helvede bliver et overbevisende bud på, hvordan det forfærdelige kunne ske; Thorups enkle og gribende hverdagsrealisme viser hvordan og minder os om, at det kan ske igen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Kirsten Thorups roman her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Drømmen om en svunden tid...


ITALIENSK/LITTERATUR: Drømmen om en svunden tid udleves af en studentikos, identitetssøgende fortæller, der måske er hovedperson i en roman, eller også er det forfatteren selv? Den patosfyldte fortælling sætter sig mellem flere stole: Romantiserende beretning om en svunden tid, dannelsesroman eller essay – Sancho Panza på Piazza del Popolo eller civilisationskritiske klovnerier? Bogen giver sig hverken til kende som essay eller som roman. Det er ikke umiddelbart til at afgøre, om hovedpersonens sværmeriske observationer og betragtninger skal forstås som forfatterens analyse af en gammel kulturs rigdomme og vores egen tids hektiske livsformer og hermed forbundne overfladiskhed. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Simon Strauss' bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: At skrive med blod, sener og nervebaner


LITTERATUR: Ocean Vuongs roman Vi er kortvarigt smukke her på jorden fortæller historien om en familie i tre generationer, der bærer følgerne af Vietnamkrigens grusomheder i krop og sind, og som efter krigen forsøger at finde sig til rette i USA. Det er en politisk roman, der lader det politiske være en del af personernes væsen og selvforståelse, og det er en roman med en helt speciel associativ skrivemåde, der forbinder en detaljeret realisme med meget poetiske og sanselige beskrivelser. Men først og fremmest er det en roman om at finde sig selv gennem kroppen og skriften i en verden, hvor fortællerens gule hudfarve og homosexualitet gør ham anderledes. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Ocean Vuongs roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Når tiden går i stykker


LITTERATUR: At læse Solvejs Balles Om udregning af rumfang I er både en stor nydelse og en stor udfordring. Romanen er skrevet med en lavmælt, detaljeret realisme, som denne læser finder intet mindre end frydefuld. Det er, som der er kælet for hvert eneste ord, hver eneste sætning. Men handlingen er grum. Tara, romanens jeg-fortæller, vågner hver morgen op til en gentagelse af 18. november, mens hendes elskede, Thomas, vågner op til 18. november for første gang. Romanen er krævende på en umådelig fascinerende måde: Den stiller spørgsmål til vores opfattelse af tid, af kærlighed, af vores placering i universet, og hvem lever egentlig i et mareridt, Tara der bliver ældre for hver dag, eller Thomas for hvem tiden er standset? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Solvej Balles bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Uransageligt begær og umenneskeligt slaveri


LITTERATUR: Nina Bellings meget læseværdige roman Søstre fortæller sanseligt og overbevisende om den unge herremandsdatter Susanna fra Thy, der føler sig spærret inde i tidens kvindeideal, og som i starten af 1790’erne rejser til sin far på De Vestindiske Øer med drømmen om at finde en anden kvinderolle. Belling lykkes med via Susanna at give et særdeles kritisk blik på slaveriets grusomheder og på slaveejernes dobbeltmoral og pengebegær. Og så har Susanna en halvsøster, Rebecca, datter af faren og en afdød slavinde, der med et andet blik på slaveri og de sortes verden skaber en fascinerende dynamik i romanen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Året 1972 var Peter Handkes opvågnen til dødens realitet


LITTERATUR: Forfatteren var 30 år, da hans mor uventet for ham begik selvmord. Han skuede pludselig døden. Den korte biografisk anlagte bog er hans dybt personlige sorgbearbejdelse og erindringsproces udført med hjælp fra kunstens verden: Filmiske virkemidler og litterære fortællegreb bringes i anvendelse for at skrive denne biografi, der formulerer Handkes tanker om de vilkår som moderen levede under. Det er samtidig en historisk anlagt samfundskritik med epifaniske, lakoniske og bevidst underspillede udsagn. Et ganske vellykket eksperiment, trods forfatternes eget udsagn om det modsatte. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Handkes bog her. LÆS MERE...




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Et spørgsmål om genre


ITALIENSK/LITTERATUR: Jeg er en stor fan af den verdensberømte italienske forfatter Elena Ferrante. Ferrante er mest kendt for sine Napoli-romaner, fire store og vidunderlige romaner om de to veninder Lila og Elena. Jeg måtte naturligvis også læse klumme-samlingen Det lejlighedsvise indfald, hvilket blev en blandet oplevelse. Der er gode klummer om skriveprocessen, hvor Ferrante har noget på hjerte, og der er klummer, hvor man tydeligt fornemmer, at det er pligtskrivning, der skulle skrives en klumme om ugen. Desuden fungerer klumme-genren ikke rigtigt for Ferrante, som altid har insisteret på at være anonym, og anonymiteten står så at sige i vejen for den personlige form, som kendetegner en god klumme. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: At kunne høre stilheden


LITTERATUR: Vi møder 38-årige Anna, da hun er på vej til Wien for at lave research til sin romanbiografi om Beethoven. Anna har været solofløjtenist i symfoniorkestret, men for 2 år siden begyndte hun at høre lyde, når hun spillede. Lyde, som ikke var der, og som gjorde hendes spil mere stift og kontrolleret. For et halvt år siden sagde hun op. Nina Bolt beskriver i Solisten smukt og bevægende, hvordan Anna er faret vild i sig selv i jagten på det perfekte fløjtespil, og hvordan hun oplever stor angst, fordi hun midlertidigt mister musikken, som er det, der betyder mest for hende. Hendes vej tilbage til fløjten er belagt med smerte og omkostninger, men også med glimt af skønhed, og romanen kan læses som et troværdigt bud på, hvordan vi alle kan miste os selv i jagten på perfektion. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Når kapitalismen æder sjæle op


LITTERATUR/NORDEN/SAMF: I romanen Penge på lommen viser Asta Olivia Nordenhof, hvordan kapitalismen trænger ind i hovedpersonernes indre og i deres selvforståelse og påvirker alle rum. Et noget bastant skønlitterært projekt, som ikke desto mindre lykkes på smukkeste vis. De to hovedpersoner, Kurt og Maggie, er udsatte eksistenser. For dem er penge vejen til tryghed, og penge får de, men de farer også vild i livet og i deres kærlighed til hinanden og bliver fanget i destruktive mønstre. Nordenhof beskriver deres kærlighed til hinanden, som de ikke selv forstår eller kan udtrykke, ømt, poetisk og medrivende, så de fremstår fuldstændig nøgne og blottede i deres afhængighed af hinanden og med alle deres ufuldkommenheder. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: "Kvinder, der snart skal dø, køber smukke natkjoler og elsker fiskefileter med remoulade"


DANSK/LITTERATUR: I Løg trækker tårer fortæller Dorrit Willumsen en sørgelig historie på en helt vidunderlig humoristisk og sanselig måde. Hovedpersonen, 74-årige Wendy, drager ud på sin måske sidste rejse i forsøget på at ændre sit liv. Hun er ikke i stand til at ændre så forfærdelig meget, i stedet hører vi om at være udsat og ensom, og om en tiltagende forsvinden ind i fantasien. Romanen beskriver overbevisende alderdommens vandring mod døden, pakket ind i det lækreste sprog og med et skarpt blik for absurditeten i den verden, som Wendy er blevet for gammel til. Om et liv, der ikke blev som forventet, men som alligevel har rummet mange øjeblikke af liv. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: At nå ind til sig selv


DANSK/LITTERATUR: Fortællingen Fruen fremstår som et opgør med det mest intimt tabuiserede i tilværelsen, nemlig opgøret med det mødrene ophav. Malene Lei Raben debuterer som "seriøs" forfatter med sin meget personlige, ærlige og oprigtige fortælling om sin mor. Det er samtidig en beretning om at være barn af ungdoms- oprøret, og i mødet mellem de to figurer, mor og datter, præsenteres læseren for både fascineret indlevelse og en distancerende uforsonlighed, der afspejler dobbeltheden hos datteren, der langt hen ad vejen har spejlet sig i sin mor, både som barn og især som voksen, indtil det en dag blev for meget. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Monumentalt opgør med Ægyptens forfejlede revolution


MELLEMØSTEN/LITTERATUR: Alaa al-Aswanys sviende portræt af Det Arabiske Forår: Den kendte ægyptiske forfatter til bl.a. bøgerne Yacobians hus og Chicago har skrevet en stort anlagt episk dramatisk roman om et korrupt styre, undertrykkelse, håb og fortvivlelse samt frihedstrang og længslen efter et trygt liv. Et vægtigt stykke litteratur om årsagerne til Ægyptens forfejlede revolution i 2011. Farverig og til tider munter i detaljen, men til forskel fra de tidligere mere sprudlende romaner, er dette en helstøbt blanding af humor, alvor og gru, der lader læseren tilbage med en smertelig indsigt i et ulykkeligt folks skæbne. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye ægyptiske roman her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Kvindeskæbner under besættelsen


DANSK/LITTERATUR: Søstrene fra Thy er den anden og selvstændige del af Maria Hellebergs fortælling om sin egen slægt, første del var Kvinderne fra Thy. Romanen handler om de to søstre Gerda og Ruth Helleberg og deres liv under den tyske besættelse af Danmark. Maria Helleberg er en dygtig fortællerske, og man bliver grebet af historien. Helleberg beskriver dygtigt kvinders situation, som den så ud for ikke så mange år siden, og romanen har mindet mig om, at det egentlig ikke er så forfærdelig længe siden, at kvinders muligheder var stærkt begrænsede. Maria Helleberg leverer desuden nogle præcise miljøbeskrivelser af livet under Besæt- telsen i både København og Thisted. Persontegningen er romanens svage punkt; mange af personerne savner nuancer og fremstår ind i mellem som karikaturer. Gerda lyser dog op som den mest nuancerede person, der formår at frigøre sig fra familiens massive krav til hende om at blive skyggetante, skyggedatter. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Frank vender hjem - gennem danske miljøer


HISTORIE/DANMARK: Franks historie består af en række fintmærkende registreringer af en usikker sjæls tanker, følelser og handlinger, idet han bevæger sig væk fra den underklasse, han er født ind i. Historien folder sig ud som en bredt anlagt samtidsroman, hvor den alvidende fortæller bevæger sig tilsyneladende ubesværet rundt i både overklasse, middelklasse og arbejderklasse, samt det man rimeligvis må kalde underklassen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye danske roman her. LÆS MERE....




Anmeldelse: At udrede og skabe mening i det bestandige kaos


DANSK/LITTERATUR: Asymmetri er amerikanske Lisa Hallidays første roman. Romanen er en intellektuel roman, der kræver refleksion af sin læser og rejser mange spørgsmål - også til romanen som genre. Romanen består af tre dele. Del I handler om 25-årige Alice, der arbejder på et forlag i NY, og som indleder et forhold til den meget ældre verdensberømte forfatter Ezra Blazer, som er i slutningen af 60'erne. Del II handler om Amar, der har dobbelt statsborgerskab. Hans forældre er fra Irak, men han er vokset op i NY. Del III er et britisk radioprogram, hvor forfatteren Ezra Blazer fra del I er gæst. De tre dele er løst forbundne handlingsmæssigt, men fælles for de tre hovedpersoner er, at de forsøger at begribe og beskrive, hvordan man kan være menneske i det 20. og 21. århundrede i en verden, der er præget af mange former for asymmetri: af global ulighed og globale konflikter, og af et væld af modsætninger, fx mellem rig og fattig, gammel og ung. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Reportage: Louisiana Literature: Interviews med to aktuelle forfattere om deres romaner og skriveproces


DANSK/LITTERATUR: Det er perfekt sommervejr, da jeg ankommer til Louisiana Literature først på eftermiddagen 23. august. Der er allerede mange mennesker, og i løbet af dagen kommer der flere og flere. Jeg begiver mig til den indendørs vestscene for at opleve Lisa Halliday (billedet ovenover) blive interviewet af Tonny Vorm om sin meget roste debutroman Asymmetry. Der er ikke helt fyldt op blandt tilskuerne, nok fordi Halliday endnu ikke er meget kendt i DK. Halliday er en smuk, meget smilende og ydmyg kvinde i begyndelsen af 30'erne, og hun behøver ikke mange spørgsmål, før hun spontant og meget engageret fortæller om sin roman og sin skriveproces. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, rapporterer fra litteraturfestivallen i Humlebæk. LÆS MERE....




Anmeldelse: Det er kun det UTILGIVELIGE, man kan tilgive


LITTERATUR/NORDEN: På de allerførste sider i Kærlighedens Antarktis bliver hovedpersonen og jeg-fortælleren Innis kvalt. Morderen skærer bagefter hendes krop i syv dele. Hovedet smider han i et affaldshul med syre, underlivet og livmoderen lader han ligge, resten lægger han i to kufferter. Vi kommer til at høre om mordet ved sølvsøen utallige gange, hver gang beskrives det fra en ny vinkel med nye ord. Mordet er bestialsk, og man holder kun ud at læse om det, fordi Stridsberg beskriver de omgivelser, som Innis sanser op til og i dødsøjeblikket, poetisk, sanseligt og uendelig smukt - en sommerfugl, regndråber, trækroner. Kærlighedens Antarktis er en roman man ikke sådan lige ryster af sig, en roman der kryber ind under huden. Man er nødt til at læse den langsomt, næsten som en digtsamling, for at få det hele med. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Længslen efter at finde hjem


LITTERATUR/NORDEN: Max, Mischa og TET-offensiven er med sine 1066 sider en på alle måder stor roman. Romanen er en kunstnerroman, en dannelsesroman og en politisk roman. Den har mange temaer, men det vigtigste tema er hjemløshed og længslen efter at finde hjem. Er det overhovedet muligt at finde hjem, at finde sig selv i en globaliseret verden? Læs Johan Harstads eminente skildring af mennesker i senmoderniteten, der på forskellig vis forsøger at forstå sig selv og den verden, de lever i. Romanen har tre vigtige personer: Max, som er den egentlige hovedperson og den ene jeg-fortæller. Mischa, som er hans store kærlighed, og Owen, som er Max' onkel og den anden jeg-fortæller. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: En hypersensitiv tjener og hans ærkenorske restaurant


LITTERATUR/NORDEN: Romanen The Hills af den norske forfatter Matias Faldbakken er velskrevet, gennemkomponeret og tragikomisk, og den foregår på den fiktive restaurant The Hills, som ligger centralt i Oslo. Romanen er en jeg-fortælling, der fortælles af hovedpersonen: en tjener, der længes efter en svunden tid, hvor den højere middelklasse regerede i Europa både økonomisk og kulturelt. Romanen er lærd og skarp i sin kritik af nutiden, men også melankolsk og sine steder ret dyster. Man kan læse den for dens rammende personportrætter og fabelagtige beskrivelser af mad og vine. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Interview: Ny opstigende stjerne på den israelske litteraturhimmel


LITTERATUR: Med eksperimenterende skriveformer er en ny generation af unge hebraisksprogede forfattere med masser af gåpåmod klar til at tage over efter afgående, ældre generationer, der for eksempel inkluderer Israels førhen bedste bud på en Nobelpris i litteratur, giganten Amos Oz, der døde lige før Jul. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har interviewet den israelske forfatter, Nevo Rozi, som er en opstigende stjerne på vor tids israelske litteraturhimmel. LÆS MERE....




Anmeldelse: Velkomponeret, ved- kommende og relevant for nutidens læsere


DANSK: Romandebutanten Anna Elisabeth Jessen er superferm til at formulere sig, men dertil kommer, at hun har øje for tidernes og sædernes skiften, hvilket demonstreres med stor træfsikkerhed igennem en familiekrønike, der spænder over tidsrummet 1914-2014, begyndende i det daværende Nordslesvig, fra 1920 Sønderjylland, og meget vel kan handlingen tænkes at udspille sig omkring Hostrup, i nærheden af Bylderup Bov. Fire store stjerner giver denne anmelder en veloplagt og helt igennem levendegjort familiekrønike. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Din afmægtighed, min smerte


DANSK: Ida Jessen vender i denne korte roman tilbage til Hvium-trilogien, hvis uopklarede tragedie nu blotlægges, hvilket åbner muligheden for en forløsning for dem, der dengang berørtes. Pigen Manne tog skylden for dødsulykken på sig og sonede igennem sine vandreår på afstand af tid, sted og civilisation, uden selv at finde nogen forsoning eller forløsning. Lise, moderen til den døde Gustav, finder igennem Mannes fortælling om sin handlemåde ind til nåden og genvinder følelsen af at høre til i verden. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Fire velfortjente stjerner for romanens skildring af afmagten


DANSK: Cheyenne- og arapahoindianeren Tommy Orange har skrevet en stærk debutroman, der giver et barsk og aldeles usminket billede af de livsvilkår, som de ægte amerikanere, altså indianerne, lever under i dagens USA. Dette oprindelige folk lider til stadighed under følgerne af den hårdhændede behandling, som deres forfædre blev udsat for af de hvide europæere i forbindelse med deres underlæggelse af landet. Alkohol og stoffer, fattigdom, arbejdsløshed og selvmord er nogle af ingredienserne, men samtidig er der også et vedholdende, spinkelt håb, et skæbnefællesskabets bånd, der knytter halv- og helblodsindianerne sammen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Stærk historisk beretning fra spindesiden


DANSK: Med den spændende udgivelse af Margrethe Tjalves debutroman Iseskrog suppleres langt om længe mændenes historieskrivning om den dansk-lutherske mission på Gr&osalsh;nland under ledelse af præsten Hans Egede og med hans hustru Gertrud Rask som kvinden bag det hele, uden hvem intet ville være lykkedes. Det omhyggelige forarbejde med kilder og den historiske samtid er der kommet en stærkt iagttagende, stille fortalt og meget indlevelsesfuld roman ud af. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Forklarelse og kærlighed til livet


NORDEN/LITTERATUR: Svensk-finske Mikael Niemi har begået endnu en roman siden det internationale gennembrud med Populærmusik fra Vittula (2001), men denne gang er der tale om en mere forfinet og vidunderligt fortryllende historisk skildring af oprør og åndelig modstand i forbindelse med den religiøse vækkelse i midten af 1800-tallet i det allernordligste Sverige. At koge bjørn er en art kriminalhistorie i et historisk miljø, men den er samtidig meget mere. Både historisk og psykologisk er skildringen af det fattige og på mange måder truede frikirkelige fællesskab fortalt med indlevelse og dybtgående portrætter af provsten Læstadius og hans samiske hittebarn, Jussi. åndens kamp imod de herskende klassers undertrykkelse, imod folkelig mistro og selvfornedrelsen i forbindelse med spiritussens forbandelse munder ud i et credo for medmennesket og det enkelte individs ret til livet. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Taleskriverens egen tale


LITTERATUR: Anita Furu er til daglig taleskriver i Statsministeriet. Hidtil har hun skrevet egne ting 'til skuffen'. Med opmuntring fra bl.a. Kirsten Thorup vovede hun i 2017 springet 'ud af skuffen' og debuterede med romanen Mit halve liv. Bogen vandt dette års debutantpris på Bogforum 2018, hvilket er velfortjent. Ikke blot skriver Furu velformuleret og stilsikkert, men hun formår også at levendegøre en historisk person og dennes skæbne, så den fremstår vedkommende og relevant for nutidens læsere. Romanen er god og solid - den er skrevet med indlevelse, er stilsikker og koncis, og når ud til læseren. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Idiosynkratiske afdækninger af en turbulent tid


LITTERATUR/UNGARN: Ungarske Péter Nádas (oprindeligt familienavn Nussbaum) har tidligere skrevet det digre værk Memoirernes bog, og i 2005 udkom Parallelle historier på originalsproget. Begge værker beskæftiger sig med Ungarns tumultagtige og stærkt omskiftelige historie i det 20. århundrede. Der er imidlertid ikke tale om historieskrivning i romanform i trebindsværket Parallelle historier. Dertil er de mange parallelle og til dels i hinanden indlejrede vignetagtige fortællinger alt for personligt forankrede og samtidig drømmende gennemsigtige i forhold til omgivelsernes faktuelle bagtæppe. En form for diffundering mellem personernes membraner, indbyrdes og i forhold til historiske tildragelser og hverdagshændelser, giver hele fremstillingen et både lysende og mat skær på en og samme tid. Ting bliver opfattet og oplevet, for dernæst at blive transformeret til unikke, idiosynkratiske tankesæt og udladninger. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Rushdies nye roman er ORD-delirium i tykke stråler


ENGELSK/LITTERATUR: Den fatwa-ramte, muslimske britisk-inder, Salman Rushdies nyeste bog er netop udkommet på dansk. Den indeholder fortællingen om en bizar ejendomsmatador ved navn Nero Golden og dennes familie. De ankommer under mystiske omstændigheder fra Indien til USA umiddelbart inden Barack Obamas indsættelse, og derfra udspringer handlingen, der går i mange retninger med Golden og jeg-fortælleren (René) som de samlende faktorer. Bogen er en ørkenvandring, der begynder med mange fragmenter de første 50 sider, som er svære at sætte sammen til et meningsfuldt hele. Bogen har mange tråde, der stritter i uforlenelige retninger - heraf en del uinteressante eller overflødige. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Salman Rushdies samtidsroman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Kim Leine spidder til- værelsens absurditeter i blotlæg- gelsen af kommercielle og åndelige bestræbelsers indbyrdes kamp om at vinde Grønlands sjæl i Gründertidens ånd.


DANSK/LITTERATUR: En fantasifuld fortælling, bemærkelsesværdig for sin ekstreme lighed med virkelighedsnære forhold. Dertil det picareske, skælmske à la Daniel Defoe i romanen Moll Flanders. Kim Leine har ladet sin fantasi spille over virkelige hændelser og har formået at gøre sin fremstilling virkelighedsnær og vedkommende for det moderne menneske. Vi er til alle tider draget af kampen mellem ond og god vilje. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Kim Leines roman her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Under radaren i 19 år


DANSK: Da Leonora Christina Skovs mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Den ensomme Christina vokser op som enebarn i et parcelhus i Helsinge, og allerede som ganske lille fatter hun en plan for sin overlevelse: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Desuden lever hun, som om hun var lukket mellem bladene i sin kalender. Efter 19 år under konstant overvågning flytter den unge psykologistuderende til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora, skifter snart til litteraturstudiet og møder til sine forældres rædsel en kvindelig præst, som hun forelsker sig i: "Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem", siger hendes far; men nu starter for alvor Leonoras lange kamp for at bryde med skyldfølelse og bindingen til forældrene. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Selvforklarelse eller forsvar?


ENGELSK: Franske Patrick Modiano har begået endnu en roman i stil med sine utallige forgængere, men denne gang endnu mere forfinet og fortryllende i sin teknik end før. Modiano blev med ét slag kendt som forfatter da han i 2014 modtog Nobels Litteraturpris. Siden da er en række af hans bøger oversat til dansk. Nu foreligger hans seneste værk, udgivet i Frankrig i 2015, på dansk. Den 65-årige Jean Darange, der er forfatter og tilsyneladende foretrækker at leve et liv som eneboer, involveres i mysteriet om et mere end halvtreds år gammelt mord som han modvilligt engagerer sig i, og som ender med at trække ham ud af hans ensomme lejlighed og tvinge ham til at forholde sig til et længe undertrykt personligt traume. Den fine lille roman er præget af nostalgi og skrevet med sin helt egenartede poesi, men bag den egale og behagelige æstetiske overflade gemmer der sig erindringer om hændelser og tildragelser, vi som læsere aldrig får lov til at komme til bunds i. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder. LÆS MERE....




Anmeldelse: Poetens selvforklarelse eller smagløse forsvar?


ENGELSK: Hollandske Connie Palmen har begået en roman om forfatterparret Sylvia Plath og Ted Hughes' kærlighedshistorie. De to forfattere er et af den moderne litteraturs mest omtalte par. Efter at Sylvia Plath begik selvmord i 1963 er der blevet skrevet en række biografier om hende, hvor hun gennemgående fremstår som et offer for sin ægtemands egoistiske handlinger, hvorved han dømmes som forræder og morder af litteraterne. Ikke blot blev han dømt af litteraterne, men kom også under anklage af familien og mange af dem, han anså for venner. I Du sagde det selv giver forfatteren ordet til Ted Hughes. Hudløst og til tider afstumpet beskriver Hughes deres forhold samt ægtemandens angst og tanker relation til deres samliv. Desuden bestræber han sig at forklare sig selv, en art "apologia pro vita sua". Han skildrer de dybe, tragiske bånd til den kvinde, der skulle bestemme hans skæbne, men ydmyghed er ikke hans stærke side. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: At fortælle...


ENGELSK/FILMVIDENSKAB: Et menneske kan leve uden at være født med en dato eller et navn og alligevel træde i karakter. 22-årige Jane Fairchild er et hittebarn, oprindeligt afleveret på dørtrinnet til et kloster, uden navn og dato. Ude at tjene som 14-årig har hun gået i livets skole og lært tingene fra bunden. Som 98-årig gør hun status i et tilbageblik på en enkelt dag, idet hun både nøgternt og farvemættet omhyggeligt udvælger og vægter sine ord. Hun ender nemlig med at blive en kendt forfatter, hvis stil og teknik har mindelser om Virginia Woolf. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Beretningen om et jalousimord fortalt af en drømmer i sin nøddeskal


ENGELSK/LITTERATUR: Det gamle ordsprog, "Murder will out", hviler over McEwans grotesk morsomme ægteskabelige drama, hvor Shakespeares tragedie Hamlet udspiller sig i et nutidigt London med en ufødt dreng som hovedperson. Fortalt fra fosterstilling kan Nøddeskal bedst beskrives som en parafrase over Hamlet. En omskrivning af den klassiske fortælling, her forvandlet til en slags psykologisk thriller med et dårligt ægteskab og et mord i centrum. Brillant turneret plot, hvor alle andre end hovedpersonen fremstår lige lovlig karikerede. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Jiddisch surrealist og poet jonglerer med lyrisk ordkunst i skyggen af Holocaust


LITTERATUR: Med Grønt akvarium foreligger nu for første gang på dansk et interessant og repræsentativt uddrag af Sutzkevers væsentligste hovedværker. Det er en interessant måde at stifte bekendtskab med hans forfatterskab på, hvis man kan vænne sig til forfatterens surrealistiske stil. Bogen kan appellere til alle, som nærer interesse sig for eksperimenterende litteraturformer eller specifikt for jødisk litteratur. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her den nye Sutzkever-bog, hvor teksterne er oversat fra jiddisch til dansk af docent ved Lunds Universitet i Sverige, Jan Schwarz. LÆS MERE....




Anmeldelse: Svensk 'hemmafru' og kommende skribent med udblik til verden


DANSK/LITTERATUR: Ved krigsudbruddet i 1939 begynder Astrid Lindgren spontant at skrive dagbog, tilskyndet af denne verdensrystende begivenhed. Det bliver til i alt 17 bind, der med vedholdenhed, om end svingende engagement, føres frem til den sidste dag i året 1945. Krigsoptegnelser, avisudklip, kopier af censurerede breve, rationeringsmærker og ind imellem store og små begivenheder på det rent private plan er sat sammen til en mosaik, som giver indblik i en særdeles velorienteret, menneskeligt engageret hjemmegående kvindes liv og tanker om tilværelsen i det umiddelbart nære, men også store perspektiv. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Astrid Lindgrens bog her. LÆS MERE....




Anmeldelse: For at tænke ud af boksen skal der først være noget inde i den


DANSK/LITTERATUR: Dag Solstads gennembruds- roman i USA foreligger endelig på dansk: Gymnasielektor Elias Rukla er ikke en moderne Lektor Blomme, men en humanist, der føler, at tilværelsens ulidelige lethed har tømt det sociale rum for muligheden for samtale. Narcissismen næres via de sociale medier og de mellemmenneskelige omgangsformer drænes for reelt indhold. Igennem romanens indre monolog gør den midaldrende gymnasielektor op med nutidens temmelig uinteresserede gymnasieungdom såvel som med sine jævnaldrende kolleger og bekendte, der af ham opfattes som fastlåste i hver deres sociale boble. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Kapitalistisk dødssejler uden pejlemærker


FRANSK/LITTERATUR: Ståsteder i den senmoderne tidsalder: For Vernon Subutex er livet gået i stå, efter at han har måttet dreje nøglen om til den ikoniske pladeforretning Revolver, som han har drevet i mere end 25 år. De gamle venner fra rockbandets tid dør omkring ham, bortset fra Alex, der troligt betaler hans husleje. Nu er så også Alex gået bort, og Vernon bliver sat ud af lejligheden. Kapitalismens logik, som han livet igennem ikke helt har formået at agere efter, indhenter ham endeligt. Han indleder den sidste etape af sin sociale deroute og registrerer undervejs nøgternt den generelle samfundsforråelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Ida Jessens dagbogs- roman fra Thyregod i mandlig udgave


DANSK/LITTERATUR: To mennesker følges gennem de vigtigste år i deres liv, uden at de for alvor lærer hinanden at kende. Deres personaer er imidlertid gjort tilgængelige for den privilegerede læser igennem Ida Jessens to smukt skrevne bøger omhandlende deres liv, som de ser det fra hvert sit udgangspunkt. Historisk, psykologisk, men frem for alt menneskeligt får vi indblik i, og indseende med, to stovte karakterer. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den spændende roman her. LÆS MERE....




Anmeldelse: En mørk og dystopisk historie om et familieliv under stort ødelæggende pres


DANSK/LITTERATUR: Linda Boström Knausgård har skrevet en uafrystelig historie om en såkaldt "lys familie". I den ultrakorte roman indfanger husets elleveårige datter i hvert enkelt af sine korte udsagn et dystert mørke, der står i tavs kontrast til det lys, som moderen stædigt fastholder, at familien er omgivet af. I sin tredje bog på dansk portrætterer forfatteren en familie, der bevæger sig på randen af et nervøst sammenbrud. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den korte roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Beretningen om Fjodor Dostojevskijs liv og værk er en medrivende fortælling om en mand, hvis liv til tider var lige så dramatisk som hans romanfigurers


HISTORIE/RELIGION: Det russiske folks kollektive historie og skæbne bliver fremstillet i romanform af pensioneret overlæge Kjeld Laursen, der trods den specielle genre, en dokumentarisk roman, formår at bringe liv i Fjodor Dostojevskijs dramatiske levnedsforløb, samtidig med at han med en uhyre detaljerigdom skaber et tidsbillede, der først og fremmest forener den russiske forfatters geni, ånd og stræben med selve den russiske folkesjæl, som allerede den unge Dostojevskij ambitiøst og sværmerisk satte sig for, at han ville fremmane. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder det digre og medrivende værk om Dostojevskij. LÆS MERE....




Anmeldelse: Død og lemlæstelse som terapeutisk kunst


HISTORIE/RELIGION: At vi alle må miste, er livets hårde kendsgerning. Forfatteren Naja Marie Aidt stiller sin erfaring med dette til rådighed for den, der måtte have mod til at læse herom. Det lønner sig at tage denne udfordring op. Aidt har skrevet en terapeutisk og helende bog om det at miste det dyrebareste, et barn. Chok og lamslåethed afløses af erkendelse og en ny virkelighed, hvor den poetiske skildring af den standsede tid bliver udgangspunktet for gradvist at vende tilbage til det levede liv. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Aidts stærke, hudløst ærlige og helt igennem poetiske bog. LÆS MERE....




Anmeldelse: At søge sin identitet kræver MOD; at finde den kræver OFFERVILJE


HISTORIE/RELIGION: Den eksistentielle krise i en yngre kaukasisk mandlig jødes liv udstilles af en stilmæssigt overlegen forfatter, der slår sin navnebror Franzen med adskillige længder. Jonathan Safran Foer har begået et intellektuelt sprudlende opus, der hudfletter den generiske jøde og implicit alle andre trosretningers generiske repræsentanter for deres vanetænkning og mangel på originalitet som individer og medmennesker. Svagheden som Foer deler med Franzen er, at han er for laaang i spyttet. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Foers nye roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Poetisk løgnehistorie fortalt med overbevisende kraft


FRANSK/LITTERATUR: "Dette er min sande historie, med løgne ret op og ned og baglæns, for sådan er livet ofte." Med denne indledende varedeklaration giver forfatteren ordet til den gennemgående fortæller, en ca. 10-årig dreng, der solidarisk beretter om sine forældres tumultariske liv, ind imellem suppleret af faderens hemmelige dagbog, som sønnen først har fundet mange år senere, efter at han er blevet voksen. Vi bliver vidner til et flamboyant, lidenskabeligt udlevet ægteskab, hvor omdrejningspunktet er en eksalteret kæreste, hustru og mor, der fra abnormaliteten støt arbejder sig stadigt længere ud på overdrevet. En fortryllende fortælling i al sin groteskhed. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Bourdeauts roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: DANNELSESREJSE på ophavet i en historisk brydningstid


LITTERATUR/SPANSK: Lise Muusmann har skrevet en interessant historisk roman, hvor læseren følger en ung adelsmands søgen efter sin voksenidentitet i de tumultariske år, hvor reformationen holdt sit indtog i Danmark. Forfatterens fremstilling kan minde om den måde, hvorpå Johan Skjoldborg i sin bog Martin Luther lader historiske figurer materialisere sig i romanform, med klar adresse til Danmark og den danske historie. Et vigtigt stykke danmarkshistorie er hermed formidlet på en anderledes forfriskende facon. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Lise Muusmann her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Surrealisme blandet med lommefilosofisk sci-fi --- serveret i fabulerende free-style


LITTERATUR/SPANSK: For mange medlemmer af det danske litterære publikum er forventningerne til sydamerikansk littetatur forbundet med magisk realisme. Hos den argentinske forfatter César Aira er perspektivet mere fast forankret i realiteterne, der imidlertid som surrealistiske forvandlingskugler skifter farve og karakter, så parallelverdener åbner sig for den forundrede læser. To meget forskellige romaner fra 1990'erne foreligger nu i dansk oversættelse. Begge foreliggende romaner distancerer sig fra magisk realisme uden direkte at sige dette. De giver god underholdning og giver samtidig en indsigt i ganske almindelige menneskers tanker og sind. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder César Aira her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Krig, død og lemlæstelse på museum


LITTERATUR/ITALIENSK/TYSK: For rigtig mange mennesker må det umiddelbart forekomme kuriøst, at en mand har sat det som sit livs mål at indrette et museum med alle former for bøger om krig samt konkret krigs- materiel og detaljerede informationer om de udstillede genstandes evne til at skabe død og armod, alene med det klart formulerede sigte at ende alle former for krig en gang for alle. Om vi er blevet klogere efter endt læsning, afhænger af vores evne og vilje til at se indad, bagud og fremad på en og samme tid, og lade os engagere. Nærværende anmelder tildeler romanen fire ud af seks stjerner, fuldt ud anerkendende det velformulerede og veloplagte i fremstillingen. De til magisk realisme grænsende digressioner virker imidlertid forstyrrende i forhold til at kunne tage budskabet helt hjem. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Claudio Magris' roman her. LÆS MERE....




Anmeldelse: At genfinde sin identitet et sted, der er ophørt med at fungere


LITTERATUR/TYSK: Intet menneske er en ø i sig selv, skriver poeten John Donne i 1624. Vi er alle forbundet med hinanden og med det, der sker omkring os. Denne lære må Ingrid Barrøy tage til sig, og i et forsøg på at handle derefter, vender hun tilbage til sin fødeø, der har ligget ubefolket hen, siden hun forlod den som den sidste. Her søger hun tilbage til de grundlæggende elementer i tilværelsen i bestræbelsen på at genfinde sig selv. Ensomheden, naturen og kærligheden udfordrer hende uventet og medvirker til, at hun på ny finder mål med tilværelsen. Alt dette fremstiller Roy Jakobsen med mesterlig poetisk kraft. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Jacobsens roman. LÆS MERE....




Reportage: Den amerikanske forfatter JONATHAN SAFRAN FOER i Hellerup


ENGELSK/LITTERATUR: Den jødiske forfatter, Jonathan Safran Foer, fra New York er i disse dage på besøg i Danmark for at promovere sin nye roman, "Her er jeg". Det er hans tredje roman - den første i 11 år, bl.a. fordi han efter sigende har prioriteret sin tid og energi på sine to små børn. Foer, der i næste måned bliver 40 år, bor i Brooklyn-bydelen i New York. Han har været i Danmark flere gange og holder af at være i vores land. Jonathan Safran Foer fik bl.a. i går tid til et storstilet arrangement på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup med mange hundrede fremmødte interesserede. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, formidler sine indtryk af forfatteren og eventen her. LÆS MERE....




Interview: Louisa Schønnemann Bøttkjær tog springet og åbnede en boghandel


LITTERATUR/DANMARK: På handelsstrøget Ordrupvej i Charlottenlund er der åbnet en ny boghandel, der er blevet et tilløbsstykke for folk fra nær og fjern. Louisa Schønnemann Bøttkjær har taget springet, virkeliggjort en drøm og åbnet en boghandel, som har navnet "Rutiner og ritualer". Åbningen sker i en tid, hvor man ellers siger, at de fysiske butikker, og især boghandler, er presset af nethandel, elektroniske udgivelser (e-bøger) og noget så træls som butiksdød. Louisa Schønnemann Bøttkjær er mor til to store børn, er gift og bor i Klampenborg. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har interviewet Ordrupvejs nye boghandler (i en hjørnebutik, der tidligere har været blomsterhandel) om virketrangen, om modet til at tage springet og om idéerne og ikke mindst den bagvedliggende motivation, der driver værket. LÆS MERE....




Anmeldelse: At finde sin identitet i et land, der ikke længere eksisterer


LITTERATUR/TYSK: De stille eksistenser i Daniela Kriens debutroman henslæber deres tilværelse i et urgammelt univers af kærlighed og sprogløshed, alt imens verden omkring dem forandres til ukendelighed, da Genforeningen mellem DDR og Vesttyskland finder sted. Deres orienteringspunkt forbliver det nære, lokale samfund med familieskæbner og den fælles historie, som nu ikke længere nødvendigvis giver svaret på, hvad de kan stille op med livet. Genforeningen forekommer måske urimelig for den ældre generation, men fortidens DDR indeholdt også sine uhyrligheder for romanens unge par. Ung som gammel må overveje deres ståsteder. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen. LÆS MERE....




Anmeldelse: En personlig beretning fortalt fra en alvidende forfatters synsvinkel


LITTERATUR/MUSIK: Beretningen om et folk, hvis hjemland har været terroriseret af magtfulde despoter rækkende lige fra tsarerne over Lenin, Stalin og Hrustjov til Vladimir Putin. Det russiske folks kollektive historie og skæbne bliver fremstillet i romanform af den højt estimerede britiske forfatter Julian Barnes, der beretter om afgørende faser i den russiske komponist Sjostakovitjs liv - faser, der udspillede sig i et evigt spændingsforhold til styret og dets håndgangne mænd. Samtidig opruller Barnes de almene eksistensvilkår i den grufulde tid, der betegnes Solens Rige, hvor landet enerådigt blev styret af Josef Stalin, manden af stål. Det bliver et (selv)portræt af en ung komet på musikhimlen, der falder i unåde og bliver udskældt som kludremikkel, blot for 12 år senere at blive taget til nåde og samtidig taget som gidsel for styrets kulturelle profil. Kujon eller helt? Komponisten giver selv svaret igennem Barnes' intime og fint indlevede portræt. Anmeldt af Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge. LÆS MERE....




Anmeldelse: Intelligent blotlæggelse af en opkomlings idiosynkrasier anno 1937


TYSK/LITTERATUR: Franz Werfel var jøde med sympati for katolicismen. Han måtte som så mange andre intellektuelle jøder tage flugten fra Østrig efter Anschluss i 1938. Inden da skriver han sin martrede sjæl ind i en kvinde, han kalder Vera. Vera repræsenterer, qua sit navn, Sandheden. Hun beretter sin historie om tillid, håb og svigt så nøgternt sviende, at tilgivelse ikke længere er et ord i nomenklaturet. Denne fantastisk velskrevne og gedigent oversatte moralprædiken af en roman bevarer sin skarphed og forfalder ikke til nogen nemme løsninger på de mest usympatiske og lidet flatterende sider ved menneskeheden. Den er aktuel som ingensinde! Tids- skriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Engageret og gribende fortælling, som bygger på virkelige hændelser


DANSK/LITTERATUR: Kampen for friheden - Den centrale figur i Pernille Juhls fjerde historiske roman gennemgår en modningsproces i forbindelse med sit engagement i frihedskampen under tyskernes besættelse af Danmark. Han forsøger at finde sin indre, følelsesmæssige balance mellem kærlighed til familien, betagelsen af skolekammeraten Gerda og det efterhånden altopslugende arbejde i forbindelse med modstandsarbejdet. Han satser alt og er parat til at miste alt. Pernille Juhl giver et levende, nuanceret og indfølt portræt af Christian Fries, baseret på virkelige begivenheder. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her . LÆS MERE....




Reportage: BOGFORUM i Bella Center 2016: Jørgen Refshauge møder Trisse Gejl, Pernille Juhl, Lotte og Søren Hammer, Henrik Jensen og Esben Kjær


DANSK/LITTERATUR: Den store københavnske bogmesse afholdes 11. - 13. november i Bella Center i København. I år er et 25. gang, at Bogforum afholdes. Bogmarkedet sprudler som aldrig før Antallet af bogudgivelser i Danmark slår nye rekorder. Masser af små forlag har vist sig forbavsende levedygtige. Underskoven af danske udgivelser er frodig som aldrig før. Tidsskriftet Epsilons litteraturanmelder Jørgen Refshauge har græsset lidt blandt de utallige tilbud, som årets velbesøgte bogforum i det rummelige Bellacenter kan præsentere. LÆS MERE....




Reportage: Tekst og billeder fra lørdag på BOGFORUM 2016 i Bella Center


DANSK/LITTERATUR: Den store københavnske bogmesse afholdes 11. - 13. november i Bella Center i København. I år er et 25. gang, at Bogforum afholdes. Tidsskriftet Epsilon var med alle dagene. Denne artikel indeholder indtryk i form at tekst og billeder fra lørdagens Bogforum. Det er et kæmpearrangement, som publikum elsker og strømmer til de mange stande med et kæmpeudvalg af bøger, forfattermøder samt litterære arrangementer. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, formidler sine indtryk. LÆS MERE....




Anmeldelse: Troværdig afdækning af fortidens synder


DANSK/LITTERATUR: Jesper Bugge Kold har begået en stilfærdigt fortalt bog med fint portrætterede skæbner, hvor omdrejningsspunkt ligger i det hedengangne DDR. Læseren føres levende ind i et østtyskland, der er styret af kommunismens ideologi - med Stasi som garant for, at alt fungerer upåklageligt. Romanen er gennemresearchet og fremstår bundsolid med sine dybe portrætter og detaljerede skildringer. De suggestive beskrivelser er med til at skabe en latent spænding mellem tilsyneladende realiteter og et underliggende net af løgne. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen om DDR her . LÆS MERE....




Anmeldelse: Filosofiske tanker over før, nu og herefter: ERINDRINGER, samtid og eftermæle


DANSK/LITTERATUR: Den ulasteligt klædte digter Søren Ulrik Thomsen vedkender sig som 60-årig sin fortid med ydmyg pondus i nystrøgne korttekster, hvor ikke et komma sidder forkert, men hvor en 'højtaler' skurrer i ørerne hele to gange. Søren Ulrik Thomsen har begået et meget nærværende og vedkommende værk med sine erindringsglimt, nutidsbetragtninger og fremtidsvisioner. Vi bliver som læsere budt inden for. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen.
LÆS MERE...
.




Anmeldelse: Særdeles TROVÆRDIG kærlighedshistorie fra Anden Verdens- krigs sidste år


DANSK/LITTERATUR: Søskendeparret Lotte og Søren Hammer har begået en forfriskende anderledes bog med deres stilfærdige og spændende dagbogsroman om Rosa og Williams oplevelser i en lille jysk by i krigens sidste år. Under den uskyldige beretnings overflade ligger der imidlertid en grum og grotesk, men ikke desto mindre plausibel realitet og venter på læseren. Bogen bliver hen ad vejen lidt af en page-turner. --- Uanset hvilke hjælpemidler, forfatterne har haft adgang til, har de selvstændigt begået en begavet og ganske medrivende, letflydende fortælling, hvis morale til slut er ganske skarpt formuleret i sin grumhed og overrumplende udgang på hele hændelsesforløbet. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Lang dags rejse mod X, hvor vor helt genfinder sig selv ved at trække stikket til sit hidtidige liv


DANSK/LITTERATUR: Morten Hesseldahl er både teaterchef og forfatter. Siden Ernestos hænder, der udkom i 2014, har han lagt yderligere substantielle lag til sine beskrivelser af personer, stemninger og steder. Livets erfaringer er transformeret med sikker tæft for rammende formuleringer. Vist er der stadig en del klicheer fra spændingsromanens verden, men de to parallelle spor skaber et portræt, der er en dannelses- roman værdig. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: GEMEN ONDSKAB, dekadence og snobberi NÅDELØST hudflettet


DANSK/LITTERATUR: For en del medlemmer af det engelske aristokrati var udgivelsen af Edward St Aubyns romaner om Patrick Melrose givetvis imødeset med bange anelser. Hvordan de så har følt det, efter at de har læst om personer, som de mener at kunne identificere som sig selv, lader vi stå hen i det uvisse. De har formentlig fået, hvad de fortjener med denne blændende dystopi over den sidste klasse, der ifølge forfatteren stadig er klassebevidst - og dermed er de eneste tilbageblevne sande marxister. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Spændende irsk bog forsker i OSCAR WILDES forfatterskab med fokus på hans eventyr


ENGELSK/LITTERATUR: Den irske forfatter OSCAR WILDE nåede at opnå stor berømmelse allerede i sin egen levetid for sine velformulerede skrifter og vittige-satiriske pen. Irland var dengang en britisk koloni. I forfatterskabet er også en væsentlig del eventyr, og det er dem, som den irske forfatter, Dr. Anne Markey, har forsket i, og som hun skriver om sin engelsksprogede Oscar Wilde bog. Hendes bog er fuld af nyttige observationer og overvejelser og kan være inspirerende for alle, der kender og/eller holder af Oscar Wildes forfatterskab. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Lepidopterolog, geni, forfatter, kritiker - men middelmådig engelskkyndig


DANSK/LITTERATUR: Vladimir Nabokov var en mand, der mente at kende sit eget værd og sine begrænsninger. Ud over at være internationalt anerkendt sommerfugle- ekspert var han livet igennem travlt beskæftiget som forfatter og underviser. Nærværende udgivelse omfatter tre hovedpunkter: Om kunsten at skrive, læse og oversætte; seks centrale russiske forfattere; Vladimir Nakokov himself. En skarp hjerne og en skarp pen kendetegner samtlige tekster, der trods deres højlærde og temmelig akademiske ophavsmand bestemt ikke er kedelig læsning, idet Nabokov besidder både menneskelig udstrålig og lune. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: "RUSSERUNGE" - Det finurlige i fint fabulerende fremstilling


DANSK/LITTERATUR: En magisk fortælling om en bornholmsk piges opvækst. Vi møder Kajsa som syvårig i 1959 og følger hende fra det frie liv som Barn med meget stort B, igennem den første periode efter skolestarten, hvor en ydre, konkret bevidsthed begynder at trænge sig ind på hende, og frem mod en modning under indtryk af nogle voldsomme begivenheder omkring hende. I bogens kortere andel del, 1965, udvider horisonten sig, da faster Agnes inviterer Kajsa og hendes mor til København på sommerferie. Her går det til slut op for Kajsa, at hun i virkeligheden er et plejebarn. Hun har imidlertid ubevidst været klar over, at der var noget fordækt, idet hun altid har følt, at der var en "fejl" ved hende selv, hvilket hun har søgt at undertrykke ved hjælp af sin omfattende fantasiverden. Men "fejlen" blev hun ikke kvit. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: TORGNY LINDGREN i sit finurlige og muntert lune hjørne


SKANDINAVIEN/LITTERATUR: En fortælling om meningen med livet og kunsten samt materiens grundlæggende karakter. Det lyder vældig ambitiøst, men ikke desto mindre er det netop det, at denne roman af Sveriges hæderkronede litterat og grand old man sætter sig for at afdække. Romanen fremstår som en afsøgning af tegneren og maleren Klingsors liv og virke med henblik på at skrive den ultimative biografi, som de to unavngivne forfattere heraf mener, at denne usædvanlige kunstner fortjener som et eftermæle. Deres biografiske værk er ifølge eget udsagn undervejs i mange år, og tilgangsvinklen i Torgny Lindgrens beretning om Klingsor og hans liv etableres via forfatterfortællerens drillende samspil med, og modspil mod, de to biografisters arbejde med bogprojektet. Dette skaber en grundtone, der er både finurlig og bemærkelsesværdigt afvæbnende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Roman med budskab om mulig forløsning for trøstesløsheden


DANSK/LITTERATUR: I SVOVLREGN skildrer Claus Lembourn ordknapt og med stor poetisk dybde både krigens grusomhed og tåbelighed. Romanens relativt få sider indeholder livsvisdom nok til en omfattende, tyk bog, men med klogelige og finurlige formuleringer i et knapt og præcist sprog, formår forfatteren at uddestillere et budskab om menneskelighed og humanisme på trods af dyb fornedrelse og følelsesmæssige afsavn. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Aktuel, snurrig og meget vedkommende diagnosticering af
"La Société du Malaise"


FRANSK/SAMFUND: Allerede i tiden mellem Emerson og Dewey skete det første civilisatoriske skred væk fra det sekulære demokrati, funderet i lilleputsamfundet. I stedet så vi et gryende konkurrencepræget og stort anlagt, kapitalistisk defineret massesamfund, med tab af demokratisk indhold til følge. Efter en udvikling på omkring 150 år har denne ideologi udspillet sin rolle, mistet sin kraft og indre logik. Vækst er ikke længere mantraet, samfundet er endt som Den syge Patient, og anno 2022 opgiver både den franske venstrefløj og hovedparten af den liberale højrefløj deres ideologiske standpunkter, idet de indgår i regeringsdannelse under ledelse af Det muslimske Broderskabs parti, hvis karismatiske leder, Ben Abbes, bliver frankrigs nye præsident. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Konkret, overskuelig og klart opbygget HÅNDBOG til både journalister og forfattere


DANSK/JOURNALISTIK: Som undervisere og konsulenter i skrivningens kunst og med en baggrund i retorik og litteraturvidenskab, øser bogens forfattere af både praktisk erfaring og teoretisk viden om det at fange læseren og fastholde interessen for det skrevne. Ud over at anvise, hvordan skribenten kan udfolde sine mange potentialer giver de to forfattere sig også af med at bevidstgøre om, hvordan tekster kan forføre læseren og manipulere med os. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her håndbogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Shakespeares King Lear - nu med Instagram og Twitter - i en noget ujævn og ikke helt kongenial nyfortolkning


ENGELSK/LITT/TEATER: Efter hele 23 år på Betty Nansen er Peter Langdahl vendt tilbage som instruktør på Det kongelige Skuespil med en ujævn og ikke helt kongenial nyfortolkning af Kong Lear, der betegnende nok præsenteres med sin originaltitel på engelsk. Stykket fremstår lettere forceret, med et sprog, der ofte minder om det, man kan se på de sociale medier, når folk bidrager til en 'shitstorm': Mange meget saftige, voldsomme og krænkende udtalelser, og skuespillerne poserer foran kameraet/publikum i bedste Instagram-stil. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder stykket. LÆS MERE....




Anmeldelse: Ny spændende roman er helt i Camus' egen ånd


FRANSK/LITTERATUR: Denne spændende roman er en helt igennem forfriskende, original og berigende videreførelse af Albert Camus' Den fremmede, hvor den algeriske journalist og nu skønlitterære forfatter, Kamel Daoud, både skriver med og mod sit forlæg og dettes ophavsmand. Daoud både forstår og respekterer, at Camus måtte skrive netop denne bog, men samtidig går han på vegne af sit land og sin kultur også i rette med det, som den hvide eller ikke-arabiske hovedperson, Meursault, repræsenterer. En hyldest til det geniale blik hos nobelpristageren, Albert Camus. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her den fine bog. LÆS MERE....




Anmeldelse: Hver dag er en kamp mod middelmådigheden - RICHARD FORD i storform


ENGELSK/LITTERATUR: En helt igennem uimodståelig tone viser Richard Ford i storform i denne roman, hvor fortælleren Frank fremstår som legemliggørelsen af en krydsning mellem Molières Misantropen, Georg Metz og William Makepeace Thackeray. Den uforlignelige fortælling præsenterer os for tankerne hos den forhenværende ejendomsmægler og fordums håbefulde amatørforfatter Frank Bascombe. 68-årige Frank er stille og roligt nået dertil, at han mener at kunne se udløbsdatoen for sit eget liv nærme sig med hastige skridt, i hvilken forbindelse han ikke lader nogen chance gå fra sig for at give sig selv og sine omgivelser en velsignelse af syrlige og uforbeholdne misliebige kommentarer med på vejen: Let me be Frank with you!. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Velkomponeret og medrivende beretning om Colombias narkohelvede i romanform


LITTERATUR: Velkomponeret og medrivende beretning i romanform om Colombias narkohelvede under Pablo Escobar, hvor den kaotiske og grusomme samfunds- udvikling, der skabtes af narkobaronerne og deres håndgangne mænd, kostede tusindvis af menneskeliv og skabte en konstant kollektiv angsttilstand. Forcen er romanens stjerneklare og fremragende udsigelse. Beretningen er fortalt med personlig indlevelse og en fornem menneskeliggørelse af konflikten oplevet som et permanent livsvilkår. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Stram og nøgtern prosa som i en velovervejet domskendelse


ENGELSK/LITTERATUR: Den kritikerroste engelsk forfatter har begået sin næstbedste bog. Det etiske dilemma omhandler ikke kun en knap 18-årig ung mands tarv, under indtrykket af hans baggrund som barn af, og del i, Jehovas Vidner. Den fremtrædende dommer ved den britiske High Court, Fiona Maye, er kendt for sin indlevelsesevne og et skarpt, røntgenagtigt blik på sine ofte komplicerede sager, men rækker dette blik også til at takle de mere personlige sager? Det gælder både relationen til ægtemanden, Jack, hendes faste inventar gennem mere end 30 år, og til hendes egne overrum- plende følelser. Dilemmaet udløser et større sindsoprør både hos hendes ægtemand, den halvvoksne dreng fra Jehovas Vidner og hos den Høje Dommer selv og sender tidvist hendes dømmekraft til tælling. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder denne fortrinlige roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Stramt komponeret psykologisk THRILLER i kongenial gengivelse


FRANSK/LITTERATUR: Den franske fotograf, Arnauld Delrue (f. 1981), debuterede som romanforfatter i 2014 med Un été en famille. Den foreliggende danske over- sættelse er holdt i originalens tone og ånd, og hurtigt fanges læseren ind af den dystre, distancerede og på samme tid tørt insisterende fortællerstemme hos den 25-årige Philippe, der netop har mistet sin et år ældre søster, Claire, og nu opruller sin beretning for sin elleve år yngre anden søster, Marie. En hvid ørn og en mudder- plettet, hvid kronhjort udgør magiske symboler i en ellers grum realistisk fortælling. Trods titlen er det ikke just afslappende sommerlæsning for sarte sjæle. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Tindrende smuk skrivestil præger Ida Jessens dagbogsroman fra THYREGOD


DANSK/LITTERATUR: "Mange af de kvindebilleder, vi ser, er nogle, der hænger i neglene ud over afgrunden flænset i stykker af tvivl over de valg, de har truffet. Jeg har selv været med til at fortælle om de kvinder. Denne gang har jeg haft lyst til at give et billede af en anden kvinde. En, der også er i tvivl, men som står det igennem med stamina og værdighed, og som arbejder på sagen på en sanset og samlet nåde. Det synes jeg har manglet lidt..." --- Således står der i Ida Jessens nye roman En ny tid. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her bogen. Det er en utroligt velskreven roman, der glimrer ved sin prosastil. Det er stor kunst i den danske andedam. LÆS MERE....




Anmeldelse: En moppedreng af en bog fra den igennem årene produktive og stilskabende POET - Klaus Høeck


DANSK/LYRIK: Endnu engang foreligger der en moppedreng af en bog fra den igennem årene meget produktive og stilskabende poet, der stadig er i topform, om end denne retrospektive produktion kunne tolkes som ikke alene den seneste, men snarere den sidste fra Klaus Høecks hånd. Det bliver den imidlertid ikke mindre sprudlende af. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her digtsamlingen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Patrick Modiano - nobelpristagerens fine roman om ungdomsskæbner




FRANSK/LITTERATUR: Med den dokumentarisk anlagte roman Dora Bruder søger Patrick Modiano et svar på, hvad der hændte med en 15-årig jødisk pige, som forsvandt i Paris under Anden Verdenskrig, i slutningen af 1941. Eftersøgningen af hende må formodes for længst at have mistet sin aktualitet, da forfatteren i 1989 lader sin hovedperson indlede sin efterforskning af sagen. Aktualiteten er imidlertid klar for læseren, idet romanen igennem sit emne føjer sig ind i en gennemgående tematik hos Modiano, der i sine bøger kredser om forhold og livsskæbner under besættelsestiden. Hvad blev der mon af Dora Bruder? --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Patrick Modiano - nobelpristagerens distancerede roman om hensmuldrede erindringer


FRANSK/LITTERATUR: Romanen "Askeblomster" er fra 1991, seks år før den dokumentariske "Dora Bruder". I sidstnævnte foretager forfatteren Patrick Modiano en intens efterforskning af en jødisk piges skæbne, laver dertil nogle springende og til dels fragmenterede refe- rencer til sin egen fars historie og krydrer det hele med det velkendte tema om sønnens relation til den fra- værende fader. Over for dette er "Askeblomster" en mere lavmælt og mindre dokumentarisk præget fremstilling af erindringsglimt og stemninger, også igangsat af en avisnotits, men denne gang om et ungt pars selvmord i en lejlighed i Paris i april 1933. Atter er fokus på ud- forskningen af den parisiske topografi kombineret med menneskenes underfundige tilværelse i hovedstadens labyrint af gader. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen. LÆS MERE...




Anmeldelse: PH i absolut TOPFORM


DANSK/LITTERATUR: Antologien med hidtil ikke- udgivne essays, rejsebeskrivelser og enkelte digte/ stemningsbeskrivelser præsenterer ifølge Hans Hertel 'Den personlige PH'. Han opfatter samlingen på i alt 75 tekster som noget, der kunne minde om den erindrings- bog, som Poul Henningsen aldrig fik skrevet. Noget kan der være om snakken, når man betragter et tværsnit af tekstsamlingen. Det er den velkendte PH, frisk og levende både sprogligt og i forhold til indholdet, så vi fornemmer multikunstneren, der beskæftigede sig med stort set alt mellem himmel og jord, hvis bare det kunne sige noget om kulturen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE....




Reportage: Søndagen på Bogforum 2015 i Bella Center: Det danske islæt og den internationale kontekst


DANSK/LITTERATUR: SØNDAGENS BOGFORUM havde både provinsens og de internationale øjnes blik på det særlige danske, med en spændvidde fra danske Ida Jessen over italienske Dario Fò og islandske Einar Már Guðmundsson til selveste den engelske verdenslitteraturs nestor, William Shakespeare. På billedet ovenover signerer Ida Jessen sin roman En ny tid. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, rapporterer fra søndagen på Bogforum 2015 i Bella Center. LÆS MERE...




Reportage: Livlig lørdag på Bogforum 2015 med Ole Henriksen og alle de andre


LITTERATUR/PSYKOLOGI: Lørdagen summede af aktivitet i Bella Center på Bogforum 2015's anden dag. Publikum kunne køber stakkevis af bøger i de mange boder, og flere af standene havde hver halve time eller hver time "optræden" f.eks. i form af intellektuel samtale mellem en forfatter og en kulturperson, ikke sjældent om vedkommendes senest udkomne bog. --- Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, rapporterer fra Bogforum, hvor han bl.a. mødte Ole Henriksen, Flemming Rose, Henrik Qvortrup og Silas Holst. LÆS MERE...




Reportage: Bogaktuel og kvik SØRINE GOTFREDSEN på Bogforum 2015


DANSK/SAMFUNDSFAG: FREDAGENS mest kontrast- fyldte og bemærkelsesværdige præsentation på dette års BOGFORUM var bogaktuelle Sørine Gotfredsen, som først var i næsten fortrolig samtale med Mikael Laursen, hvor- efter hun mødte forfatteren Knud Romer i en halv times duel på X Factor lignende betingelser, defineret af Big Knud Himself. Sognepræsten og samfundsdebattøren Sørine Gotfredsen fortæller bl.a. om sin bog "Løft blikket - nåde i narcissismens tid". Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, rapporterer fa Bogforum 2015 i Bella Center. LÆS MERE...




Anmeldelse: Velskreven fransk roman om krigsveteran, der vanærer sit land


FRANSK/LITTERATUR: Den 14. juli 1919 vanærer en krigsveteran den franske nation ved en mindehøjtide- lighed. Han bliver arresteret og kommer for en krigsret. En militærdommer bliver sat på sagen og drager til den lille landsby i det nordvestlige Frankrig. Ude på andet ikke langt derfra går en ung kvinde rundt og venter spændt på sagens udfald. En skabet hund, som har fulgt krigsveteranen gennem hele hans tid i felten bliver nøglen til dette drama. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE...




Anmeldelse: Spændende psykologisk drama af Malene Ravn - debutroman


DANSK/LITTERATUR: Et dansk ægtepar i slutningen af 30'erne får vendt op og ned på deres rutineprægede, overfladiske tilværelse og samliv, da mandens seneste sidespring, en 15-årig gravid pige, uventet flytter ind hos dem. Et psykologisk drama, vinklet fra både kvindens og mandens udgangspunkt, udvikler sig overrumplende og med en god portion ironisk vid, grænsende til sarkasme. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE...




Anmeldelse: Stig Sæterbakkens sidste roman: Gennem natten


DANSK/LITTERATUR: Århusianske Løvens Forlag har udgivet Sæterbakkens sidste roman før selvmordet i januar 2012. Forfatteren var en kendt figur i norsk litteratur og var via essays og sit arbejde for bl.a. tidsskriftet Marginal med til at bringe den norske litterære arena i tæt kontakt med væsentlige træk og tendenser i europæisk litteratur. Stig Sæterbakken (1966-2012) var bl.a. kunstnerisk leder af den norske Litteraturfestival fra 2006 til oktober 2008, hvor han trak sig tilbage efter ganske voldsomme reaktioner i forbin- delse med, at han havde inviteret holocaustbenægteren David Irving til festivalen i 2009. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE...




Anmeldelse: To bøger skildrer LIVET i HELLERUP på hver deres måde - fakta og fiktion og lidt midt imellem


DANMARK/LITTERATUR: Herhjemme er HELLERUP i Gentofte Kommune kendt som et velhaverparadis på godt og ondt. Bydelen er omgivet af mange myter og stereo- typiserede forestillinger. Men holder fordommene? De to fornyende bøger skildrer på hver deres måde livet i Hellerup - i henholdsvis fiktion og fakta: Den ene er romanen Hambros Allé 7-9-13 af tekstforfatter Lotte Kaa Andersen. Den anden en non-fiction skildring med titlen Hellerup - historier fra Reservatet af Pernille Steens- gaard og Markus Bernsen (journalister ved Weekend- avisen). Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her de to bøger. LÆS MERE...




Anmeldelse: Velskreven, ny bog fra EDINBURGH University Press giver et forfriskende syn på MODERNISMEN


ENGELSK/LITTERATUR: Modernismen opfattes generelt som den fornyelse inden for kunst, arkitektur, religion, socialt tankesæt og filosofi, der voksede frem i begyndelsen af 1900-tallet og som arbejdede på at finde et moderne udtryk og tankesæt, som kunne hamle op med de nye økonomiske, sociale og politiske forhold i en gennemindustrialiseret verden. THE MODERNIST PARTY forsøger at kigge dybere i befrielsesbestræbelserne og de sociale mekanismer, der knyttede sig til både virkelige og litterært gestaltede selskaber i modernistisk regi omkring Første Verdenskrig. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her antologien. LÆS MERE...




Anmeldelse: University College Dublin Press udgiver ny bog om den IRSKE forfatter JAMES JOYCE - indeholder både nyt og kendt stof


ENGELSK/LITTERATUR: UCD Press har med denne udgivelse ønsket at markere sig i det enorme kor af stemmer, der på tryk formulerer nye såvel som gamle indsigter om forfatteren James Joyce og dennes værk, noget man lidt drillende kalder for "the Joyce Industry". Bogen bygger på foredrag, der blev holdt på Joyces 100-års dag i Dublin. Men holder bogen? Bidrager den med noget nyt til Joyce-forskningen? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her antoogien om Joyce. LÆS MERE...




Reportage: LOUISIANA LITERATURE 2015 med SUZANNE BRØGGER og andre spændende forfattere


LITTERATUR: I år er det 6. gang, at Louisianas inter- nationale litteraturfestival LOUISIANA LITERATURE løber af stablen med et udvalg af den bedste litteratur fra lande som Rusland, Kina, Cuba og Kenya. Ligeledes kommer publikum fra mange lande, om end flest danskere. På festivallen mødes forfattere med en bred vifte af litterære genrer og udtryksformer bag sig, og publikum kan opleve oplæsninger, samtaler, diskussioner, sang og ikke mindst performance. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn har skrevet denne stemningsreportage fra en spændende lørdag på festivallen. LÆS MERE...




Anmeldelse: NORA finder det svært at komme ud af den paralyserende indelukkethed, hun befinder sig i efter mandens død i ny Colm TÓIBÍN-roman


ENGELSK/LITTERATUR: Nora Webster, 45 år, har for ganske nylig mistet sin mand ved en hurtigt udviklet tærende sygdom og står nu tilbage med fire børn, to udeboende døtre under uddannelse på hhv. 18 og 21 år samt to yngre, hjemmeboende sønner. Vi følger hende igennem tre år, frem til forsommeren 1972. Undervejs bliver vi bl.a. vidner til USA's månelanding, uroen i Derry og Noras forsøg på at finde sine egne ben på arbejds- markedet såvel som i relation til familien samt de sociale cirkler i hjembyen efter de mange år som hjemmegående husmor. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refs- hauge, anmelder her Tóibíns nye roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Sensuel fransk roman om nærhed, kærlighed og længsel på tværs af hudfarver og kontinenter


FRANSK/LITTERATUR: I MORGEN udgives på dansk romanen Man skal holde meget af mænd, som er en selvstændig fortsættelse af Marie Darrieussecqs sidste roman Solange (udgivet på dansk i 2013). Den unge Solange er nu rejst fra sit hjemland, Frankrig, og er i mellemtiden blevet en relativt succesrig skuespillerinde i Hollywood, hvor hun omgås filmbranchens kendisser. Romanen begynder med, at Solange ved et hipt party møder skuespilleren og instruktøren Kouhouesso. Hun bliver forelsket. Romanen skildrer deres op- og nedture. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her den sensuelle roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny, sober og informativ CAMBRIDGE-bog om fransk litteratur er velskreven og yderst læseværdig


FRANSK/LITTERATUR: Ny bog af den australske fransk-professor Brian Nelson giver en yderst kom- petent og velskrevet introduktion til FRANKRIGS litteratur gennem tiden, fra den tidlige Middelalder og op til vore dage. Han behandler nogle af de største franske forfattere, f.eks. Molière, Montaigne, Voltaire, Rousseau, Sartre og Victor Hugo. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her Brian Nelsons interessante og læseværdige lærebog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Den irske digter YEATS som vibrerende irer og forholdet til Europe gør op med Yeats' selvskabte image


ENGELSK/LITTERATUR: Den irske, nu pensionerede, professor i litteraturhistorie, W. J. Mc Cormacks fagbog studerer den irske digter WILLIAM BUTLER YEATS' ideologiske og idealistiske synspunkter samt hans liv - herunder den rolle, som Hone spillede ved at introducere ham til George Berkeleys filosofi i 1920'erne og til samtidige italienske tænkere som Giovanni Gentile og Mario Manlio Rossi. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her den littera- turfaglige bog om W.B. Yeats (1865-1939), som bl.a. fokuserer på Yeats' politiske identitet. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny antologi hylder mindet om MORTI VIZKI og hans digtekunst


DANSK/LITTERATUR: Digteren MORTI VIZKI var et fænomen på den danske lyrikscene, både som karis- matisk personlighed og ikke mindst i kraft af sin for- nyende digtekunst. Nu har hen imod en snes danskere, primært litteraturfolk og litterater, skrevet en hyldest- bog til mindet om Morti Vizki, der blev født i Frederiks- værk i 1963 og døde i København i 2004. Hans forfat- terskab indeholder poesi, dramatik og prosa. Han var produktiv og skrev inden for mange genrer. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her mindebogen. LÆS MERE...




Anmeldelse: AT SKRIVE - Gode idéer til at komme i gang, og hvordan man rent paktisk gør


DANSK/ENGELSK: Dette er den anden, reviderede udgave af Steven Earnshaw fine bog om "creative writing" - en nyttig inspirationsguide for undervisere og elever og andre, der - uanset niveau og genre - lever af, eller gerne vil leve af, at skrive. Bogen er velstruktureret og indeholder ikke færre end 54 kapitler. Bogen gennem- går skriveprocessen lige fra at "sætte sig til papiret" over skriveteknikker og genrer til at publicere og mere pro- saiske, men ikke uvigtige, forhold som copyright. Tids- skriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her Earnshaws skriveguide. LÆS MERE...




Anmeldelse: "Nr. 0" - ny dramatisk og medrivende roman fra UMBERTO ECO


ITALIENSK/LITTERATUR: Ny stor roman fra den italienske mester Umberto Eco (f. 1932) - der for første gang foregår i vor egen tid. En politisk kommentar til dagens Italien og til den moderne medievirkelighed. Vi er i Milano, året er 1992, Berlinmuren er faldet og korrup- tionsskandalen 'Operation rene hænder' er begyndt at rulle og rive de gamle, kristelig-demokratiske og socialistiske magthavere til fald. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her Ecos med- rivende og letflydende roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Rigtigt godt nyt til FITZGERALD-fans: ny, fremragende biografi med saft og kraft og passion


ENGELSK/LITTERATURVIDENSKAB: Francis Scott Fitzgerald (1896-1940) er en af de store forfattere i den amerikanske kanon, forfatter til bl.a. den legendariske roman The Great Gatsby, som er mange anglofiles yndlingsbog, og som også er filmatiseret. Denne roman er ligeså ikonisk som Tender is the Night, der også er kendt og elsket af mange. John T. Irwin har forfattet en fremragende biografi om det store amerikanske ikon. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her John T. Irwins velskrevne og dybde- borende Fitzgerald-biografi. Forfatterens entusiasme og fascination for det studerede emne er helt åbenlys, og det smitter af på læsningen. LÆS MERE...




Anmeldelse: Bredden og dybden i MODERNISMEN tværfagligt analyseret i velskreven, ny CAMBRIDGE-bog


ENGELSK/KULTURHISTORIE: En række førende for- skere fra forskellige fag og discipliner er - under ledelse af redaktør Celic Marshik - gået sammen om at skrive en antologi om de mange udviklingsfænomer, der til- sammen kom til at gå under betegnelsen modernisme. Antologien dækker perioden 1874-1945. Forandring er på programmet, også forandring af forandringen. Derfor er perioden præget af et virvar at nye udtryk og former. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder CAMBRIDGE-antologien, som er en uhyre vellykket og inspirerende engelsksproget bog med amerikansk ortografi. LÆS MERE...




Anmeldelse: Excellent CAMBRIDGE- bog udforsker Modernitetens drømme og mareridt, ekspansion og længsler


LITTERATUR/PSYKOLOGI: Modernitetens drømme og længsler blev i stor grad opfyldt i 1900-tallet, idet Industrialiseringen for alvor havde fart på i Storbritannien med opfindelser, ny teknologi, udvidet infrastruktur og ikke mindst stor fremdrift i videnskaberne. Dette har Laura Marcus, der er én af Verdens førende litteratur- kritikere af modernistisk litteratur og kultur skrevet en bog om - med fokus på perioden 1880-1930. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, an- melder Laura Marucs' engelsksprogede bog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Da eremitten vågner op til handling, sker der ting og sager i Thomas Rydahls fængslende roman


DANSK/LITTERATUR: Danske Erhard Jørgensen gik i selvvalgt eksil for mere end 17 år siden på øen Fuerteventura, naboø til Tenerife. Siden har han ernæret sig som taxachauffør og lejlighedsvis klaverstemmer. Hans eksil er gennemført, idet han ikke blot har isoleret sig fra Danmark, men generelt lever afsondret fra det almindelige sociale liv, bortset fra en enkelt ven og dennes kæreste. En dag vågner eremitten imidlertid op til handling, da hans moralske kompas indfanger en uhyrlig forbrydelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her THOMAS RYDAHLS roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ting som journalistisk selvretfærdighed, cyberstalking og generel menneskelig deroute er en spændende cocktail i Michael Robaks debutroman


LITTERATUR/DANSK: Journalistisk selvretfærdighed, cyberstalking og generel menneskelig deroute er en cocktail, som Michael Robak sætter i scene i sin debutroman om journalisten Tommy Hostrup, der som fyret fra jobbet, fyrreårig, fed og færdig i frit fald forfalder til at sende afslørende breve til kvinder eller mænd, hvor den anden part har noget kørende udenom, alt imens han selv synker stadig dybere i selvmedlidenhed, sprut og mere eller mindre tilfældige seksuelle forbindelser. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Robaks roman. LÆS MERE...




Reportage: Mange aktiviteter og god stemning på GENTOFTE BOGMESSE på Hovedbiblioteket i Hellerup


LITTERATUR/DANSK: Fremragende arrangement i dag på Hovedbiblioteket i Hellerup med deltagelse af femten forfattere og foredragsholdere, som havde interessante ting at berette om for et interesseret publikum. Gentofte Bogmesse er vokset i antal besøgende hvert år, og i år er ingen undtagelse. Der var mulighed for at købe bøger i de mange forlagsboder samt at få en dedikation af nogle af de tilstedeværende forfattere. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, rapporterer fra årets Gentofte Bogmesse. LÆS MERE...




Anmeldelse: Manden, der sprængte rammer: Kærligheden og det evigt kvindelige hos JAMES JOYCE


ENGELSK/LITTERATUR: Fængslende bog udvider på en elokvent og engagerende må vores indsigt i den irske forfatter James Joyces værk. Bogen er Benjamin Boysens disputats om Joyce. Hans bog omkalfatrer opfattelsen af Joyce som modernist: Er dette dristigt? Fremragende! Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her doktoranden Benjamin Boysens rosværdige afhandling om James Joyces forfatterskab. LÆS MERE...




Anmeldelse: ULYSSES - den irske forfatter JAMES JOYCES banebrydende modernistiske hovedværk fortrinligt nyoversat til dansk


ENGELSK/FIKTION: ULYSSES - som er den den irske forfatter James Joyces banebrydende modernistiske hovedværk og formentlig verdens mest omtalte og mindst læste roman - foreligger nu for fjerde gang i dansk oversættelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her Karsten Sand Iversens nye danske oversættelse, som er et yderst fortrinligt arbejde. LÆS MERE...




Anmeldelse: "100 ÅRS ENSOMHED" i ny oversættelse. En mageløs bog, som fænger trods alt det urimelige og umulige. Man er nødt til at overgive sig til Márquez's fortælleunivers.


SPANSK/FIKTION: Nobelpristageren García Márquez døde den 17. april 2014 i sit hjem i Mexico City i en alder af 87 år. Hans mest kendte værk, der gjorde magisk realisme til et litterært slagord, foreligger nu i Rosinantes klassikerserie. 100 ÅRS ENSOMHED er kendt og elsket for sit omfattende familiedrama. Den fiktive historie udspiller sig i en fiktiv ramme et sted i Latinamerika, angiveligt Colombia, i en by der bliver navngivet Macondo af dens grundlægger, José Arcadio Buendiá, stamfaderen hvis familie vi følger igennem mere end 100 år. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her Merete Knudsens nye danske oversættelse. LÆS MERE...




Interview: AT SKRIVE er at give et perspektiv på Verden, som måske kan inspirere andre --- INTERVIEW med forfatteren SIMON FRUELUND


LITTERATUR: Den danske forfatter Simon Fruelund er aktuel med en ny roman, der bærer titlen Pendlerne, og som præsenterer et rigt udvalg af meget typiske danske karakterer og arketypiske danske situationer anno 2014. Romanen er typisk Fruelund'sk, idet man genkender den minimalistiske skrivestil i kortheden og de ikke desto mindre meget præcise skildringer. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har interviewet Simon Fruelund om hans nye bog og hans forfatterskab. LÆS MERE...





Vive la France: FRANKRIG får i dag sin 15. Nobelpris i Litteratur i form af forfatteren PATRICK MODIANO - vigtig sejr for fransk sprog og litteratur



LITTERATUR/FRANSK: I dag da Patrick Modiano blev tildelt Nobelprisen i Litteratur, kom han i fornemt selskab - sammen med med Albert Camus, Jean-Paul Sartre, Marie Curie, André Gide, Henri Bergson, Anatole France, René Cassin, Romain Rolland, Claude Simon og Roger Martin du Gard for blot at nævne nogle. Valget af Patrick Modiano er en vigtig sejr for fransk sprog og litteratur, som i de senere år måske har set sin betydning overhalet af engelsksproget litteratur. LÆS MERE...




Besøg: Forfatteren SIRI HUSTVEDT på litterært besøg i Danmark


LITTERATUR/ENGELSK: Den amerikanske forfatter (med norsk familiebaggrund) Siri Hustvedt er kendt for sine romaner og essays, som handler om så diverse emner som kunst og kunstverdenen, om livet i storbyen, om psykologi og kvinders muligheder for karriere. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, beretter her fra Siri Hustvedts besøg i Danmark, hvor hun blandt andet optrådte på Den internationale Forfatterscene i Den Sorte Diamant. LÆS MERE...




Anmeldelse: EDINBURGH UNIVERSITY PRESS udgiver spændende, high-brow samling af essaylignende artikler om SAMUEL BECKETTS forfatterskab


ENGELSK/LITTERATUR: S. E. Gontarski fra Florida State University har netop redigeret og udgivet en interessant engelsksproget samling af essaylignende, eklektiske læsninger af Samuel Becketts værk Jørgen Refshauge, anmelder S. E. Gontarskis videnskabelige bog, som byder på spændende læsning. Bogen viser sig at have et højt abstraktionsniveau. LÆS MERE...




Interview: Den populære NORSKE forfatter HERBJØRG WASSMO gæster Danmark


LITTERATUR/NORGE: Den norske forfatter og tidligere folkeskolelærer Herbjørg Wassmo fik sit gennembrud i 1981 med en første romanudgivelse. Siden er hun blevet én af Norges mest solgte og mest læste forfattere. Også i Danmark er hun meget populær, især blandt kvindelige læsere. Herbjørg Wassmo deltog på den netop afsluttede litteraturfestival Louisiana Literature 2014. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har lavet et interview med Wassmo, som bringes her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny CAMBRIDGE-bog om Paris: Hvordan er Byernes By blevet portrætteret litterært gennem tiderne?


FRANKRIG/LITTERATUR: Byen Paris er den franske civilisations vigtigste metropol og en af Verdens mest besøgte turistdestinationer. Byen optræder i utallige skønlitterære værker, ikke mindst i fransksproget fiktion. Dette har en række fagfolk skrevet en læseværdig antologi om. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Cambridges nye engelsksprogede bog om den litterære skildring af Paris, "Byernes By", gennem tiderne. LÆS MERE...




Anmeldelse: Moderne israelsk krimi om aktivisten, der blev ryddet af vejen


LITTERATUR: Hvad laver israelerne, når der ikke er krig? Måske læser de krimier eller spiller backgammon. Krimier er populære i Israel såvel som i Danmark, men israelske krimier oversat til dansk er der kun få af. Ligeledes er modne kvindelige politikommissærer som hovedperson sjældne, men disse ting går op i en højere enhed i Liad Shohams nye bog med den danske titel Asyl. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Liad Shohams krimi. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny CAMBRIDGE-bog om krydsfeltet mellem filosofi og litteratur


FILOSOFI/LITTERATUR: De to meget forskellige intellektuelle traditioner, filosofi og litteratur, krydser af og til faglige klinger. Traditionelt kan disse to human- videnskabelige disicpliner noget forskelligt, og de vil noget forskelligt. Hvordan og hvorfor søger nyudkommen engelsksproget Cambridge-bog at finde ud af. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Anthony J. Cascardis bog, som sætter klassisk dannelse på nye formler. LÆS MERE...




Teater: Munter og velspillet opførelse af SHAKESPEARES gyldne klassiker MUCH ADO ABOUT NOTHING ved festivallen på Kronborg


ENGELSK/DRAMA: Hamletscenen i Helsingør danner atter i år de fine rammer om udendørs opførelser af kendte Shakespeare-dramaer. Traditionen Shakespeare at Hamlet's Castle er en Danmarks-begivenhed, som blev grundlagt i 1816. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her stykket MUCH ADO ABOUT NOTHING, som en trup fra den venrenommerede Shakespeare-scene The Globe i London netop nu spiller på Kronbog Slot. LÆS MERE...




Reportage: Den ægyptiske forfatter ALAA al-ASWANY gæster Danmark


LITTERATUR/MELLEMØSTEN: Det er ikke så ofte, at Danmark får besøg af berømte ægyptiske forfattere af samme kaliber som den succesrige Alaa al-Aswany, som især blev kendt i udlandet, da han udgav sin roman Yacoubians hus. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, var med til den interessante session med Alaa al-Aswany på 2014-litteraturfestivallen i Humlebæk: Louisiana Literature. LÆS MERE...




Interview: I lys skal livet leves. Samtale med JOHANNES MØLLEHAVE


RELIGION og LITTERATUR: Tidsskriftet Epsilon har interviewet den folkekære og produktive forfatter, præsten Johannes Møllehave (f. 1937), og drøftet hans syn på nogle af tilværelsens eksistentielle spørsmål. Møllehave kommer desuden ind på, hvilke vigtige begivenheder der har præget hans liv, og ikke mindst hvilke inspirationskilder han ynder at øse af i sin egen kreative livsudfoldelse. LÆS MERE...




Anmeldelse: Skæbneåret 1913 skildret biografisk med udgangspunkt i den tysktalende verden


GERMANISTIK/KULTURHISTORIE: "1913" er en slags roman, eller måske snarere et biografisk skriv om året 1913. Med nøgtern tysk grundighed og i notitsform viser forfatteren, hvorfor netop dette år var et utroligt år. Det markerede en spirende livskraft inden for moderne kunst, videnskab, politik og teknik. 1913 var ligeledes året, før Europa gerådede ud i den barbariske Første Verdenskrig og mistede sin "uskyld". Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her den tyske forfatter Florian Illies krønnikebog med titlen "1913 - århundredets sommer". LÆS MERE...




Interview: Er Albert Camus relevant for vores tid?



LITTERATUR/FILOSOFI: FRANSKE TÆNKERE HAR spillet en prominent rolle i det 20. århundredes intellektuelle liv, ikke mindst Albert Camus (billedet). Tidsskriftet Epsilon her interviewet Camus-kenderen, lektor ph.d. Jørn Boisen om Albert Camus og dennes forfatterskab.
LÆS MERE...




Anmeldelse: Britisk litteratur efter 1945 - en hurtig gennemgang


LITTERATUR: ANGLOFON LITTERATUR HAR spillet en vigtig rolle i verdenslitteraturen i mange år. Efter at de begyndte at afvikle imperiet fra 1945, har det britiske samfund undergået en række forandringer, som nyere tiders britisk litteratur har været med til at skildre. Tidsskriftet Epsilon anmelder Lars Ole Sauerbergs bog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny bog giver værdifuld historisk og filologisk indsigt i Søren Kierkegaard såvel som i København


LITTERATUR/HISTORIE: Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Peter Tudvads bog, Kierkegaards København. Kierkegaard er den indfødte københavner, som er mest verdenskendt. Han havde et særligt forhold til sin by, som han spadserede i hver dag, mestendels i København og omegn. Bogen undersøger datidens København samt Kierkegaards forhold til byen og dens mennesker, og det er der kommet en sand kvalitetsbog ud af. LÆS MERE...




Anmeldelse: Interessant ny læsning af den fransk-tjekkiske forfatter MILAN KUNDERA


LITTERATUR: Den amerikanske universitetslektor i fransk litteratur Trevor Cribbern Merrill har netop udgivet en bog, hvori han præsenterer en yderst interessant litteraturkritisk tilgang til Milan Kunderas værker. Inspireret af den fransk-amerikanske filosof René Girard tilbyder han en helt ny læsning af Milan Kunderas forfatterskab. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Merrills nye engelsksprogede bog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Slagmarks temanummer om den franske filosof Michel Foucault


IDÉHISTORIE/PSYKOLOGI: Det viser sig, at den store franske filosof og historiker Michel Foucault faktisk er én af de mest citerede tækere på tværs af human- og samfundsvidenskaberne. For få måneder siden udgav det velrenommerende århusianske tidsskrift for idéhistorie Slagmark et helt temanummer dedikeret til Foucault alene. Tidsskriftet Epsilon anmelder dette temanummer, som indeholder interessante temaartikler af danske og internationale Foucault-kendere. LÆS MERE...




Anmeldelse: Drengen, der ønskede at opklare krigens traumer


PSYKOLOGI: En ting er at overleve krigen, men hvordan overlever man kaos og rædsel mentalt? Den anerkendte franske psykiater Boris Cyrulnik har skrevet en uhyre dramatisk og inspirerende selvbiografi om sine oplevelser som krigsbarn under Anden Verdenskrig. Qua sit arbejde og sin uddannelse giver han emnet et interessant fagligt perspektiv. Tidsskriftet Epsilon anmelder Cyrulniks bog, der netop er udkommet på dansk. LÆS MERE...




Anmeldelse: Turen gennem Triumf- buen - Fransk Tour, kultur og litteratur


FRANKRIG: For nogle måneder sig udkom en bog om Frankrig midt i nutidens udvikling og udfordringer. Bogen er aktualitetsbog, der er skrevet af Frankrigs-kenderen Bjørn Bredal, og som spænder over mange emner lige fra Tour de France over vin, politik, kultur og litteratur til dagligdagens liv. Tidsskriftet Epsilon anmelder Bredals nye Frankrigsbog. LÆS MERE...




Anmeldelse: PRINCETON UNIVERSITY PRESS udgiver bog om en af indisk filosofis spirituelle grundtekster: The Yoga Sutra of Patanjali


YOGA/RELIGION/INDISK FILOSOFI: Patanjalis Yoga Sutra består af knap 200 vers, affattet på et obskurt sprog med en ikke umiddelbar tilgængelig betydning af spirituelle ideer og observationer. Den amerikanske religionsprofessor, David Gordon White, har skrevet en engelsksproget bog om sutraens reception og anvendelse i Vesten, og om dens betydning. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her historien om denne hinduistiske grundtekst, som har fået en ny renæssance de seneste 150 år. LÆS MERE...



| ISSN 2246-3712 | ©