|
|
Anmeldelse:
Mere vand til blomster
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 31. maj 2025.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Magnus Riisager (red.): Fagdidaktik i filosofi
Forlaget Frydenlund (160 sider)
Udkom 22. maj 2025 (kr. 299,95)
FILOSOFI:
Faglige metoder og spændende tilgange i filosofiundervisningen i gymnasiet løftet til mødet med nutidens unge og deres læringsmæssige udfordringer.
Gymnasiets filosofifag blev introduceret i slutfirserne, og den daværende lærervejledning er stort set forblevet uændret, medens fagbilaget er blevet justeret under hensyntagen til et ændret elevklientel og sammenhæng med andre gymnasiale fag.
Her kommer Didaktikserien fra forlaget Frydenlund ind på bedste - og med denne udgivelse
tilbydes
en fremagende opdateret didaktisk værktøjskasse til lærerne.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder her den nye didatikbog.
BEDØMMELSE: 
SEKS stjerner ud af seks
(Skala).
En tiltrængt opdatering
Den hermeneutisk-fænomenologiske tilgang var ved fagets udvikling som gymnasiefag selve udgangspunktet, med et stort set eneherskende fokus på primærtekster og filosofihistoriens kanon af tænkere. Fra starten lagde vejledningen i faget imidlertid samtidigt op til et fokus på livsfilosofiske temaer, således at eleverne kunne knytte an til deres egen livssituation og dagligdag og derigennem umiddelbart finde relevansen i at beskæftige sig med faget. I mellemtiden er den filosofiske værktøjskasse i lyset heraf blevet suppleret med didaktiske tilgange så som dialogcirkler, projektarbejde, dramatiseringer, videoproduktion og meget mere.
Fagets kompleksitet er blevet større, i og med tilegnelsen af teoriapparatet nu er blevet mere mangfoldig og nuanceret, således at de metodiske tilgange og lærernes materialevalg i formidlingen er blevet udfoldet på en meget større faglig, pædagogisk og didaktisk palet. Eleverne udfordres på deres
selvstændighed og originalitet.
Det udvidede tekstbegreb
Man har i faget haft en tradition for at definere primærteksterne tæt op ad de oprindelige filosofiske værker inden for de forskellige områder, hvor de normative spørgsmål i tilknytning til moral, etik, værdifilosofi, erkendelsesteori og metafysik kunne opfattes som en ekstrahering af filosofihistorien, men disse bliver for nærværende i højere grad præsenteret som spørgsmål, hvor den studerende skal knytte an på individplan, og forholde sig til emnerne på et personligt plan, som et personligt anliggende.
En vigtig hjælp i dette arbejde foreligger i det faktum, at primærtekster ikke begrænser sig til tekster, der traditionelt anses for at være filosofiske, men tværtimod kan udvides til at omfatte enhver tekst, der fremsætter en antagelse og argumenterer systematisk for sit synspunkt, under anvendelse af eksemplificering på flere, indsigtsgivende taksonomiske niveauer.
Primærteksterne er altid velegnede som led i dannelsesprocessen, som et materiale, det appellerer til eleven om at tænke selv, foretage refleksioner og dernæst ved hjælp af et udvidet begrebsapparat forsøge at dykke ned i materien og selv begynde at filosofere. Denne håndbog giver læreren i faget nogle flere redskaber af didaktisk art til af facilitere eleverne i processen med at inddrage deres egen person som etisk medspiller.
Stilladsering
Filosofisk metode knytter an til grundelementer så som argumentationsanalyse, etisk analyse og vurdering, etableringen af modeksempler, definitioner, tankeeksperimenter og principper for afdækning af de forskellige lag i en given primærtekst. Det er af afgørende betydning for elevmotivation og opnåelse af gode resultater med tilegnelsen af det faglige stof, at læreren ved tilrettelæggelsen af undervisningen indtænker pædagogiske formidlingsformer, som aktiverer og faciliterer eleven i tilegnelsen af en filosofisk tanke og problemstilling. Her præsenterer nærværende håndbog på en overskuelig måde en række værktøjer og sætter disse ind i konkrete handlingssekvenser af didaktisk art.
At åbne emnet
Den filosofiske caseanalyse er i de fleste tilfælde anvendelig i gymnasieundervisningen i filosofi. Man undersøger et givent emne ved at se på, hvilke filosofiske temaer, som er indeholdt. Emnet kan være næsten hvad som helst, blot det indeholder etiske dilemmaer og fordringer. Emnerne kan i reglen tilgås ved hjælp af de filosofiske grunddiscipliner så som filosofihistorie, erkendelsesteori, metafysik og værdifilosofi.
Man kan i mange tilfælde med fordel begynde med en stilladsering ud fra en tænkeøvelse, hvor man beder eleverne selv sortere i en række filosofiske spørgsmål og bede dem placere disse inden for grunddisciplinerne.
I denne forbindelse giver håndbogen skematiske oversigter, hvor de enkelte taksonomiske niveauer anskueliggøres, ligesom der gives hjælp til en underopdeling af en given problemstilling i dennes sandsynlige konstituenter. Det er så op til den filosofisk tænkende elev at udlede disse, under kyndig vejledning fra ikke blot læreren, men også fra de medstuderende.
Dialogisk undervisning
Undervisningsformen indebærer, at man samarbejder og lytter til hinanden, hvor alle opfordres til at byde ind, og hvor man arbejder sig frem i en vekselvirkning mellem lærerinput og elevudvikling af synspunkter i forlængelse heraf. Arbejdsformens credo er følgende:
”Hvis vi gerne vil danne elever til en virkelighed, hvor de skal kunne tænke kritisk, lytte og artikulere, hvad de selv mener og tænker, er det dialogiske klasserum ekstremt vigtigt.” (Side 95)
Bogen giver en række værktøjer til at understøtte dialogarbejdet med, herunder rundkredsen i tilknytning til begrebet Filosofisk Forum, hvor der arbejdes bevidst på at fjerne elevernes fokus fra underviseren. Den vellykkede seance indebærer, at eleverne i stort omfang undervejs helt glemmer lærerens tilstedeværelse.
Den gode facilitator træder i baggrunden som autoritet i denne undervisningsform, men formår stadigvæk at styre dialogens indhold og retning. Rammerne om undervisningen og de formulerede spilleregler fører ideelt set til en ægte eksplorativ dialog, som skal styres med de rette indspark fra læreren, der stiller grammatisk formulerede lukkede spørgsmål til de åbne emner, således at der nødvendigvis skal tages stilling for at komme videre.
Formativ evaluering
Der er fokus på elevernes læreproces, når en formativ evaluering i sin feedback til eleven leder eleven frem til refleksion og videreudvikling af faglige kompetencer. Denne form for tilbagemelding kobler læring, refleksion og udvikling tæt sammen. Nyere forskning tilsiger, at feedback er en helt central faktor i undervisningssammenhængen. Præsentation af læringsmål, elevens arbejde med læringsmålene og fremadrettet feedback i forhold til arbejdet med disse indgår her i et tæt samspil. Man taler her om feedback på selvreguleringsniveau. Der advares i denne forbindelse mod at formulere ros for personligt engagement, uden at denne hænges op på det konkret udførte arbejde, så eleven kan bygge videre herfra.
Taksonomien i tilegnelsen af de faglige begreber er af central betydning for at løfte opgaven på en måde, der fører eleven frem til øget erkendelse og dermed indsigt. Denne øgning af taksonomien kan trænes bevidst for senere at lede til en understøtte elevens progression, f.eks. ved at der anvendes skriftlighed i refleksionsarbejdet.
Som lærebogen siger: ”Feedback er forbundet med arbejde for eleverne – det er ikke et quickfix.”
Seks stjerner af seks
Den foreliggende bog er overskueligt organiseret og målrettet i forhold til underviseren. Der er en række tankevækkende og åbnende case-situationer, der hovedsageligt peger på de udfordringer, som lærerne typisk vil opleve i forhold til at motivere den samlede elevgruppe, og ikke kun fokusere på den i forvejen velmotiverede del af elevskaren. Bogen løser på bedste vis sin stillede udfordring, nemlig ved levere ideer til en inkluderende undervisning.
|
|
|
|
