HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Opdateret: den 17. april 2024



UNDEREMNE: FRANSK og ITALIENSK
De fransksprogede landes sprog, litteratur, kultur og civilisation.
Italiens sprog, litteratur, moderne og klassisk kultur og civilisation.


Anmeldelse: Da krukken ikke vendte hankeløs hjem


ITALIENSK/LITTERATUR: Italienske Viola Ardone har skrevet en roman, der gør op med et stykke mentalitetshistorie, hvor Manden kunne tiltvinge sig en kvinde ved at voldtage hende og bagefter gifte sig med hende. Romanen er en hyldest til den kvinde, der med alle odds imod sig havde modet til at trodse et gammelt patriarkalsk levn, der var velsignet af lovgivningen helt frem til 1981. Hendes handling dengang i begyndelsen af tresserne var medvirkende til at skyde kvindekampen i gang i Italien. Bogen udkommer i dag. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye roman her. LÆS MERE...




ITALIENSK - Grammatik og ordforråd, 768 sider (REKL)






Anmeldelse: Hævn, skam og oprør i klassesamfundets kulisser


LITTERATUR/FRANSK: Franske Édouard Louis udfolder de to centrale temaer klasse og køn i en specifik udviklingshistorie, tilbageskuende i lyset af hans opnåede internationale succes som forfatter. Fortællingen er intet mindre end både autofiktion og exofiktion, men først og fremmest er den en hybrid mellem romanformen og det personlige vidnesbyrd, undertiden som var det fremlagt i en skriftestol. Bogen er spændende og fortjener sine fem stjerner af seks. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den franske roman her. LÆS MERE...




FRANSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Tilintetgøre af Michel Houellebecq


FRANSK/LITTERATUR: Med sin seneste roman Tilintetgøre tager Michel Houellebecq (f. 1958), der i årtier har været kendt som Europas førende litterære provocateur, efter sigende hul på en ny epoke af sit forfatterskab, i hvilken der gives plads til tro, håb og kærlighed – fænomener der glimrede ved deres fravær i hans tidlige værker. Spørgsmålet er så, om den virtuose kulturpessimist har solgt ud, eller om han på sine gamle dage er nået frem til erkendelser, der kan undsige den yngre Houellebecqs sortsyn. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Søren Harpøth Baltzersen, anmelder bogen her. LÆS MERE...




GRÆSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Rekonstruktion af et univers


FRANSK/LITTERATUR: Annie Ernaux’ roman Skammen bevæger sig gennem barndommens kollektivt prægede tilværelsesform, hvor bevidstheden endnu ikke er afgrænset til et egentligt selv. En traumatisk hændelse får den 12-årige købmandsdatter til at befæste sin position som socialt stigmatiseret. Hændelsen har været underliggende drivkraft for hendes pen gennem hele forfatterskabet. Forfatterskabets altid nøgterne registrering af omverdenen udspringer af skammen, der ramte Ernaux hin dag i juni 1952. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den 2022-nobelprisvindende franske forfatterindes spændende bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Som stjerner på himlen


LITTERATUR/DANSK/NORDEN/FRANSK: Forholdet mellem erindring og glemsel er omdrejningspunktet i Linn Ullmanns blændende jeg-fortælling Pige, 1983. Det centrale er, at i 2019-20 prøver romanens jeg at huske sin rejse til Paris i 1983 som 16-årig, hvor hun skulle fotograferes af A. Pigen fra 1983 er romanens du, der dukker op i 2019 og insisterer på at blive fortalt. Jeget vægrer sig mod erindringen, som bliver til en dyb depression. I del I Blåt er erindringen om den 16-årige i Paris flydende, vandagtig og fragmentarisk. I del II Rødt får erindringen langsomt form som skamfulde følelser, især begær, og i del III Hvidt bliver erindringen til en på én gang brutal og poetisk beskrivelse af depression og overgreb. Ullmann har skabt en uovertruffen og sublim syntese mellem erindringsproces og form. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder Ullmann-romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Historisk interessant og nutidsrelevant afhandling serveret som Coffee Table Book


ENGELSK/FRANSK/HISTORIE: Nationsbygning og bevarelse af national enhed har altid haft en høj politisk prioritet for canadiske regeringer. Michael Böss redegør og argumenterer for, hvorledes infrastruktur, økonomi og handel såvel som udenrigspolitik, velfærd og kultur og åbenlyse integrationstiltag har været i spil som politiske redskaber med det formål at skabe en national identitet og sammenhængskraft i et land med store geografiske, kulturelle, religiøse og sproglige forskelle lige siden den canadiske forbundsstats grundlæggelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Lyset i dine øjne


LITTERATUR/DANSK: Anmeldelse: Hanne Ørstaviks lille roman ti amo lyser, vibrerer og berører sin læser, mens man læser den og efter sidste side er vendt. Den handler om at møde sig selv i mødet med den store kærlighed - og om at skrive om det. Den handler også om at miste den store kærlighed til døden, om ikke at kunne tale om døden og om ensomhed. Det er en af de mest betagende romaner, jeg har læst, om at turde elske på trods af angsten for at miste, om livskraft og om skaberkraft. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Det usynlige Rom


ITALIENSK/SAMFUND: Ny insider-bog om Rom, som indeholder spændende curiosa - denne finurlige by med de mange ansigter. Bogen er skrevet i 17 kapitler og formidler megen nyttig viden om om Italiens hovedstad og dens mange facetter. Titlen "usynlig" henviser til, at forfatteren gerne vil præsentere det "andet" Rom for læserne. Og det gør han på indsigtsfuld vis med talrige eksempler fra dagligdagens Rom, som er noget helt andet end det turistmæssige Rom, som de fleste tilrejsende møder og frekventerer. Det usynlige Rom kaster et nøgternt blik ind bag de kulisser, som turisterne forveksler med det virkelige Rom. Og der er rigtigt mange spændende oplevelser og ting erfare for læseren. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Jesper Storgaard Jensens fremragende nye Rom-bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: ROM: Magt, byrum og infrastruktur


ITALIENSK/HISTORIE: Herlig bog om Roms historie, Rom som i vore dage er Republikken Italiens splendide hovedstad og som tidligere var Romerrigets hovedstad, hvortil ”alle veje går”. Bogen indeholder spændende curiosa og formidler nyttig viden om byens over to tusinde års historie – med særligt fokus på de historiske og politiske strømninger, som har været med til at forme byen. Ligeledes hvordan forskellige tiders magthavere har søgt at sætte deres præg på byen. Denne indsigtigsfulde bog bygger på den seneste forskning og er skrevet i et forståeligt sprog. Den kan især tiltale dem, der er interesserede i byen Rom samt Roms historiske og magtpolitiske forhold. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Rom-bogen her. LÆS MERE...




ITALIENSK - Grammatik og ordforråd, 768 sider (REKL)






FRANSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Interventioner - hvor fører de hen?


FRANSK/LITTERATUR: Michel Houellebecq (f. 1958) er én af vor tids helt store forfatternavne, og hans bøger er oversat til mere end 40 sprog. I 90’erne blev han kendt som den misogyne skandaleforfatter bag romaner som Udvidelse af kampzonen og Elementarpartikler, der vakte furore med deres eksplicitte, men underligt glædesløse, sexscener. Siden er han blevet omtalt som islamofob og nationalkonservativ profet, ikke mindst fordi hans berømte værk Underkastelse, som er en dystopisk beskrivelse af et Frankrig under islams åg, tilfældigvis udkom på dagen for Charlie Hebdo-massakren i 2015. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Søren Harpøth Baltzersen, anmelder bogen her. LÆS MERE...









Anmeldelse: Smuk, grum og raffineret roman om livets små og store tildragelser


DANSK/HISTORIE: Den franske forfatter Valérie Perrin er lykkedes pænt med udgivelsen af den svære toer. Hovedfiguren Violette Toussaint møder vi som ansat på en kirkegård i provinsen, hvorved de døde naturligt etableres som en løbende reference igennem fortællingen. Der er mindelser om portnerkonetemaet fra romanen Pindsvinets elegance, idet Violette som portnerske på kirkegården bliver indviet i mange af de efterladtes liv og færden, når de regelmæssigt kigger forbi hos hende for at købe en blomst, give en besked eller for at nyde en kop te og, når der er behov for det, det der er stærkere. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Måske var MAJ 1968 skel- sættende i fransk historieskrivning, MEN...


FRANSK/LITTERATUR: Maj 1968 var måske nok skelsættende i fransk historieskrivning, men uden reel betydning for verdenshistorien og for Frankrigs udvikling i et samlet historisk perspektiv. For franske Annie Ernaux bliver erindringen om Maj ’68 blot et enkelt af mere end tusinde pejlemærker på sporet af en kollektiv fransk historiefortælling for årene 1940-2007. Men ”alt skal mistes, alt skal glemmes” siger hun indledningsvist, med et citat fra Anton Tjekhov, men på trods heraf gør hun et undseligt og storsindet forsøg på kollektivt at fastholde ’Tiden’ i erindringen. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Når barndommen slutter


LITTERATUR/DANSK: Italienske Elena Ferrantes seneste roman, Voksnes løgnagtige liv, er en fængslende udviklingsroman, der foregår i Napoli og fortæller historien om Giovanna, fra hun er 12, til hun er 16. Da Giovanna kommer i puberteten, bliver hendes forældre skilt, og den verden, hun hidtil har kendt, bryder sammen. Giovannas forældre tilhører den højere middelklasse, og deres liv er hårdt arbejde, altid at vise en pæn og ren overflade og ikke at vise følelser. Med skilsmissen krakelerer forældrenes facadepudsning, Giovanna ser deres løgne og forstillelse og kastes ud i en smertefuld og næsten ubærlig identitetskrise, som Ferrante skildrer mesterligt. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder den store italienske forfatterindes roman her. LÆS MERE...




ITALIENSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: Drømmen om en svunden tid...


ITALIENSK/LITTERATUR: Drømmen om en svunden tid udleves af en studentikos, identitetssøgende fortæller, der måske er hovedperson i en roman, eller også er det forfatteren selv? Den patosfyldte fortælling sætter sig mellem flere stole: Romantiserende beretning om en svunden tid, dannelsesroman eller essay – Sancho Panza på Piazza del Popolo eller civilisationskritiske klovnerier? Bogen giver sig hverken til kende som essay eller som roman. Det er ikke umiddelbart til at afgøre, om hovedpersonens sværmeriske observationer og betragtninger skal forstås som forfatterens analyse af en gammel kulturs rigdomme og vores egen tids hektiske livsformer og hermed forbundne overfladiskhed. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Simon Strauss' bog her. LÆS MERE...




Anmeldelse: VIVA L'ITALIA: Toscana og omegn er altid et besøg værd


ITALIEN/ITALIENSK: Når coronaen engang slipper sit ublide tag, og Italien atter åbner op, er landet helt bestemt et besøg værd. Ikke mindst områderne Toscana, Umbrien og Marche, hvor æstetikken og det historiske er i højsædet. Italien er et nydelsesland og tiltrækker hvert år tusindvis af turister, som kommer for at nye landet og alt, hvad det har at byde på af seværdigheder, kunst, mode, smukke udsigter, smukke mennesker, markeder og fortovsrestauranter samt lækker og vellavet mad med mere. Turen går til Toscana, Umbrien og Marche er skrevet Preben Hansen, og med denne rejseguide har han gjort et yderst fint, velfunderet og inspirerende arbejde. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Politikens rejsebog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Et spørgsmål om genre


ITALIENSK/LITTERATUR: Jeg er en stor fan af den verdensberømte italienske forfatter Elena Ferrante. Ferrante er mest kendt for sine Napoli-romaner, fire store og vidunderlige romaner om de to veninder Lila og Elena. Jeg måtte naturligvis også læse klumme-samlingen Det lejlighedsvise indfald, hvilket blev en blandet oplevelse. Der er gode klummer om skriveprocessen, hvor Ferrante har noget på hjerte, og der er klummer, hvor man tydeligt fornemmer, at det er pligtskrivning, der skulle skrives en klumme om ugen. Desuden fungerer klumme-genren ikke rigtigt for Ferrante, som altid har insisteret på at være anonym, og anonymiteten står så at sige i vejen for den personlige form, som kendetegner en god klumme. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Et styk barn leveret


ITALIENSK/LITTERATUR: Pigen de sendte tilbage af den italienske forfatterinde Donatella Di Pietrantonio er en hjerteskærende fortælling om, hvordan et barn bliver gjort fortræd af sine biologiske forældre og sine adoptivforældre, der sender barnet frem og tilbage mellem sig som en pakke. Den voksne fortæller ser tilbage på tiden fra hun var 13 til 15, hvor denne senden hende frem og tilbage, kombineret med løgne og fortielser, fik hendes verden til at bryde sammen og skadede hendes identitet og selvopfattelse fatalt. Pietrantonio mestrer meget realistiske og troværdige beskrivelser af socialt armod, uden det bliver patetisk, og hun formår samtidig at skabe sanselige og poetisk smukke billeder. Romanen er let læst, men beskrivelsen af de følelsesmæssige skader, som forældrenes fejhed og manglende omtanke påfører barnet, er nærmest ubærlig og svær at ryste af sig. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder romanen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Selvforklarelse eller forsvar?


ENGELSK: Franske Patrick Modiano har begået endnu en roman i stil med sine utallige forgængere, men denne gang endnu mere forfinet og fortryllende i sin teknik end før. Modiano blev med ét slag kendt som forfatter da han i 2014 modtog Nobels Litteraturpris. Siden da er en række af hans bøger oversat til dansk. Nu foreligger hans seneste værk, udgivet i Frankrig i 2015, på dansk. Den 65-årige Jean Darange, der er forfatter og tilsyneladende foretrækker at leve et liv som eneboer, involveres i mysteriet om et mere end halvtreds år gammelt mord som han modvilligt engagerer sig i, og som ender med at trække ham ud af hans ensomme lejlighed og tvinge ham til at forholde sig til et længe undertrykt personligt traume. Den fine lille roman er præget af nostalgi og skrevet med sin helt egenartede poesi, men bag den egale og behagelige æstetiske overflade gemmer der sig erindringer om hændelser og tildragelser, vi som læsere aldrig får lov til at komme til bunds i. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder. LÆS MERE....




Anmeldelse: Dejlig, hjertevarm og stemningsfuld kulturbog om Toscana taler til alle sanser - også ganen


ITALIENSK: Ægteparret Alfredo og Helle Tesio har et hus i Toscana, og derigennem har de lært den omkringliggende egn at kende. Det har de skrevet en spændende bog om. Den er spækket med farverige anekdoter og beretninger samt et væld af dejlige opskrifter på autentisk italiensk mad. I tillæg er bogen krydret med den særlige stemning, der kendetegner Toscana. For Italiens-kendere og -elskere er denne bog således en kærkommen og veritabel kulturbog om LA CIVILISAZIONE ITALIANA, der byder på en uhyre rigdom. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her den nye Toscana-bog. LÆS MERE....




Anmeldelse: En kamp mellem pest og kolera


DANSK/HISTORIE: Italien har siden 1920'erne været hjemsøgt af de to ekstremer: fascisme og venstreekstremisme. Nyfascister slog til i Bologna den 2. august 1980, og i samme periode er det de kommunistiske aktivister, arvtagere til De røde Brigader, der huserer bl.a. i Milano. På den baggrund har den filosofiuddannede forfatter Giorgio Fontana skrevet en politisk spændingsroman, der mestendels filosoferer over retfærdighed, had og tilgivelse på baggrund af statsadvokaturens rolle som garant for retsstaten. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Jean Paul Sartres værk Huis Clos i spændende gendigtning ved John Foster


FRANSK/TEATER: De fire skuespillere fastholder publikum i en forrygende performance, kvalmende ond og hjerteskærende rørende på en og samme tid... Velkommen til Sartres Lukkede Døre i en uafrystelig fremdatering til 2027, hvor vi er midt i den moderne terrors uafrystelige greb, post-Brexit og post-Trump... Velkommen til Teater HIT i Huset Magstræde. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder stykket. LÆS MERE....




Anmeldelse: Beretningen om et folk, hvis IDENTITET er bundet op på hjemlandets skæbnesvangre historie


FRANSK/LITTERATUR: Ståsteder i den senmoderne tidsalder: Med Det store stilehæfte iværksætter den ungarsk-schweiziske eforfatter, Agota Kristof, sin søgen efter en sammenhængende fortælling, der kan rumme den generelle oplevelse af hjemløshed efter opdelingen af Europa i kølvandet på Anden Verdenskrig. Rousseau, Kafka og Camus bidrager sprogligt og tematisk til opfindelsen af det nødvendige litterære sprog, hvis handlingsmæssige finurligheder er påkrævet for at kunne rumme og håndtere et sådant forehavende. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauges, anmelder Kristofs bog her. LÆS MERE....




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: Kapitalistisk dødssejler uden pejlemærker


FRANSK/LITTERATUR: Ståsteder i den senmoderne tidsalder: For Vernon Subutex er livet gået i stå, efter at han har måttet dreje nøglen om til den ikoniske pladeforretning Revolver, som han har drevet i mere end 25 år. De gamle venner fra rockbandets tid dør omkring ham, bortset fra Alex, der troligt betaler hans husleje. Nu er så også Alex gået bort, og Vernon bliver sat ud af lejligheden. Kapitalismens logik, som han livet igennem ikke helt har formået at agere efter, indhenter ham endeligt. Han indleder den sidste etape af sin sociale deroute og registrerer undervejs nøgternt den generelle samfundsforråelse. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her. LÆS MERE....




Anmeldelse: Poetisk løgnehistorie fortalt med overbevisende kraft


FRANSK/LITTERATUR: "Dette er min sande historie, med løgne ret op og ned og baglæns, for sådan er livet ofte." Med denne indledende varedeklaration giver forfatteren ordet til den gennemgående fortæller, en ca. 10-årig dreng, der solidarisk beretter om sine forældres tumultariske liv, ind imellem suppleret af faderens hemmelige dagbog, som sønnen først har fundet mange år senere, efter at han er blevet voksen. Vi bliver vidner til et flamboyant, lidenskabeligt udlevet ægteskab, hvor omdrejningspunktet er en eksalteret kæreste, hustru og mor, der fra abnormaliteten støt arbejder sig stadigt længere ud på overdrevet. En fortryllende fortælling i al sin groteskhed. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Bourdeauts roman. LÆS MERE....




Anmeldelse: Krig, død og lemlæstelse på museum


LITTERATUR/ITALIENSK/TYSK: For rigtig mange mennesker må det umiddelbart forekomme kuriøst, at en mand har sat det som sit livs mål at indrette et museum med alle former for bøger om krig samt konkret krigs- materiel og detaljerede informationer om de udstillede genstandes evne til at skabe død og armod, alene med det klart formulerede sigte at ende alle former for krig en gang for alle. Om vi er blevet klogere efter endt læsning, afhænger af vores evne og vilje til at se indad, bagud og fremad på en og samme tid, og lade os engagere. Nærværende anmelder tildeler romanen fire ud af seks stjerner, fuldt ud anerkendende det velformulerede og veloplagte i fremstillingen. De til magisk realisme grænsende digressioner virker imidlertid forstyrrende i forhold til at kunne tage budskabet helt hjem. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Claudio Magris' roman her. LÆS MERE....




Interview: Journalist og radiovært MONICA KROG-MEYER om karrieren, Livet og hendes forhold til det franske sprog og fransk kultur


FRANSK/KULTUR: Monica Krog-Meyer har læst hovedfag i fransk på Københavns Universitet. Hun fik tidligt arbejde på DR, mens hun læste. Det var et genialt studiejob: Hun var speaker om morgenen inden kl. 9 og igen fra kl. 16. Dermed kunne hun studere og gå på uni midt på dagen. Monica Krog-Meyer har arbejdet på DR i en menneskealder og lavet mange slags udsendelser. Hun er aktuelt på den digitale kanal P5 (som kan høres på mobilen, DAB+, kabel-tv og podcastes over computeren) med programmet Monicas mødested. Det sendes hver søndag kl. 14-16. Endvidere er hun aktiv som skribent på internetmagasinet POV (Point of View International). Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har interviewet Monica Krog-Meyer. LÆS MERE....




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Reportage: Spændende eftermiddag på Den franske Ambassade med den fransktalende congolesiske forfatter ALAIN MABANCKOU


FRANSK/LITTERATUR: Den fransk-congolesiske forfatter Alain Mabanckou er i Danmark på lynvisit, undervejs fra Stockholm til Paris, hvor han i morgen skal have samtale med Frankrigs præsident, François Hollande, om forholdene i hans hjemland, Congo. Arrangementet i dag er arrangeret af Københavns Universitet og Institut Français, og det forløber i en hyggelig og afslappet atmosfære. Dagens tema er ytringsfriheden i en tid, hvor den synes truet fra mange fronter. --- Alain Mabanckou er en af de vigtigste samtidsforfattere inden for franskssproget litteratur, og han fortæller livligt om sit syn på ytringsfrihed. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, rapporterer fra Den franske Ambassade i det Thottske Palæ på Kongens Nytorv. LÆS MERE....




Anmeldelse: Aktuel, snurrig og meget vedkommende diagnosticering af
"La Société du Malaise"


FRANSK/SAMFUND: Allerede i tiden mellem Emerson og Dewey skete det første civilisatoriske skred væk fra det sekulære demokrati, funderet i lilleputsamfundet. I stedet så vi et gryende konkurrencepræget og stort anlagt, kapitalistisk defineret massesamfund, med tab af demokratisk indhold til følge. Efter en udvikling på omkring 150 år har denne ideologi udspillet sin rolle, mistet sin kraft og indre logik. Vækst er ikke længere mantraet, samfundet er endt som Den syge Patient, og anno 2022 opgiver både den franske venstrefløj og hovedparten af den liberale højrefløj deres ideologiske standpunkter, idet de indgår i regeringsdannelse under ledelse af Det muslimske Broderskabs parti, hvis karismatiske leder, Ben Abbes, bliver frankrigs nye præsident. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Den franske ambassadør om kampen for menneskerettigheder og menneskeværd i ny selvbiografi


FRANSK/SAMF: Frankrigs ambassadør i Danmark, Mr. François Zimeray, udgiver I DAG - i Niels Lyngsøs oversættelse - en selvbiografi på dansk. Hans bog, der har titlen, "Jeg har set det samme ansigt overalt", gør nyttigt opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden, og bogen er en stærk kamp mod ligegyldighed og glemsel. Hans beskrivelse af Frankrigs diplomatiske rolle i forhold til at støtte menneskerettighederne er det værd at læse om. Zimeray går f.eks. ind for, at de franske ambassader rent faktisk skal åbne dørene for menneskerettighedforkæmpere og have dialog med dem. Dette er vigtigt! Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her Zimerays tankevækkende selvbiografi. LÆS MERE....




Anmeldelse: Ny spændende roman er helt i Camus' egen ånd


FRANSK/LITTERATUR: Denne spændende roman er en helt igennem forfriskende, original og berigende videreførelse af Albert Camus' Den fremmede, hvor den algeriske journalist og nu skønlitterære forfatter, Kamel Daoud, både skriver med og mod sit forlæg og dettes ophavsmand. Daoud både forstår og respekterer, at Camus måtte skrive netop denne bog, men samtidig går han på vegne af sit land og sin kultur også i rette med det, som den hvide eller ikke-arabiske hovedperson, Meursault, repræsenterer. En hyldest til det geniale blik hos nobelpristageren, Albert Camus. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her den fine bog. LÆS MERE....




Anmeldelse: Stramt komponeret psykologisk THRILLER i kongenial gengivelse


FRANSK/LITTERATUR: Den franske fotograf, Arnauld Delrue (f. 1981), debuterede som romanforfatter i 2014 med Un été en famille. Den foreliggende danske over- sættelse er holdt i originalens tone og ånd, og hurtigt fanges læseren ind af den dystre, distancerede og på samme tid tørt insisterende fortællerstemme hos den 25-årige Philippe, der netop har mistet sin et år ældre søster, Claire, og nu opruller sin beretning for sin elleve år yngre anden søster, Marie. En hvid ørn og en mudder- plettet, hvid kronhjort udgør magiske symboler i en ellers grum realistisk fortælling. Trods titlen er det ikke just afslappende sommerlæsning for sarte sjæle. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen. LÆS MERE....




Anmeldelse: Patrick Modiano - nobelpristagerens fine roman om ungdomsskæbner



FRANSK/LITTERATUR: Med den dokumentarisk anlagte roman Dora Bruder søger Patrick Modiano et svar på, hvad der hændte med en 15-årig jødisk pige, som forsvandt i Paris under Anden Verdenskrig, i slutningen af 1941. Eftersøgningen af hende må formodes for længst at have mistet sin aktualitet, da forfatteren i 1989 lader sin hovedperson indlede sin efterforskning af sagen. Aktualiteten er imidlertid klar for læseren, idet romanen igennem sit emne føjer sig ind i en gennemgående tematik hos Modiano, der i sine bøger kredser om forhold og livsskæbner under besættelsestiden. Hvad blev der mon af Dora Bruder? --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Patrick Modiano - nobelpristagerens distancerede roman om hensmuldrede erindringer


FRANSK/LITTERATUR: Romanen "Askeblomster" er fra 1991, seks år før den dokumentariske "Dora Bruder". I sidstnævnte foretager forfatteren Patrick Modiano en intens efterforskning af en jødisk piges skæbne, laver dertil nogle springende og til dels fragmenterede refe- rencer til sin egen fars historie og krydrer det hele med det velkendte tema om sønnens relation til den fra- værende fader. Over for dette er "Askeblomster" en mere lavmælt og mindre dokumentarisk præget fremstilling af erindringsglimt og stemninger, også igangsat af en avisnotits, men denne gang om et ungt pars selvmord i en lejlighed i Paris i april 1933. Atter er fokus på ud- forskningen af den parisiske topografi kombineret med menneskenes underfundige tilværelse i hovedstadens labyrint af gader. --- Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder romanen. LÆS MERE...




Reportage: Afklaret og afdæmpet mindehøjtidelighed i den Tysk-Fransk Reformerte Kirke for PARIS-13/11-ofrene


FRANKRIG/DANMARK: Ofrene for PARIS-angrebet fredag den 13. november blev i dag mindet ved en højtidelig ceremoni i den franske, protestantiske kirke i København. Blandt deltagerne var medlemmer af det franske samfund i Danmark, medlemmer af Kongehuset og Folketinget samt ikke mindst den franske ambassadør, M. François Zimeray. Mindehøjtideligheden blev afholdt i en afklaret og afdæmpet atmosfære. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn rapporterer fra højtideligheden, der foregik på både dansk og fransk.
--- Réportage du service commémoratif officiel pour les victimes des Attentats de Paris le 13 novembre 2015 à l'Église Réformée Française de Copenhague. LIRE/LÆS.




Anmeldelse: Velskreven fransk roman om krigsveteran, der vanærer sit land


FRANSK/LITTERATUR: Den 14. juli 1919 vanærer en krigsveteran den franske nation ved en mindehøjtide- lighed. Han bliver arresteret og kommer for en krigsret. En militærdommer bliver sat på sagen og drager til den lille landsby i det nordvestlige Frankrig. Ude på andet ikke langt derfra går en ung kvinde rundt og venter spændt på sagens udfald. En skabet hund, som har fulgt krigsveteranen gennem hele hans tid i felten bliver nøglen til dette drama. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her romanen. LÆS MERE...




Anmeldelse: Fransk artikekt fik stor indflydelse på arkitekturen i Danmark


ARIKTEKTUR/DANMARK: Den franskfødte arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, regnes almindeligvis som klassicismens fader i dansk arkitektur. Det er blandt andt ham, som har været med til at tegne datidens store prestigeprojekt i form af Frederikskirken - den smukke kirke, som vi i daglig tale kalder Marmorkirken. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder museumsinspektør Ulla Kjærs vellavede fagbog, der kan læses af alle, der er interesseret i arkitektur såvel som danmarkshistorie. LÆS MERE...




Exposition: MATISSE på Ordrupgaard - lækre farver og vitalitet samt enkle "eskimostreger"


KUNSTHISTORIE/FRANKRIG: Radikal forenkling af det menneskelige ansigt var een af de former, som den franske maler, Henri Matisse, arbejdede med. Matisse kom midt i sit liv i kontakt med fremmede befolkninger i Marokko og Algeriet, og senere i sit liv i kontakt med grønlandsk og canadisk eskimo-kultur, inuitterne, og Matisse tegnede portrætter af folk fra disse kulturer. Han så faktisk sig selv som "brobygger" mellem flere kulturer. Tidsskriftet Epsilons anmeldere, Rasmus Johannes Lund og Flemming André Philip Ravn, anmelder her Matisse-eksimo-udstillingen på ORDRUPGAARD i Charlottenlund. LÆS MERE...




Reportage: Frankrigs ambassadør, H.E. François Zimeray: "Mennesket er et universelt væsen, der har menne- skerettigheder"


FRANSK/LITTERATUR: Frankrigskenderen, journalisten og ny forstander ved Borups Højskole, Bjørn Bredal, har netop udgivet en ny bog om Frankrig. Denne bog blev lanceret i går ved et fortrinligt arrangement med titlen "Frankrig for alle - hvem kender Charlie?" Til stede var også den franske ambassadør, H.E. François Zimeray, der ikke blot har været fransk ambassadør i Danmark i to år, men også har været ambassadør for menneskerettig- hederne i hele Verden i fem år. Monsieur Zimeray fortalte, hvorfor menneskerettigheder er vigtige for hele menne- skeheden. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn rapporterer fra den fine event. LÆS MERE...




Anmeldelse: Eksistentielle budskaber kommer fint frem i CAMUS' drama om despoten CALIGULA


FRANSK/TEATER: I aften gik premiereren på Camus' berømte drama CALIGULA i Skuespilhuset. Stykket opføres i et samarbejde mellem Det Kongelige Teater og Den Danske Scenekunstskole København. Forestillingen præsenterer otte velspillende studerende fra skolens afgangshold, og dramaet er både moderne og med- rivende. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her fra Skuespilhusets Lille Scene. LÆS MERE...




Reportage: LOUISIANA LITERATURE 2015 med SUZANNE BRØGGER og andre spændende forfattere


LITTERATUR: I år er det 6. gang, at Louisianas inter- nationale litteraturfestival LOUISIANA LITERATURE løber af stablen med et udvalg af den bedste litteratur fra lande som Rusland, Kina, Cuba og Kenya. Ligeledes kommer publikum fra mange lande, om end flest danskere. På festivallen mødes forfattere med en bred vifte af litterære genrer og udtryksformer bag sig, og publikum kan opleve oplæsninger, samtaler, diskussioner, sang og ikke mindst performance. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn har skrevet denne stemningsreportage fra en spændende lørdag på festivallen. LÆS MERE...




Anmeldelse: Sensuel fransk roman om nærhed, kærlighed og længsel på tværs af hudfarver og kontinenter


FRANSK/LITTERATUR: I MORGEN udgives på dansk romanen Man skal holde meget af mænd, som er en selvstændig fortsættelse af Marie Darrieussecqs sidste roman Solange (udgivet på dansk i 2013). Den unge Solange er nu rejst fra sit hjemland, Frankrig, og er i mellemtiden blevet en relativt succesrig skuespillerinde i Hollywood, hvor hun omgås filmbranchens kendisser. Romanen begynder med, at Solange ved et hipt party møder skuespilleren og instruktøren Kouhouesso. Hun bliver forelsket. Romanen skildrer deres op- og nedture. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her den sensuelle roman. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny, sober og informativ CAMBRIDGE-bog om fransk litteratur er velskreven og yderst læseværdig


FRANSK/LITTERATUR: Ny bog af den australske fransk-professor Brian Nelson giver en yderst kom- petent og velskrevet introduktion til FRANKRIGS litteratur gennem tiden, fra den tidlige Middelalder og op til vore dage. Han behandler nogle af de største franske forfattere, f.eks. Molière, Montaigne, Voltaire, Rousseau, Sartre og Victor Hugo. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her Brian Nelsons interessante og læseværdige lærebog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Den franske mesterkok PAUL BOCUSE giver inspirationen frit løb i ny bog med 500 af hans bedste opskrifter inden for alle genrer til danske amatørkokke



FRANSK/GASTRONOMI: Der er ubestridt, at man spiser godt i Frankrig; det ved alle. Landet er kendt for sin fremtrædende position inden for gastronomi og andre æstetiske områder. Med denne nye bog kan man blive inspireret og få lyst til at kaste sig ud i en række franske madklassikere med PAUL BOCUSE , der blev kåret som "Århundredets kok" af Det Amerikanske Kulinariske Insti- tut forleden år. Bocuse har en helt særlig position inden for fransk madkunst, og denne flotte og velillustrerede bog giver bestemt blod på tanden. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder her det flotte værk. Bon appétit! LÆS MERE...




Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)






Anmeldelse: "Nr. 0" - ny dramatisk og medrivende roman fra UMBERTO ECO


ITALIENSK/LITTERATUR: Ny stor roman fra den italienske mester Umberto Eco (f. 1932) - der for første gang foregår i vor egen tid. En politisk kommentar til dagens Italien og til den moderne medievirkelighed. Vi er i Milano, året er 1992, Berlinmuren er faldet og korrup- tionsskandalen 'Operation rene hænder' er begyndt at rulle og rive de gamle, kristelig-demokratiske og socialistiske magthavere til fald. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her Ecos med- rivende og letflydende roman. LÆS MERE...




ITALIENSK - Grammatik og ordforråd (REKL)






Anmeldelse: VENEDIG, Italiens fine maritime perle, serveret, fotograferet og digtet på en ny og herlig måde



ITALIEN/KULTURHISTORIE: Alle kender VENEDIG og har en forestilling om byen, også mennesker der ikke har været dér. Italienernes VENEZIA har haft en markant historie som en del af europæisk civilisation. Og byen kan stadig fascinere. Forfatteren Jens Blendstrup og foto- grafen Lars Gundersen har besøgt byen for at erfare dens historie, hemmeligheder og fordele. Det er der kommet en æstetisk smuk og interessant bog ud af. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Blendstrup og Gundersens bog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Prins Henriks fine franske digte er fulde af stemning og visdom


FRANSK/LITTERATUR: Vort Kongehus' medlemmer er alsidige personer. Prins Henrik har ved flere lejligheder markeret sig som en person med megen kultur og megen kærlighed også til fransk litteratur. HKH Prins Henrik han har selv udgivet flere bøger, herunder digtsamlingen LA PART DES ANGES, som Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har den glæde at anmelde her. LÆS MERE...



Kom med til Paris - en kulturhistorisk rejse- og identitetsbog (REKL)







Anmeldelse: Ny CAMBRIDGE-bog med den seneste forskning inden for den franske OPLYSNINGSTID


FRANSK/HISTORIE: Oplysningstiden har længe været synonym med begyndelsen på den moderne intellektuelle og politiske kultur i Vesten - et værdisæt og en social bevægelse, som under betegnelsen "fornuftens tidsalder" i det 17. og 18. århundrede skabte nye rammer og et nyt grundlag for livet i Vesten. Nu har CAMBRIDGE University Press med Daniel Brewer som redaktør udgivet en fin engelsksproget antologi med de nyeste trends inden for forskningen i den FRANSKE Oplysningstid. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen her. LÆS MERE...




Anmeldelse: Aldeles lækker kulturbog om TOSCANA - sprængfyldt med viden


ITALIEN/KULTURHISTORIE: Få steder i Verden er der så intimt et bånd som i Toscana mellem folket, jorden, kulturen og egnens produkter. Camilla Bondo Pedersen og Anne Mette Rosendahl Ariani har skrevet en aldeles inspirende og herlig bog om dette lille italienske stykke paradis. Det er en begejstret stemningsbog - ja, nærmest en kærlighedserklæring til Toscana. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen, der er fuld af smukke billeder og velskreven tekst. Æstetikken er i højsædet, helt ukrukket. LÆS MERE...




Anmeldelse: CHICAGO UNI PRESS udgiver formidabelt, illustreret værk om fotografen CHARLES MARVILLE og hans PARISERFOTOS


FRANKRIG/FOTO: Nu udkommer en bog med et smagfuldt udvalg af den franske fotograf Charles Marville pariserfotos. Det er interessant at følge byudviklingen og urbaniseringen i det 19. århundrede. Allerede i sin levetid blev Marville kendt som den officielle fotograf i Paris. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Sarah Kennels vellavede, interessante engelsksprogede bog om fotografen Charles Marville. LÆS MERE...




Vive la France: FRANKRIG får i dag sin 15. Nobelpris i Litteratur i form af forfatteren PATRICK MODIANO - vigtig sejr for fransk sprog og litteratur



LITTERATUR/FRANSK: I dag da Patrick Modiano blev tildelt Nobelprisen i Litteratur, kom han i fornemt selskab - sammen med med Albert Camus, Jean-Paul Sartre, Marie Curie, André Gide, Henri Bergson, Anatole France, René Cassin, Romain Rolland, Claude Simon og Roger Martin du Gard for blot at nævne nogle. Valget af Patrick Modiano er en vigtig sejr for fransk sprog og litteratur, som i de senere år måske har set sin betydning overhalet af engelsksproget litteratur. LÆS MERE...




Exposition: Den geniale surrealist SALVADOR DALÍ kan stadig fascinere.
Kom med til udstilling i PARIS


KUNST/FRANKRIG: Nok har Salvador Dalí været død i 25 år, men værdsættelsen af hans kunst er kun steget siden da. En vellavet udstilling på Dalí-museet i Paris med over 300 originale værker er et besøg værd. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, har besøgt ESPACE DALÍ i bydelen Montmartre i Paris og formidler her sine indtryk. LÆS MERE...




Exposition: Formidable malerier af impressionister & postimpressionister ses bedst på Musée d'Orsay i PARIS


FRANKRIG/KUNSTHISTORIE: Ønsker man at se værker af de største kunstnere fra impressionismen og postimpressionismen i form af Monet, Renoir, Cézanne, Degas, Manet, Seurart, Signac, Pissaro og ikke mindst Van Gogh og Gauguin med flere er Orsay-museet det helt rigtige sted at besøge. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her det fremragende Musée d'Orsay i Paris. LÆS MERE...




Anmeldelse: Ny CAMBRIDGE-bog om Paris: Hvordan er Byernes By blevet portrætteret litterært gennem tiderne?


FRANKRIG/LITTERATUR: Byen Paris er den franske civilisations vigtigste metropol og en af Verdens mest besøgte turistdestinationer. Byen optræder i utallige skønlitterære værker, ikke mindst i fransksproget fiktion. Dette har en række fagfolk skrevet en læseværdig antologi om. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Cambridges nye engelsksprogede bog om den litterære skildring af Paris, "Byernes By", gennem tiderne. LÆS MERE...




Interview: Er Albert Camus relevant for vores tid?



LITTERATUR/FILOSOFI: FRANSKE TÆNKERE HAR spillet en prominent rolle i det 20. århundredes intellektuelle liv, ikke mindst Albert Camus (billedet). Tidsskriftet Epsilon her interviewet Camus-kenderen, lektor ph.d. Jørn Boisen om Albert Camus og dennes forfatterskab.
LÆS MERE...




Exposition: Robert Doisneau - superb fransk fotokunst i Gl. Holte


FRANKRIG/FOTO: Et interessant udvalg af den franske stjernefotograf Robert Doisneaus billeder er i denne tid udstillet i Nordsjælland. Billedet herover er nok et af Doisneaus kendteste billeder. Det bærer titlen "Kysset ved rådhuset". Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her den meget seværdige udstilling med Robert Doisneau på Gl. Holtegaard. LÆS MERE...




Anmeldelse: OXFORD UNI PRESS opdaterer fascinerende opslagsbog om klassisk græsk-romersk civilisation


KLASSISKE STUDIER/OLD: Her i september 2014 udgav Oxford University Press anden-udgaven af deres Companion to Classical Civilization, som indeholder mere end 700 opslagsord, der omfatter alle aspekter af klassisk civilisation, dvs. den antike græske-romerske kultur med hensyn til historie, politik, enkeltpersoner, romerske kejsere, etik og moral, jura og straf, familie, samfund, religion og mytologi, teknologi og uddannelse. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Oxfords fascinerende opslagsbog. LÆS MERE...





Anmeldelse: Interessant ny læsning af den fransk-tjekkiske forfatter MILAN KUNDERA


LITTERATUR: Den amerikanske universitetslektor i fransk litteratur Trevor Cribbern Merrill har netop udgivet en bog, hvori han præsenterer en yderst interessant litteraturkritisk tilgang til Milan Kunderas værker. Inspireret af den fransk-amerikanske filosof René Girard tilbyder han en helt ny læsning af Milan Kunderas forfatterskab. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Merrills nye engelsksprogede bog. LÆS MERE...




Anmeldelse: Turen gennem Triumf- buen - Fransk Tour, kultur og litteratur


FRANKRIG: For nogle måneder sig udkom en bog om Frankrig midt i nutidens udvikling og udfordringer. Bogen er aktualitetsbog, der er skrevet af Frankrigs-kenderen Bjørn Bredal, og som spænder over mange emner lige fra Tour de France over vin, politik, kultur og litteratur til dagligdagens liv. Tidsskriftet Epsilon anmelder Bredals nye Frankrigsbog. LÆS MERE...




Exposition: "Dramaet i Arles" er en fransk-nederlandsk farvefest i Ordrup: Mød van Gogh, Gauguin og Bernard


KUNSTHISTORIE: I denne tid er nogle af den tidlige modernismes vigtigste kunstnere, Van Gogh, Gauguin og Bernard, udstillet på Ordrupgaard, og udstillingen præsenterer en udsøgt række af disse mestres værker. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Ordrupgaards enestående udstilling, som må interesse alle, der holder af europæisk malerkunst, når den er i topklasse. LÆS MERE...




Anmeldelse: Tag til FRANKRIG med Politiken - deres rejseguider dækker de franske byer og egne på særdeles inspirerende vis


FRANKRIG/REJSELIV: Hvad skal man se og lave, når man er ude at rejse? Der er mange muligheder, meget at vælge imellem. Det er altid godt at alliere sig med en velskreven rejseguide, skrevet af en forfatter som kender stedet, har været dér flere gange, og som har udforsket området. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her alle Politikens fem inspirerende Turen går til-rejseguider til Frankrig. LÆS MERE...




Anmeldelse: Drengen, der ønskede at opklare krigens traumer


PSYKOLOGI: En ting er at overleve krigen, men hvordan overlever man kaos og rædsel mentalt? Den anerkendte franske psykiater Boris Cyrulnik har skrevet en uhyre dramatisk og inspirerende selvbiografi om sine oplevelser som krigsbarn under Anden Verdenskrig. Qua sit arbejde og sin uddannelse giver han emnet et interessant fagligt perspektiv. Tidsskriftet Epsilon anmelder Cyrulniks bog, der netop er udkommet på dansk. LÆS MERE...




Anmeldelse: Hvad gør man med de ord og begreber, som kræver lidt mere ved en oversættelse? - Nyt encyklopædi fra PRINCETON UNIVERSITY PRESS


LINGVISTIK/FILOSOFI: Princeton University Press har udgivet en encyklopædisk ordbog på omkring 400 af de vigtigste filosofiske, litterære og politiske termer og begreber, der kan udfordre éns arbejde, når man skal oversætte fra et sprog og kultur til en anden. Opslags-ordene stammer fra mere end et dusin sprog. Nu er Barbara Cassins opslagsbog blevet oversat fra fransk til engelsk. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Cassins encyklopædi. LÆS MERE...




Exposition: Mød det tekniske geni Leonardo da Vinci på "Akvariet" i Charlottenlund og slut af på caféen


FYSIK/INGENIØRVIDENSKAB: De fleste ved, at den italienske opfinder og ingeniør Leonardo da Vinci var et enestående, kreativt geni. Nu er et interessant udvalg af ikke mindre end 60 af hans maskiner her i forsommeren udstillet i Charlottenlund. Udstillingen åbner i dag, og arrangørerne håber, udstillingen bliver et tilløbsstykke. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder denne teknik-prægede udstilling, hvor publikum kan nærstudere opfindsomheden. LÆS MERE...




Anmeldelse: Slagmarks temanummer om den franske filosof Michel Foucault


IDÉHISTORIE/PSYKOLOGI: Det viser sig, at den store franske filosof og historiker Michel Foucault faktisk er én af de mest citerede tækere på tværs af human- og samfundsvidenskaberne. For få måneder siden udgav det velrenommerende århusianske tidsskrift for idéhistorie Slagmark et helt temanummer dedikeret til Foucault alene. Tidsskriftet Epsilon anmelder dette temanummer, som indeholder interessante temaartikler af danske og internationale Foucault-kendere. LÆS MERE...




Filmanmeldelse: Hvordan pirrer man nysgerrigheden? Hvordan fortæller man en god historie? Hvad er et godt venskab? - Glimrende, ny fransk film om juvenil og voksen søgen


FILM/FRANKRIG: Ny fransk film undersøger, hvad nysgerrighed betyder for mennesker. Hvad er det for en drift? Og hvad afstedkommer den? Denne drift bærer plottet i filmen "Selv i de bedste hjem" igennem på en uhyre humoristisk måde. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her instruktøren François Ozons velfilmede og sjove film. LÆS MERE...



| ISSN 2246-3712 | ©