|
|
Reportage:
Spændende eftermiddag på Den franske Ambassade med den fransktalende
congolesiske forfatter
ALAIN MABANCKOU
Tekst og foto:
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 13. juni 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
FRANSK/LITTERATUR:
Den fransk-congolesiske forfatter Alain Mabanckou er i Danmark på
lynvisit, undervejs fra Stockholm til Paris, hvor han i morgen skal have samtale
med Frankrigs præsident, François Hollande, om forholdene i hans hjemland,
Congo.
Arrangementet i dag er arrangeret af Københavns Universitet og Institut
Français, og det forløber i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Dagens tema er ytringsfriheden i en tid, hvor den synes truet fra mange fronter. ---
Alain Mabanckou
er en af de vigtigste samtidsforfattere inden
for franskssproget litteratur, og han fortæller livligt om sit syn på
ytringsfrihed.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, rapporterer fra Den franske Ambassade i det
Thottske Palæ på Kongens Nytorv.
FRIHED ER ET BREGREB, som er dybt indlejret i fransk filosofi og kulturhistorie.
I vores tid synes særligt ytringsfriheden at være under pres.
Alain Mabanckou er en vigtig stemme i debatten om ytringsfrihed.
Han er blevet en vigtig fransksproget forfatter, og da fransk tales i mange lande uden for Frankrig,
mener han, at fransk bliver meget mere orienteret mod at være sans frontières, altså
uden grænser. Dermed peger han på, at fransk litteratur er rig og levende også uden for
Frankrig.
I dag er Alain Mabanckou professor i fransk litteratur på UCLA i Los Angeles og besøgende professor ved Collège
de France for det akademiske år 2015-2016. Han er forfatter til over tyve bøger, blandt andet Mémoires de Porc-épic,
som blev hædret med den franske litteraturpris, le Prix Renaudot i 2006.
Mabanckou taler klart og tydeligt og lidt langsomt, hvilket er en fordel
for de mange ikke-franske deltagere. Han taler "rigs- fransk", så godt som uden congolesisk accent.
Han taler om selvcensur.
Hvad tør en forfatter skrive i en roman?
Afholder han/hun sig fra at skrive noget, fordi der er tegn på, at det skrevne er kontroversielt?
Måske er der en stærkere tendens til dette, efter det barbariske angreb på Charlie Hebdo i Paris.
Men han advarer mod at man af frygt afholder sig fra at ytre sig.
Og dog er han klar over, at der i mange "bananrepublikker" (républiques bananières som han kalder dem;
arrangementet foregår på fransk)
ikke er nogen ytringsfrihed andet end det
at fedte for diktatoren eller den enevældige konge. Det er lande, hvor man kan blive smidt i fængsel uden
rettergang, hvis man mener eller siger noget forkert.
* * *
* * *
ALAIN MABANCKOU
kommer ind på virakken omkring Salman Rushdie og den fatwa, som blev udtalt imod ham.
Og dernæst går han over til at fortælle om ytrings- og trosfrihedens historie i Frankrig,
hvor teologiske diskussioner i 1600-årene og senere ikke mindst
Oplysningstiden - les Lumières - spillede en stor rolle.
Alain Mabanckou opfordrer folk i demokratiske lande i Europa til at være taknemmelige og bevidste om de frihedsrettigheder,
vi i grunden har, herunder ytringsfrihed.
Det er slet ikke nogen naturgiven ting.
I Afrika derimod har frihedsrettighederne trange kår.
* * *
Flemming Ravn: Hvornår blev De klar over, at kampen for ytringsfrihed var vigtig; og hvornår besluttede De dem for
at deltage aktivt i kampen?
Alain Mabanckou: Det kræver, at man har en platform at kunne virke fra. Det begyndte meget tidligt.
Jeg er født og opvoket i Congo, hvor styret var kommunistisk og marxistisk. Altså et diktatur med
kun ét parti og uden ytringsfrihed, men
med masser af ensretning. I Afrika er der masser af koruption. Lederne tror, Statens penge er deres egen private bankkonto.
Det var farligt at ytre sig. Men jeg var klar over nødvendigheden af at ytre sig.
Og nu hvor jeg er blevet forfatter og underviser og rejser rundt i Verden (p.t. bor han i USA), føler jeg, at
jeg har en platform at tale frit fra.
Vi skal huske at støtte dem, der kæmper for ytringsfrihed, for de kan være eller føle sig ret alene om det, pointerer han.
Bagefter går han over til at tale om racisme og om folkemordet i Rwanda i 1994, samme år som Nelson Mandela kom ud af fængslet.
Det var ikke et racistisk folkemord mellem to stammer - men derimod et opgør mellem to sociale klasser, som eskalerede til folkemord.
Alt i alt et lærerigt arrangement, som giver stof til eftertanke.
DOG én væsentlig mangel: I betragtning af at Mabanckou betegnes
som én af tidens vigtige frankofone forfattere, talte
han i grunden alt for lidt om litteratur og sit forfatterskab.
* * *
* * *
BAGGRUNDSINFORMATION OM FORFATTEREN
Alain Mabanckou er født i Pointe-Noire i Republikken Congo i 1966.
Han begyndte sine videregående studier i Brazzaville,
inden han rejste til Frankrig i en alder af 22 år takket være et studielegat.
Efter at have færdiggjort sit jurastudium på det parisiske universitet Université de Paris-Dauphine,
arbejdede han en snes år for koncernen Suez-Lyonnaise des Eaux, men begyndte snart at hellige sig sit forfatterskab
mere og mere.
Således blev det i 1998 til den første roman - Bleu-Blanc-Rouge - som blev
udgivet af forlaget Présence Africaine.
Og da han modtog den franske litteraturpris, le Grand Prix Littéraire de l'Afrique noire for denne roman, satte det
skub i forfatterskabet.
|
|
|
|
