HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Hvad gør man med de ord og begreber, som kræver lidt mere ved en oversættelse? - Nyt encyklopædi fra PRINCETON UNIVERSITY PRESS


Af Flemming André Philip Ravn

Publiceret 10. juli 2014.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Barbara Cassin: "Dictionary of Untranslatables: A Philosophical Lexicon".
  • Oversat under ledelse af Emily Apter, Jacques Lezra og Michael Wood.
  • 1296 + 48 sider forord.
  • PRINCETON UNIVERSITY PRESS.
  • Pris, hardcover: 66 US dollars = ca. 335 kr. Kan købes her.

    LINGVISTIK/FILOSOFI: Princeton University Press har udgivet en encyklopædisk ordbog på omkring 400 af de vigtigste filosofiske, litterære og politiske termer og begreber, der kan udfordre éns arbejde, når man skal oversætte fra et sprog og kultur til en anden. Opslags-ordene stammer fra mere end et dusin sprog. Nu er Barbara Cassins opslagsbog blevet oversat fra fransk til engelsk. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Cassins encyklopædi.


    BARBARA CASSIN ER DIREKTØR for forskning på Centre National de la Recherche Scientifique i Paris. Hun ved om noget, at det kan være vanskeligt at overføre begreber fra ét sprog til et andet.

    De i den 1344-sider store encyklopædi medtagede ord stammer fra over 12 forskellige sprog. Det drejer sig om begreber som Dasein (tysk), Pravda (russisk), saudade (portugisisk), og Stato (italiensk). Disse og omkring 400 andre gloser bliver i Barbara Cassins digre værk grundigt undersøgt og udlagt i alle deres tværsproglige og tværkulturelle kompleksiteter.

    Opslagsværket, hvis opslagsord stammer fra forskellige tidsaldre og stadig påvirker tænkningen på tværs af humanioras mange fag, er skrevet af mere end 150 fremtrædende lærde. Disse lærde beskriver udvalgte ords og termers oprindelse og deres forskellige betydninger samt deres historie og brug. Der kan også være eksempler på disse ord og begrebers oversættelser til andre sprog og deres anvendelse i bemærkelsesværdige tekster. Værket indeholder også essays om de særlige karakteristika for udvalgte sprog: engelsk, fransk, tysk, græsk, italiensk, portugisisk, russisk og spansk.

    I den engelske udgave, som netop er udkommet, kan man finde nye bidrag fra forskere som Judith Butler, Daniel Heller-Roazen, Ben Kafka, Kevin McLaughlin, Kenneth Reinhard, Stella Sandford, Gayatri Chakravorty Spivak, Jane Tylus, Anthony Vidler, Susan Wolfson og Robert JC Young.

    Bogen har krævet et større oversættelsesarbejde og er oversat af Steven Rendall, Christian Hubert, Jefrey Mehlman, Nathanel Stein og Michael Syrotinski under ledelse (redigering) af
    • Emily Apter (professor i Litteraturvidenskab og Fransk på New York University).
    • Jacques Lezra (professor i Spansk, Portugisisk og Sammenlignende Litteratur på New York University).
    • Michael Wood (Charles Barnwell Straut Class 1923 professor i Engelsk og Litteraturvidenskab ved Princeton University).


    ET AF OPSLAGSORDENE er CULTURE, som defineres i fire spor ud fra dets forskellige betydningsområder. Den meget præcise gennemgang spænder lige fra latin cultura over tysk Bildung til fransk civilisation og italiensk civilità. Her ses et eksempel på, hvorledes encyklopædien inddrager den vesteuropæiske civilisations hovedsprog samt desuden russisk, rumænsk og catalansk. Dermed er Østeuropa også repræsenteret - og yderligere i andre artikler som f.eks. SVET og SVOBODA.

    Andre ord er ENTREPRENEUR, LIGHT, MOMENT og CATHARSIS. Samt FICAR, HEIMAT, HISTORY, LAW, NEGATION og PRAXIS. Sidstnævnte bliver uddybet over 13 sider og involverer bl.a. marxisme, Hannah Arendt og ikke mindst Aristoteles. I samme kontekst inddrages Wittgenstein, hvor der bl.a. står dette:
    Praxis is thus defined as the context that gives meaning to words: "Nur in der Praxis einer Sprache kann ein Wort Bedeutung haben" (...) The nature of this context is what is constantly debated by Wittgensteinians and post-Wittgensteinians: Is it lingusitc, or social and institutional (cf. John Searle, Kenneth Jon Barsie)? Sociologists of science (D. Bloor) and ethno- methodologists thus make extensive use of Wittgenstein in their arguments that seek to situate knowledge in social practices (p. 831).
    Vores egen Søren Kiergegaards begreber om CONTINUITET, EVIGHED og PLUDSELIGHED er også med i encyklopædien, og dermed kommer det danske sprog såvel som Danmark også med på det intellektuelle landkort i Europa. Det svære begreb CONSCIOUSNESS er ligedeles interessant at læse om.

    * * *

    Forordet bærer titlen "Philosophy in Translation", og dermed bliver det klart, at filosofi er et vigtigt omdrejningspunkt i bogen - nemlig i form at at anskue europæisk filosofi og tænkning fra et oversættelses-synspunkt. Som man nok kan fornemme, bevæger værket sig på et temmelig højt abstraktionsniveau. Det indeholder omfattende krydshenvisninger på forskellige sprog og bibliografier, og det kan derfor fungere som en udmærket reference for studerende, forskere og læsere i al almindelighed, som er interesseret i de flersprogede og tværkulturelle liv, som nogle af vores mest betydelige ord og ideer har.

    Idéen med bogen er fremragende og giver læseren virkelig mulighed for at "smage" på ordene og lære begreberne i dybden, hvilket netop må kunne tiltale alle sprognørder. Bogen har i øvrigt en interessant 8-siders artikel om LANGUAGE, der bl.a. kommer ind på definitionen af fransk langue og idiome i Diderots Encyklopædi og Ferdinand de Saussures skelnen mellem fransk parole og langue - samt den binære tyske distinktion mellem Sprache og Rede, hvilket svarer til engelsk language/tongue og speech. Perspektivet går helt tilbage til latin. Endvidere kan man slå op under betydningsmæssigt beslægtede opslagsord, f.eks. DICTUM, DISCOURSE og LOGOS.

    Bogen er egentligt ret svær at læse; til gengæld er den god at få forstand af. Det tager sin tid at komme gennem alle cirka 400 artikler, som er skrevet i et fagligt sprog på et højt niveau. Men det er også netop en opslagsbog. Det er tætskrevne sider med to tykke læsespalter af tekst uden illustrationer. Hvis du har mod på at læse indviklede - men givende - forklaringer om GOÛT, MEMORY, TRUTH, VIRTÙ, WELT og andre opslagsord, som er centrale inden for filosofi og humanvidenskabelig tænkning, er dette leksikon måske noget for dig. Der er, hvilket kan garanteres, materiale nok til intellektuel fordybelse i mange timer og dage.