HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Reportage: Den amerikanske forfatter JONATHAN SAFRAN FOER i Hellerup


Tekst og foto af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobblet cand.mag.

Publiceret den 2. februar 2017.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.



ENGELSK/LITTERATUR: Den jødiske forfatter, Jonathan Safran Foer, fra New York er i disse dage på besøg i Danmark for at promovere sin nye roman, "Her er jeg". Det er hans tredje roman - den første i 11 år, bl.a. fordi han efter sigende har prioriteret sin tid og energi på sine to små børn. Foer, der i næste måned bliver 40 år, bor i Brooklyn-bydelen i New York. Han har været i Danmark flere gange og holder af at være i vores land. Jonathan Safran Foer fik bl.a. i går tid til et storstilet arrangement på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup med mange hundrede fremmødte interesserede. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, formidler sine indtryk af forfatteren og eventen her.


Jonathan Safran Foer er kropsligt set en lille person med små fine hænder, som han dog ikke gestikulerer særligt meget med. Af væsen virker han stille, og nu sidder han med afdæmpet kropssprog midt i publikums opmærksomhed, og også pressens. Han gør ikke noget større væsen af sig. Måske ville han været en ganske undseelig person, hvis ikke han havde haft en mikrofon. Men Foers ord, alvorlige mine og eftertænksomme svar, stadig i en afdæmpet form, giver ham intellektuel slagkraft - og tilhørerne får value for money.

Jonathan Safran Foer taler lidt om det nylige præsidentvalg i USA. Han siger det forventelige... Og dog... I modsætning til andre, der ligesom ham er anti-Trump, er Foer optimistisk på USA's vegne med hensyn til fremtiden, for "præsidentvalget har sat mange tanker i gang hos folk i USA", bedyrer han og tilføjer, at Amerika er i færd med at bevæge sig mod venstre, hvilket, tør man forstå, er i den rigtige retning. Foer mener, at Hilary Clinton er Trump langt overlegen som menneske, om end Trump var en bedre kandidat, dvs. den som kunne få folk til at stemme på sig og vinde valgmænd nok til at få sejren.

De nye forhold og utilfredsheden kan vække ungdommen og sofavælgerne, mener Foer, der peger på, at halvdelen af amerikanerne slet ikke gik til stemmeurnerne. Han håber på, at valget kan få vælgerne til at tænke over selve den demokratiske proces: Hvordan får man præsidentkandidater? Hvordan udvælges de i praksis? Hvorfor bliver politik mere og mere showpræget som i et talentshow?

Foer får dog også nævnt, at mens han er optimistisk med hensyn til USA, er han noget mere bange for fremtidsudsigterne og den politiske udvikling i Europa. Som forfatter er Foer bl.a. kendt for romanerne Alt bliver oplyst og Ekstremt højt og utrolig tæt på samt en kritisk bog om dyremishandling i fødevare- produktionen.


* * *





* * *

Gudløs, ægteskab og Israel

Here I am er Jonathan Safran Foers tredje roman. Udgivet på engelsk og på dansk (Her er jeg) og på mange andre sprog, inklusive hebraisk (Hinnéni).

"I don't believe in God or an afterworld", erklærer Jonathan Safran Foer. Han er optaget af det rationelle og Livets helt nøgterne ting. Men også eksistentielle overvejelser. Og selvom han ikke selv er religiøs, mener han, at religionen giver folk et rum til at tænke og tale i om Livets store spørgsmål.

Trods irreligiøsitet øser han af den jødiske religions arv. Titlen Her er jeg refererer til myten om Abraham, som Gud kalder på og beder om at ofte sin søn Isak. I Bibelen spørger Gud Isak: "Hvor er du?" - "Her er jeg", svarer han. Det er interessant at se, hvad han svarer. "Her er jeg" viser tilstedeværelse, åbenhed, parathed. Men han kunne ligeså godt have svaret noget andet, mener Foer. Hvilket offer er man selv parat til at yde - kommer man til at tænke på.

Romanen rummer en god portion humor og en ikke mindre portion melankoli i sin litterære undersøgelse af dette overordnede tema: ægteskabet som praksis og dagligdag, herunder venskabet mellem romanens to hovedpersoner, som er de to ægtefæller Jacob og Julia Bloch. Bogen er meget jødisk og indeholder temaer så som truslen om Israels udryddelse samt dette spørgsmål: Hvordan påvirker Israels trængsler de jøder, der bor i diasporaen?

Julia er arkitekt og Jacob er tv-screenwriter, og de bor i Washington DC med deres tre børn Sam, Max and Benjy. Familien er på mange måder dysfunktionel. Læserne gives et indblik i denne senmoderne familie med alle dens trængsler, generationskløfter samt de eksistentielle dilemmaer, som familiens medlemmer hver især, undervejs, befinder sig i. Alle disse forhold er godt stof til eftertanke for læseren.

Jacob og Julias forhold kører på pumperne. Romanen kommer ind på ægteskabets dybder og prøver. Kan familien holde, eller ender det med skilsmisse? Jonathan Safran Foer forklarer:
Det handler om at se hinanden i et parforhold. Hvem er den anden? Men det handler også om at kunne se sig selv. Det er et problem, hvis man ikke kan se sig selv: Hvem er jeg? Hvem er jeg i det her parforhold? Disse spørgsmål er mindst lige så vigtige.

* * *

Hvem skriver han for?

Ifølge ham selv skriver han bare. Ikke fordi det er en drift eller en indre nødvendighed. Han skriver bare. Uden tanke på modtageren. Og uden tanke på sig selv. Nogle af de ting, der kommer med i hans bøger, er noget som hans ubevidste radar har opfanget, men uden at han har forholdt sig aktivt og bevidst til det. Han vil alligevel ikke kunne skrive til alle, mener han.

"Det vil være for begrænsende at forestille sig bestemte læsere," siger han og tilføjer: "Folk, uanset hvem de er, hvor de bor, deres sociale baggrund, hudfarve osv. kan have ganske ensartede oplevelser, når de prøver at leve livet, når de prøver at finde sig til rette i livet". Derfor er hans målgruppe i bred forstand alle dem, der gerne vil læse ham.

Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup er denne dag ganske velbesøgt. Publikum står også oppe på balkonen på 1. sal og har et godt vue. Gentoftes konservative borgmester, Hans Toft, får sagt velkommen til publikum og forfatteren og kommer også med en vits på engelsk: "Hvis han ikke får lov til at komme hjem igen, må han gerne blive her". Det er med henvisning til Trumps 90-dages provisoriske begrænsning af rejsende fra visse lande.

Interviewet (på engelsk) med Jonathan Safran Foer fandt sted på Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup, onsdag eftermiddag den 1. februar 2017. Interviewer: DR-journalist Lene Johansen.