|
|
Anmeldelse:
På sporet af Viggo Hørups demokrati
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 28. marts 2020.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Peter Lauritsen
- ”Hvad skal det nytte?”
- GADS Forlag (160 sider)
- Udgivet 28. februar 2020. Pris: kr. 199,95
DANMARK/HISTORIE:
Den danske professor i informationsvidenskab, Peter Lauritsen, er forsker i overvågning. Det er nærliggende at binde en tråd mellem hans professionelle beskæftigelse
og politikeren Viggo Hørup. Hørup var stærkt optaget af at sikre, at det grundlovsgivne demokrati udviklede sig til et reelt demokrati.
Hertil kræves nøje overvågning. Med Hørups egne ord:
"I et demokrati skal magten være transparent, den skal kontrolleres systematisk, og de der misbruger den, skal stilles til ansvar."
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder den nye bog her.
Forfatningskampen
Allerede i begyndelsen af folkestyrets udvikling efter grundloven af 1849 skete der indgreb, der truede det grundlæggende demokratibegreb. Helt grelt blev det med Estrup under den såkaldte provisorietid, og her tordnede Hørup imod den konservative visnepolitik, mest af alt fordi det knægtede de grundlæggende principper for demokratiet. For Hørup var det afgørende, at meningsdannelsen var fri, og at alle uanset stand skulle kunne deltage i den demokratiske proces.
Hele partiet Venstre var naturligvis imod den konservative Estrup, der med sit parti Højre stod for denne ikke-parlamentariske politik, hvor folkestyret reelt var sat ud af kraft. Imidlertid var det langt fra alle i partiet Venstre, der delte deres partifælles skarpe stillingtagen. Mange af hans partifæller opfattede ham som rabiat, og det er da også betegnende, at Hørup efter at have siddet i Folketinget fra 1876 til 1892, måtte vige pladsen i sin valgkreds til svindleren Alberti, som fik mange flere stemmer end han. Venstrebønderne stolede ganske enkelt ikke på Hørup, men gerne på Alberti.
Dette fik på selve valgnatten en kommentar med på vejen fra Hørup, der nærmest profetisk foregreb den senere skæbne, der blev Alberti til del efter nogle år som justitsminister i den første venstreregering:
Alberti har sin tid, og den er snart forbi. Han stjæler af chatollet (side 34).
Frihed for Loke som for Thor
Georg Brandes giver i 1871 sine forelæsninger om strømninger i moderne europæisk litteratur, og hermed baner han på det kunstneriske felt vejen for Det moderne Gennembrud, hvis motto var at sætte problemer under debat.
Brandes
insisterede på frihed og lighed igennem den kunstneriske udfoldelse, gennem digtningen, og dette princip fører Hørup over på sin bane som politiker, idet han gør op med symbolpolitikken omkring bygning af forsvarsværker ved København og den generelle nationalisme, der trivedes særdeles godt efter nederlaget i 1864.
For Hørup var det vigtigt at uddanne almuen og arbejderne til demokratiet. De skulle igennem en dannelsesproces, der især gik ud på at føre fra bondefornuft til opvakte deltagere i meningsdannelsen. Han advokerede ikke for højskolerne, hvor han mente at den tunge og noget romantisk træge grundtvigianisme herskede. Der skete ganske enkelt for lidt!
Derimod gik Hørup stærkt ind for at erstatte den elitære dannelse med oplyst folkelighed. For Hørup var målet den sociale revolution, der skulle bane vejen for at kvinder, husmænd, bønder (og arbejdere) fik de fornødne færdigheder og viden, der kunne forberede dem på at blive kompetente borgere i et demokratisk samfund.
Radikalisme
Hørup havde intet imod betegnelsen radikal. Faktisk foregreb hans arbejde som særdeles aktiv medgrundlægger af dagbladet Politiken til dannelsen af Det radikale Venstre, om end dette politiske parti først blev dannet året efter Hørups død.
I sit daglige virke som politiker og skribent havde Hørup forskellige strategier alt efter den foreliggende parlamentariske situation, men hele tiden var sigtet at sikre demokratiet og udvide kredsen af potentielle deltagere i den politiske proces. Demokratiet skulle gøres til folkeeje, men et aktivt et af slagsen. Han harcelerer mod levebrødspolitikere og kritiserer den brede offentlighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den politiske proces.
Kvinder og prisen på smør
Igennem sine mange års politiske virke var Hørup involveret i alt fra spørgsmål som skat på smør og øl samt brændevin lige til kvindernes rettigheder, alderdomsunderstøttelse og mange andre emner. Hans rolle som debattør udfoldedes især igennem redaktørarbejdet på Morgenbladet og senere Politiken, som han var med til at grundlægge. Desuden var meget aktiv som debattør ved folkemøder og ude i valgkredsene.
Hans evne som skribent og taler blev almindelig anerkendt, og Georg Brandes roste ham for hans evne til ironi og hans fine stilistiske evner.
Anskuelser og uenighed
For Hørup var det en hovedtanke, at demokratiet grundlæggende var et folkeligt anliggende, og på ingen måde noget elitært. For ham var det vigtigt, at alle skulle kunne deltage, og at alle meninger skulle tælle med og høres, men vel at mærke ikke vor tids hastigt på nettet indhentede meninger og følelser. Der kræves viden, engagement og indsigt, som kun kan erhverves ved at sætte sig grundigt ind i sagerne og deltage i meningsudvekslinger på et tolerant grundlag, med respekt for den andens synspunkter, men også med retten til at være uenig, hvis bare det skete på et oplyst grundlag:
Dannelsen skulle baseres på en erkendelse af, at folk er forskellige, men lige for demokratiet, og man skulle derfor undgå at etablere falske hierarkier mellem gode og dårlige borgere (side 68).
Det vitterlige vås
For Hørup var det et alvorligt problem, at nogle mennesker afviste viden og oplysning,
men samtidig stædigt fastholdt synspunkter, der ikke var fornuftsbegrundet. Han opfattede dannelsen af meninger og synspunkter som forudsætning for den
demokratiske proces, for uden denne vilje til at blive klogere på tingene kunne selve grundlaget for demokratiet trues, idet "vitterligt vås"
optog pladsen i folks hoveder i stedet for indsigt i sager og forhold.
Her finder professor Lauritsen et kerneargument for Hørups aktualitet i dag, thi det vitterlige vås inden for politik trives i bedste velgående både i USA,
England og såmænd også lille Danmark.
Hørups aktualitet: At dele os efter anskuelser
I et tredje hovedafsnit i bogen går bogens forfatter systematisk igennem en række punkter, hvor Hørups aktualitet og relevans
den dag i dag fortsat gør sig gældende. Her kobles der elegant til begrebet fake news, et begreb, som med lidt god vilje kan tilskrives Hørup, der advarer
mod utroværdige kilder og 'bragesnak'. Herigennem markeres Hørups aktualitet på glimrende vis.
Der spekuleres i vores følelser, viden manipuleres, tal fifles der
med, og en masse spin flyder hele tiden fra politikerne og deres håndlangere. Derfor fremhæver bogens forfatter, at vi i stort omfang har
glemt Hørups helt centrale pointe om, at vi har en fælles demokratisk opgave i at høre på hinanden og give hinanden plads i den politiske debat og
meningsudveksling, uanset at vi har forskellige anskuelser. Og det er vel at mærke anskuelser, og ikke blot meninger, vi skal bringe til torvs:
Velbegrundede og gennemtænke ræsonnementer i stedet for shitstorme og troll-aktiviteter.
Hvad skal det nytte?
Politik skal flytte verden og gøre den bedre. Den skal baseres på fornuft, indsigt og viden. Og den skal løse de problemer, folk
står i, og samtidig give dem nye muligheder. Målet er mere frihed, mere lighed og bedre demokrati. Der er al mulig grund til at minde om Hørups
berømte spørgsmål, netop fordi kravet om nytte hastigt er på vej ud af (dansk) politik til fordel for symbolpolitik.
At værne om demokratiet
Nærværende fine, lille bogs udtalte formål er at finde allerede i forordet, nemlig "at genopfinde interessen for Hørup og dermed for demokratiet."
Dette lykkes i nogen grad for forfatteren at komme igennem med sit forehavende, men en mere dybdegående analyse af Hørups førte politik på
Tinge kunne være ønskelig, sammenkoblet med hans samarbejde med kunstnere, litterater og andre meningsdannere uden for det politiske regi.
Derigennem kunne hans person og virke fremstå endnu mere manende til eftertanke i forbindelse med nutidens hastige og ofte meget tilfældige,
følelseslabile meningsdannelse.
|
|
|
|
