HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny CAMBRIDGE-bog om Paris: Hvordan er Byernes By blevet portrætteret litterært gennem tiderne?


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 5. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Anna-Louise Milne (red.): "The Cambridge Companion to the Literature of Paris". CAMBRIDGE UNIVERSITY PRESS. 259 sider. Pris uindbundet (ISBN 9780521182133): US$ 27,99. Kan købes her.
Pris hardback (ISBN: 9781107005129) US$ 85. Kan købes her.

BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks (skala).




FRANKRIG/LITTERATUR: Byen Paris er den franske civilisations vigtigste metropol og en af Verdens mest besøgte turistdestinationer. Byen optræder i utallige skønlitterære værker, ikke mindst i fransksproget fiktion. Dette har en række fagfolk skrevet en læseværdig antologi om. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Cambridges nye engelsksprogede bog om den litterære skildring af Paris, "Byernes By", gennem tiderne.


DEN NYE BOG OM PARIS er i virkeligheden en antologi, bestående af tretten kapitler, hvor hvert kapitel ud over introduktionen handler om et bestemt aspekt af Paris eller en bestemt forfatters behandling i Paris. Antologien handler ikke så meget om skønlittterær besynging og lovprisning af Paris, men om Paris som setting for romaner, hvis indhold f.eks. kan rumme alvorlige temaer, kulturelle ideer og dramatiske pots.

Paris har også været vigtig politisk set, herunder som arnested for revolutionære udfoldelser. Idéen om byen som et rum af litterær selvbevidsthed begyndte at tage fat i Middelalderen.

Bogen går kronologisk frem og begynder i 1620 med et kapitel om le Marais i det 17. århundrede - det kvarter i Paris, hvor en række af Franrkigs førende forfattere og litterater da boede. Endvidere har antologien fokus på senere franske forfattere så som Honoré de Balzac, Baudelaire, Émile Zola, Colette og Céline. Slutteligt tager bogens fire sidste kapitler mere moderne temaer op og har følgende titler:
  • Surrealist literature and urban crime
  • The location of experiment: 'modernist Paris'
  • Banlieue blues
  • Paris: city of disappearances
Paris er mange ting. Byen vrimler med caféer, modebutikker, smukke bygninger og veludstyrede museer, men Paris er mere end det. Byens historie er gammel, og det er kun uundgåeligt, at byen har spillet en vigtig rolle litterært set, ikke mindst naturligvis i fransk litteratur.

Som denne antologi viser, har byen Paris altid haft en særligt tæt forbindelse til skønlitteraturens verden. Mange bøgers handlinger og portrætter er henlagt til Paris. Og dette er kun naturligt. I det 19. århundrede kunne Paris hævde sig som Europas ubestridte kulturhovedstad - om end skarpt efterfulgt af byer som London, Wien og Rom. Endvidere har byen været præget af urbanisering de sidste 200 år. Dette har betydet en enestående social og demografisk udvikling. Nuomdage rummer Paris alle storbyens velsignelser (f.eks. smuk arkitektur, smukke byrum) og forbandelser (f.eks. tæt trafik og forurening).



Paris er bl.a. kendt for sine mange caféer. "Café Flore" (billedet) var eksempelvis Jean-Paul Sartre og hans livsveninde Simone de Beauvoirs stamcafé på venstre Seine-bred. De to store figurer i fransk litteratur indgår dog ikke i bogen.


ANTOLOGIEN UNDERSØGER, hvorledes litteraturens vision af Paris som en vigtig og levende metropol i moderniteten har formet moderne litteratur. Ligeledes placerer antologien værker af stor litterær betydningen inden for rammerne af Paris som storby. På samme tid giver bogen læseren interessant viden om Paris' bymæssige udvikling gennem tiderne, der har været ganske kontinuérlig. Paris har virket dragende på mennesker på grund af mange faktorer, herunder libidinøse. Eksempelvis fortæller Stéphane van Damme følgende om libertinernes Paris:
At the beginning of the eightteenth century, Paris was clearly established alongside Rome, Venice, Vienna, London and Madrid as one of the great centres of Enlightenment libertinage, a place to which people travelled in search of thrills of many kinds. This reputation has echoed on all through the nineteenth and twentieth centuries, yet the process whereby Paris acquired this 'licentious' and irreverent reputation has rarely been explored. (pp. 34)
Senere, i 1846, boede der over én million mennesker i byen. Det krævede en god infrastruktur på mange måder. Maria Scott forklarer, hvorledes Paris kan opfattes da:
[I]ts labyrinthine street network, along with the expense incurred by toll bridges and horse-drawn bus transport, discouraged the movement of Parisians outside of their immediate locality. The goal of fast, unhampered circulation was fundamental to the project of transformation undertaken by Napoleon III and his Prefect of the Seine, the Baron Georges Eugène Haussmann, in the 1850s and 1860s (...)

The new system of boulevards was designed to channel large volumes of traffic, at unprecedented speed, through the very heart of the city (...) Improved urban circulation was not purely economic in inspiration; it also had a strong hygienic dimension. Prior to its transformation, the French capital was a notoriously smelly and filthy city, with dangerously inadequate sewage and water supply systems. (pp. 86)
Bygherren Haussmann er uomgængelig at nævne. Hans virke i 1800-tallet har om noget påvirket Paris. Hans fint anlagte boulevarder tjente ikke kun et visuelt formål, men havde også social og politisk kontrol i sigte i en by, hvor flere veritable og blodige revolutioner havde fundet sted. Udvidelsen af veje tillod hurtig udrykning til gadeuorden og besværliggjorde samtidigt muligheden for at bygge barrikader, som det er sket utallige gange i Paris, ikke mindst under Pariserkommunen. Ligeledes hjalp de større forhold på byens sanitet og hygiejne.



Antoine Blanchards maleri af Boulevard Haussmann.


TYNGDEN I BOGEN ligger helt klart i fortiden. Der er kun ét kapitel om Paris i vores tid, hvilket jeg synes er alt for lidt. Til gengæld er det nok dét kapitel ("Banlieue blues"), som jeg finder mest interessant sammen med Brian Nelsons kapitel 7 om Émile Zola. Denne naturalismens store romanforfatter holdt af af beskrive tingene med naturalistisk akuratesse, hvilket indebærer en stor intimitet af fysiske detaljer i skildringerne.

Som forfatter skrev Émile Zola (1840-1902) i den tid, som er indbegrebet af modernitetens gennemgribende og tumultarisk forandring, og hvis primus motor faktisk er kapitalismens vilde ekspansion, som indvirker på Paris' udseende og parisernes omgangstone og omgangsformer. Og grunden til vores tids forbrugersamfund bliver lagt med mulighed for fænomenet window-shopping - eller fransk lèche-vitrines - ved de brede boulevarders og andre gaders væld af butikker. Dette, i tillæg til promenader i al slags vejr, inddrager uundgåeligt datidens store trend: la flânerie.

Zola er ikke mindst en moralist og samfundskritiker, der skildrer sine karakterers interaktion i lyset af samfundets mulige amoral, svindel og korruption, promiskuitet og hykleri. Émile Zola skrev en række romaner, hvoraf nogle udgør en seire. Om romanen La Curée skriver Brian Nelson følgende:
The voracious desires of the novel's three main characters are seen as an inevitable product of Second Empire Paris, and Zola constantly correlates narrative developments with their social settings. Lengthy descriptions of houses, interiors, social gatherings, and so on, emphasise the connections between character and milieu. As Claude Duchet has remarked, La Curée is 'less a study of characters placed in a particular milieu than a study of milieu placed in particular characters'. Zola's descriptions provide not merely the framework or tonality of his world bud express its very meaning. (pp. 107)
Stereotype kønsroller udfordres

Der er også et kapitel ("Paris-Lesbos: Colette's haunts") specifikt om forholdet mellem storbyen og køn, begyndende med George Sand, pseudonymet på den kvindelige forfatter, der var kæreste med pianisten Chopin, og som igen-og-igen brød datidens traditionalistiske normer for både opførsel, påklædning og dette, at mænd har rettigheder til at udøve erhverv, men ikke kvinder. Den homoseksuelle forfatter Marcel Proust og hans tid, la Belle Époque er også beskrevet ligesom den lidt senere, kendte lesbiske forfatterinde Colette.

Det urbane liv i metropolen betød at storbymenneskene i Paris på mange måder havde et "liberalt" forhold til seksualitet i al almindelighed - og byen var 100-150 år før mange andre steder i Vesteuropa et fristed, hvor bøsser og lesbiske undgik statslig forfølgelse og civil lynchning (tænk evt. på Oscar Wilde, Gertrude Stein og Yves Saint-Laurant).

Ud over sådanne kønslige og seksuelle temaer, inddrager antologien også andre litterære temaer: Célines forhold til Paris og ikke mindst Montparnasse analyseres, ligesom den surrealistiske litteraturs forhold til urban crime, the mythology of Paris og the labyrinth of chance encounters. Den berømte amerikanske kunstnerkoloni i Paris er heldigvis også med, f.eks. Gertrude Stein og Ernest Hemingway.



PÅ SIDE 212 (af 259 sider) når antologien endelig frem til at rette sit fokus mod vores tid i et kort kapitel, hvor også Paris' forstæder inddrages i den skønlitterære topografi, f.eks. i form af Mehdi Charefs farverige bog og film Le thé au harem d'Archi Ahmed (d'Archimède). Det kunne have været ønskeligt, at bogen havde mere analyse af fransk litteratur i vores tid.

Mens suburbanism i engelsk, amerikansk og dansk kontekst har konnotationer af veltrimmede hække og sirlig, borgerlig livsførelse, er begrebet banlieue anderledes mangfoldigt, når det drejer sig om Paris, idet en del af proletariatet (men ikke kun), og i særlig grad en stor del af immigrant-proletariatet bor i og præger bybilledet i en vifte af Paris' underpriviligerede forstæder. Paris' banlieues har nærmest deres eget liv, og dette livs forskellige facetter har naturligvis også været genstand for skønlitterær behandling.

Sammenfatning

Bogen om litteraturens Paris er en antologi, skrevet af en række forfattere samt forskere og undervisere i primært fransk litteratur. Følgende har bidraget til bogen:
  • Nicole G. Albert
  • Joan Dejean
  • Geoff Gilbert
  • Alec G. Hargreaves
  • Owen Heathcote
  • Nicholas Hewitt
  • Anna-Louise Milne
  • Brian Nelson
  • Maria Scott
  • Michael Sheringham
  • Tom Stammers
  • Jeremy Stubs
  • Stéphane van Damme
Paperbacken er let i vægt, dens papir er tyndt og virker lidt groft, men, all right, denne udgave er også meget billigere end hardbacken, som koster knap det tredobbelte. Alt i alt er bogen spændende at læse. Bogen er en videnskabelig bog og har kun meget få illustrationer. Dette kan opleves som et minus. En fordel, derimod, er bogens opbygning: læseren kan fordybe sig i ét kapitel ad gangen, som uddyber et specielt aspekt af bogens overordnede emne.

Kontekstualiseringen er sine steder interessant, og visse af kapitlerne har fine citater og forklaringer på sammenhængen mellem de bestemte forfattere, deres fiktionsværker og byen Paris - hvorimod andre har færre konkrete eksempler og er mere perspektiverende end egentligt dybdegående litterært analyserende, hvilket kan opleves som en forsømmelse. Dog indeholder bogen et velassorteret afsnit med titlen "Guide to further reading" såvel som stikordsregister.

Denne nye Cambridge-antologi gives en høj vurdering: fem stjerner ud af seks (skala).