HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: OXFORD UNI PRESS opdaterer fascinerende opslagsbog om klassisk græsk-romersk civilisation



Af Flemming André Philip Ravn,

Publiceret 25. oktober 2014.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Simon Hornblower, Antony Spawforth og Esther Eidinow: "The Oxford Companion to Classical Civilization"
  • Indbundet. 912 sider. Pris: 40 britiske pund (ca. 370 DKK).
  • OXFORD UNIVERSITY PRESS. KAN KØBES HER / BUY HERE.

    KLASSISKE STUDIER/OLD: Her i september 2014 udgav Oxford University Press anden-udgaven af deres Companion to Classical Civilization, som indeholder mere end 700 opslagsord, der omfatter alle aspekter af klassisk civilisation, dvs. den antike græske-romerske kultur med hensyn til historie, politik, enkeltpersoner, romerske kejsere, etik og moral, jura og straf, familie, samfund, religion og mytologi, teknologi og uddannelse. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Oxfords fascinerende opslagsbog.


    DEN ENGELSKSPROGEDE OPSLAGSBOG med de mange ord og begreber er et leksison på ét bind. Opslagsværket er grundigt udarbejdet af en lang række fagfolk, og hvert af de mange opslagsord fylder fra cirka en halv side og op til fem-seks sider, og der er ikke forfærdeligt mange illustrationer. Det betyder, at intensiv tekst er fremherskende. Fokus er på at formidle viden og præcise facts inden for de givne felter.

    Vi ved, at den græsk-romerske kultur udgør et uhyre vigtigt fundamentet for den vestlige civilisation. Mange af rødderne af den måde, hvorpå livet leves i Vesten i dag, kan spores tilbage til de antike græsk-romerske civilisation, ikke kun i politik, jura, teknologi, filosofi og videnskab, men også i vores sociale og familiemæssige liv samt i sprog og kunst.

    Som nævnt indeholder bogen over 700 opslagsord. Bogen demonstrerer en stor bredde inden for sit felt. De mange forskellige emner spænder fra abort og censur over sygdomme og historieskrivning til maleri og Zeus. For at vise spændvidden i, hvad opslagsbogen indeholder, skal der her gives nogle eksempler på typen af opslagsord:
    • Archaeology
    • Architecture
    • Aristophanes
    • Astrology
    • Athens
    • Cicero
    • Colonization
    • Divorce
    • Egyptian deities
    • Eusebius
    • Finance
    • Gender
    • Gladiators
    • Greek and Roman painting
    • Gynaecology
    • Hadrian
    • Herodotus
    • Homosexuality
    • Immortality
    • Italy
    • Lawyers
    • Londinium (dvs. London)
    • Magic
    • Mathematics
    • Mercury
    • Minoan civilization
    • Ovid
    • Political theory
    • Poseidon
    • Senate
    • Tragegy (Greek), osv.
    * * *

    GIVER DENNE BOG information, som man ikke kan få andre steder, eller er det en fortættende sammenfatning af viden inden for de forskellige områder? Lad os prøve at dykke end i et eksempel såsom opslaget om Platon.

    Platon var jo én af den klassiske civilisations store tænkere, og artiklen om ham fylder fire tætskrevne sider og dækker en beskrivelse af hans liv og levned, hans skriftlige arbejder, hans etiske og politiske tankegang, hans arbejde med Sokrates, hans opfattelse af sjælen og kosmos samt metodiske overvejelser. Et særkende for Platons skrivestil er hans dialoger. Om Platons skriftlige arbejder hedder det bl.a.:
    Plato's written works take the form of dialogues in which he does not himself appear, which has the effect of detaching the author from the arguments which are presented. Plato is unique among philosophers in this constant refusal to present ideas as his own, forcing the readers to make up his or her own mind about adopting them - a strategy which works best in the shorter dialogues where arguments are presented in a more lively way.

    For Plato this detachment and use of dialogue is not a point of style, but an issue of epistemology: despite various changes of position on the issue of knowledge, he remains convinced throughout that anything taken on trust, second-hand, either from others or from books, can never amount to a worthwhile cognitive state; knowledge must be achieved by effort from the person concerned. Plato tries to stimulate thought rather than to hand over doctrines (p. 595).
    Artiklen om Platon følger endvidere udviklingen i hans filosofi, og den er ganske spændende og inspirerende at læse. Den kommer ind på hans hovedværker som Republikken og forklarer, hvorledes Platons skrifter bidrager til den klassiske græske civilisations politiske teorier, litteratur og og væsen i det hele taget.

    Interessante artikler om stoicisme, Seneca, Homer, Herakles, guder og kultfigurer, medicin og poesi indgår også i leksikonnet. Sågar artikler om Syrien, Dødehavsrullerne, samaritanerne, fønikkerne (eng. Phoenicians) og mineralogi er der også. Uden at bogen går decideret ind i semitisk filologi, kan man dog se, at der også er opslagsord der vedrører nabokulturerne i Asia Minor, altså det vi betegner som Mellemøsten. Arbejdet i leksikonnet afspejler dermed de tværfaglige aspekter af klassiske studier, der dækker brede tematiske emner som race, nationalisme, køn, etik og økologi.




    ARTIKLEN OM ARISTOTELES fylder fem tætskrevne sider. Man hører om hans familieforhold og om hans løbebane fra han som 17-årig indtræder i Platons Akademi og gennem livet samt hans akademiske arbejder og udgivelser. Om hans litterære og filosofiske værk skriver leksikonnet dette:
    The medieval tradition regarded Aristotle's work as a closed, consistent system without internal chronological development. This view of the corpus was undermined in the 20th cent. by Werner Jaeger's important work, which stressed the flexible undogmatic character of Aristotle's philosophizing (and argued, controversially, for a particular chronological study of Aristotle's development). In the aftermath of Jaeger, scholars sometimes went to an opposite extreme, making irresponsible use of developmental explanations. In general, it is crucial to recognize the extent to which Aristotle's problems and questions in a particular work dictate his approach to an issue (p. 74).
    Som man kan se, har opfattelsen af Aristoteles ændret sig gennem tiderne, og der kan stadig gøre sig forskelligartede opfattelser gældende.

    * * *

    ALT I ALT ER BOGEN er værdifuldt bidrag til forskningen og leverer glimrende viden til de filologer og klassikere, der studerer eller arbejder inden for den klassiske civilisations områder. Oldtidens Grækenland og Rom er en hjørnesten i europæisk civilisation og udgør en vigtig del af vores kollektive referenceramme, kultur, viden og ikke mindst dannelse. Inden for humaniora udgør Antiken en fornem hjørnesten inden for sprog, retorik og litteratur samt billedkunst og filosofi.

    Opslagsbogen bygger på over 200 bidragsyderes kompetente bidrag til artiklerne. Første-udgaven udkom i 1998, altså for seksten år siden, og anden-udgaven fra i år er blevet opdateret og har nu et omfang på 100 sider mere.

    The Oxford Companion to Classical Civilization er et glimrende og omfattende étbindsleksikon, der er bygget op på en logisk og fortrinlig måde, og som det er god at få forstand af. Bogen kan derfor anbefales til alle, der er interesserede i den græsk-romerske verden. Eksempelvis havde jeg megen fornøjelse af at læse den 5-sider lange artikel om Greek Language, som både fortalte om sprogets udvikling, spredning, lingvistiske særtræk, dialekter, morfologi og syntaks samt ordforråd.

    Skønt der er 130 illustrationer, er tætskreven tekst i forholdsvis små bogstaver det, som der er mest af. Det er således en bog man kan tage i sit skød, når man skal fordybe sig i forskellige aspekter af den klassiske civilisation. Det kan lyde tørt, men det er det ikke nødvendigvis. Bliver man grebet, kan man sagtens læse bogen fra A til Z, om end det vil tage nogen tid. Den byder på megen fascinerende, vidensopbyggelig læsning.