HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Exposition: MATISSE på Ordrupgaard - lækre farver og vitalitet samt enkle "eskimostreger"


Af Rasmus Johannes Lund,
underviser på AU, cand.mag.
&
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret 14. oktober 2015.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • "MATISSE og eksimoerne: Et overset kapitel i kunsten".
  • Særudstilling ved siden af permanent udstilling.
  • ORDRUPGAARD, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund.
  • Fra den 21. august 2015 til den 29. november 2015.
  • BESØG museets hjemmeside.
    BEDØMMELSE: Fire stjerner af seks (skala).


    KUNSTHISTORIE/FRANKRIG: Radikal forenkling af det menneskelige ansigt var én af de former, som den franske maler, Henri Matisse, arbejdede med. Matisse kom midt i sit liv i kontakt med fremmede befolkninger i Marokko og Algeriet, og senere i sit liv i kontakt med grønlandsk og canadisk eskimo-kultur, inuitterne, og Matisse tegnede portrætter af folk fra disse kulturer. Han så faktisk sig selv som "brobygger" mellem flere kulturer. Tidsskriftet Epsilons anmeldere, Rasmus Johannes Lund og Flemming André Philip Ravn, anmelder her Matisse-eksimo-udstillingen på ORDRUPGAARD i Charlottenlund.




    * * *

    HENRI MATISSE BLEV født i Frankrig i 1869. En overgang tegnede det til at han skulle forfægte en karriere som jurist, men i virkeligheden var han "blevet bidt af malerdjævelen", og han satysede på at udvikle sine talenter inden for malerkunsten. Han døde i Nice i 1954 som 84-årig. Han blev først og fremmest kendt for sine farvestrålende malerier og eminente papirklip. Matisse er stadig en vigtig kulturel hovedperson; han indtager en vigtig plads i Aftenlandets kulturarv.

    I Matisses farverige litografier bruges der kraftige, flotte og lækre farver. Matisse syntes at have haft forkærlighed for mørkeblå, gul og lilla i ganske højttalende ekspressive udgaver, bl.a. i de 20 illustrationer, som han udgav i den hippe bog Jazz i 1947. Både når der er bevægelse såvel som stilstand i hans farverige litografier, kan deres spores en behagelig ro.

    Forfatteren Georges Duthuit (1891-1973) blev Matisses gode ven og inspirator. I 1923 giftede Duthuit sig med Matisses datter Marguerite. Duthuit lærte Matisse fascinationen ved byzantisk kunst og inuit-kulturerne (fr. les Esquimaux).

    Det er nok de færreste, der er klar over, at Matisse i sit livs efterår rettede blikket mod det høje nord. Det resulterede i en serie af eskimoportrætter. Hans portrætter af beduiner og eskimoer er i virkeligheden ganske interessante, men mindre bjergtagende på grund af enkeltheden og ensartetheden. Med de enkle "eskimostreger" ønskede Matisse at udforske, hvorledes han kunne kombinere enkelthed i streg med udtryk og fylde.

    Dog synes Matisses eskimoportrætter at virke mere spændende som illustrationer i bøger (som også var udstillet) end hængende på egen hånd. Mens nogle af eskimoportrætterne er meget stiliserede og enkle, er andre mere karakter- og udtryksfulde. Ingen tvivl om at Matisse var en stor maler. Hans arbejder formår i udtryk og virke at bygge bro over varme, sydlige franske middelhavsmotiver og motiver fra eskimoernes nordlige, snebeklæde og kolde lande. Og udtrykket i hans kunst er meget forskelligartet alt efter tid og geografisk orientering.

    Et mesterarbejde for Matisse var bl.a., da han illustrerede 1947- udgaven af Charles Baudelaires' berømte digtsamling Les fleurs du mal (på dansk: "Syndens blomster"). Ligeledes det varme billede "Odalisque with a Tambourine" fra 1925-6, som også er udstillet på Ordrupgaard (billede nr. 2 herunder).

    * * *



    Logoet fra udstillingen på Ordrupgaard kaldes "Eskimoen" og er gouache på papir, altså en slags papirklip, fra 1947.



    Dette billede med rødt og andre flotte farver, "Odalisque with a Tambourine" fra 1925-6, er også udstillet på Ordrupgaard.

    * * *

    VI MÅ TAGE TIDENS BETYDNING som kontekst og inspiration i betragtning. Man kan med rette hævde, at Matisse var visionær og forud for sin tid i form, farve og design. Et vigtigt vende- punkt i Matisses professionelle liv var, ud over venskabet med svigersønnen Duthuit (som dog senere gik i stykker), et møde med den danske polarforsker, Knud Rasmussen (eskimologiens grundlægger). Især Rasmussens bog Across Arctic America med billeder fra den berømte 5. Thuleekspedition blev sammen med Duthuits samling af eskimoiske masker inspirationskilder til Matisses forenklede fremstillinger af eskimoansigter. Hvad enten han forevigede dem på papiret med blyant, radérnål eller saks deler de fleste af dem maskens ikoniske karakter.

    Serien af eskimoportrætter blev et nyt, men overset kapitel i Matisses kunst, som de fleste forbinder med farvestærke portrætter, landskaber, stillebener og dekorative interiører befolket af eksotiske kvinder. Eskimoernes liv i de arktiske egne kunne på dette tidspunkt, hvor Verden endnu ikke var globa- liseret, udøve stor fascinationskraft som noget "nyt" og uvant.

    Matisse levede sine dage i "the City of Art", Vence, som er beliggende i Provence i Sydfrankrig. Det var og er en by med stor kunstnerisk tiltr&elig;kning og hjemby for kunstnere som Chagall, Dufy og Soutine m.fl. Her udfoldede Matisse sin avantgarde-kunst både som illustrator, grafikere, papirklipper og maler. Det avantgarde ses i det kunstneriske udtryk, den svungne streg, der former et anonymt ansigt - og alligevel med en form og feeling for fortællingen og modellen - meget ofte afbilledet uden tydelige øjne.

    Matisse havde øje for det enkle, og der kan trækkes en streg tilbage til Matisse fra flere nutidige kunstnere og pop-art. Matisse fortsatte i sit kunstneriske spor også efter alvorlig kræftsygdom. Denne periode kalder Matisse for "mit andet liv".

    Af disse årsager er Henri-Émile-Benoît Matisse (1869-1954) en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige billedkunstnere. Oprindeligt påvirket af impressionismen. Brød igennem som farveeksplosiv fauvist i 1905, men udviklede snart sin egen personlige stil. Det gav ham en central position i moder- nismens historie på linje med Pablo Picasso og Marcel Duchamp, og han regnes således den dag i dag for farvens ekspressive mester - ikke mindst grundet hans holdning til at et billede først og fremmest skal være "en fest for øjet".

    * * *

    ALT I ALT er Matisse-eskimo-udstillingen solid og inspirerende. Yndere af eskimokultur og andre vil kunne opleve megen glæde ved at besøge udstillingen på Ordrupgaard, som fortsætter indtil den 29. november 2015. Der er smukke træbænke, hvor man kan fordybe sig i en ængere, panoramisk beskuelse af tekster og kunst.

    Udstillingen bør ledsages af fordybelse, og fuldendelsen kan evt. ske med museumsdirektør (red.) Anne-Birgitte Fonsmarks og udstillingens vellavede store bog om Matisse, der relaterer til de udstillede genstande. Bogen ligger til fri afbenyttelse som læseeksemplarer på udstillingen, men man kan også købe den med hjem.