HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Fransk artikekt fik stor indflydelse på arkitekturen i Danmark


Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 26. oktober 2015.

© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • ULLA KJÆR: "Nicolas-Henri Jardin".
  • HARDBACK, generøst illustreret.
  • 216 sider. Pris: 222,40 kr.
  • SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG, 2015. KAN KØBES HER.

    ARIKTEKTUR/DANMARK: Den franskfødte arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, regnes almindeligvis som klassicismens fader i dansk arkitektur. Det er blandt andt ham, som har været med til at tegne datidens store prestigeprojekt i form af Frederikskirken - den smukke kirke, vi i daglig tale kalder Marmorkirken (se nederst). Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder museumsinspektør Ulla Kjærs vellavede fagbog, der kan læses af alle, der er interesseret i arkitektur såvel som danmarkshistorie.


    MUSEUMSINSPEKTØR på Nationalmuseet, Ulla Kjær, har skrevet en supergod bog om den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der levede i årene 1720-1799. Kjær er i øvrigt dr.phil. på en afhandling om Jardin, så hun er yderst kvalificeret til at skrive denne bog, som er vellavet og dejlig at læse i. Den er desuden illustreret med fotos og skitser af mange af de værker, som blev opført under Jardins instruktion, således at billedsiden supplerer det tekstuelle på en fin og adækvat måde.

    Bogen skildrer ikke blot et stykke arkitekturhistorie, men også et stykke danmarkshistorie på en god og velformuleret måde, der formår at vække interesse. Vi er i 1700-tallet, Oplysningstidens spændende og progressive århundrede. Eksempelvis skriver forfatteren:
    I København var der på samme måde som i Paris opstået et behov for en ny stil. ønsket om denne fornyelse var i lige så høj grad som i den franske hovedstad udsprunget af en erkendelse af kunstens rolle som et reklameskilt for landets enevældige konge. Men der var lidt forskel på, hvad der skulle reklameres for. I Frankrig var det vigtigt at signalere, at landet kunne leve videre på traditionerne fra Louis XIV's dage og fortsat have sin plads som Europas største enevoldsmagt.

    I Danmark var enevælden af nyere dato, og i Frederik V's tyveårige regeringstid 1746-66 var det styrets ønske, at den danske konges riger skulle kunne leve op til den nye tid. Det var blandet andet et ideal, at alle indbyggerne skulle være frie mennesker med mulighed for at bruge deres evner.
    Bogen handler således også om magt og kulturpolitik herhjemme. Efter Frederik V kom den psykisk ustabile Christian VII til magten, i 1766. Men i hans regerigstid lå den egentlige magt snarere i hænderne på den kongelige livlæge Johann Friedrich Struense.
    * * *

    NICOLA-HENRI JARDIN blev født og døde i Frankrig. Han fik sin tids højeste arkitektuddannelse på hhv. Arkitekturakademiet i Paris og Det franske Akademi i Rom. Herefter blev han kaldt til Danmark, og her blev han i kraft af sin ildsjæl og innovative idéer én af vort lands og folks største arkitekter.

    Ifølge Ulla Kjær gik Nicolas-Henri Jardin ind for det frie, det logiske og formålstjenlige. Gennem sin undervisning og med værker som Marienlyst Slot og Bernstorff Slot, Fredensborg Slotshave og Sølvgades kaserne indførte han en helt ny stil - nyklassicismen - som i hans hænder fik en tydeligt enkel og meget dansk karakter.

    * * *

    I 1750'ERNE UDGAVES Voltaires Candide; og den franske filosof, Denis Diderot, med flere udgav den berømte Store franske Encyklopædi i Paris. På dette tidspunkt havde vi i Danmark haft enevældigt monarki i knap 100 år. Det var i disse år, at Jardin kom herop. I løbet af blot seksten år fra 1755 til 1771 virkede Jardin som Danmarks allerførste professor i arkitektur, som chef for den danske bygningsadministration og som arkitekt for en lang række forskellige bygninger, haver og møbler, som han i vid udstrækning også formidlede i grafisk form.

    Under sit sekstenårige ophold i Danmark boede Jardin dør om dør med Det danske Kunstakademi på Charlottenborg i Købenahvn og havde sin tegnestue i en rum tid ud imod Kongens Nytorv. Således havde han ikke kun en central geografisk position i København, men fik altså også varig indflydelse på vort lands kulturarv.

    Jardin nåede at arbejde på mange projekter i sin tid i Danmark. Eksempelvis er Det gule Palæ i Amaliegade i København blandt Jardins meget få arbejder for en bygheere uden for hoffet. Ligeledes stod Jardin i 1763 for en fornyelse af facaden på det hovedstadspalæ på Kongens Nytorv, som i dag huser den franske ambassade.

    Blandt andre C.F. Harsdorff og C.F. Hansen førte hans tanker videre, og skønt 1800-tallets nationalister hellere satte fokus på danskerne end på franskmanden, er det ubestrideligt den sidste, der er den danske klassicismes fader. Dette er en inspirerende fagbog, der kan læses af alle, der er interesseret i arkitektur såvel som danmarkshistorie.