|
|
Anmeldelse:
Stram og medrivende komposition - en ny Rowling?
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 1. oktober 2017.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
JENNIFER BELL:
"De ualmindelige: Den bøjede mønt".
Oversat af Nanna Gyldenkærne.
Roman. Forlaget Høst & Søn.
Udgivet 25. august 2017.
300 sider. Pris: kr. 199,95.
LITTERATUR/FOR BØRN:
Boghandler Jennifer Bell springer ud som børnebogsforfatter med den første af i alt tre projekterede romaner om De Ualmindelige.
Romanen åbner for et mystisk univers dybt under Londons gader, centreret om byen og markedet Lundinor. Her handler man tre gange
om året med ualmindelige ting, der har ualmindelige evner. Elleveårige Ivy og storebror Seb på 14 vikles ind i en vildtvoksende fantasyfortælling,
hvor ondskab og ærgerrighed trives blandt ghouler, hobber og et utal af andre racer af afdøde, der holder til i den underjordiske by.
En intelligent fabel og parabel på en og samme tid.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen her.
Kunsten at fremmane et sindbillede
På grund af bedstemor Sylvies uheldige fald i sneen Nytårsaften bliver hendes glemte og fortrængte fortid pludselig oprullet,
idet en guldkæde om hendes håndled klippes over i forbindelse med et hospitalsophold efter det uheldige fald. Overklipningen af guldkæden
aktiverer et hukommelsesspor eller snarere en erindring hos hende, som har været slettet af ondsindede kræfter i underverdenen siden
Den tolvte Nat i 1969, altså Hellig Tre Kongers Aften.
Bedstemor Sylvie er nemlig en af "de ualmindelige",
uden at hun ved det. Det er hele hendes slægt så også, herunder de to børn, Ivy og Seb, hvilket efterhånden går op for dem, da de bliver
taget til fange og ført til Lundinor. Deres kamp for at finde sandheden og for at rette op på uretfærdighederne og skævhederne i det underjordiske
samfund bliver et sindbillede på den såkaldt rigtige verden over jorden. Etik og ædelmodighed blandes med eventyrlyst og helt grundlæggende
retfærdighedssans.
En magisk og fortryllet verden
De mest almindelige ting har magiske kræfter, f.eks. citronpressere, der fungerer som både gadelygter og GPS'er, toiletbørster,
der er elektriske stødvåben og tøjknapper, der har livgivende, vitaliserende egenskaber, nærmest som overdimensionerede Duracel batterier.
Men i et samfund, hvor der er store kræfter på spil, ligger der også jalousi og magtbegær i forholdet mellem mennesker, især de
døde af slagsen, som farter rundt i Lundinor. De henter nemlig fornyet "livskraft" ved at tære på energi fra levende eksemplarer af
"de ualmindelige", men specielt søger de efter ting, som har fået tildelt dele af sjælen fra en afdød. Disse ualmindelige ting har forskellige
grader af værdi, ja netop, grader. Prisen på et usynlighedslys er f.eks. otte grader, hvis det er særlig effektivt.
Det højest opnåelige er 10 grader. Men der findes noget, der er højere end disse 10 grader, nemlig Det Store Ualmindelige Gode, der består
af i alt fem ting. Kun den ene af disse fem ting afsløres i denne første roman i trilogien, så grunden er lagt til opfølgende hændelser og
afsløringer i de to andre, planlagte romaner om De Ualmindelige.
Et net af sandheder og løgne
Ivy og Seb kan arbejde videre med at få afdækket deres familiehemmelighed, der ser ud til at omfatte de allermest magtfulde dele af Lundinor, både blandt de gode og de onde. De onde er samlet i Hexagonet, en samling af seks personer eller måske snarere seks urkræfter, som forskellige personer har tilranet sig i bestræbelserne på at blive herskere i denne underverden. Disse seks jagter de fem ting i Det Store Ualmindelige Gode, uden at nogen ved, hvad de består af.
Foreløbig lykkes det de to børn at afsløre to af de seks medlemmer af inderkredsen af "faldne",
og de får den ene retsforfulgt og dømt. Det viser sig at være deres grandonkel, hvilket naturligvis får det til at gibbe i dem. Mon der er andre skjulte lig i lasten hos denne deres egen familie?
Ideel til oplæsning
Fortællingen løber i rimeligt korte kapitler, velegnede til oplæsning, og gerne godnatlæsning. Man kan nemt forestille sig, at der kan blive kamp mellem forældrene om, hvem der har den næste oplæsningstjans ved natlampens skær i børneværelset.
I et mundret og velformuleret sprog udfolder handlingen sig sindrigt, men alligevel ikke uoverskueligt. Præcise beskrivelser og billeder får hændelserne til at stå levende og særdeles livagtige, så det gælder om at finde frem til de passager undervejs i romanen, hvor tingene for en kort tid falder til ro, så de små lyttere også kan finde til hvile efter endt godnatlæsning.
Bogen kan anbefales til oplæsning for 6-9-årige. De 10-13-årige må gerne læse selv, hvis ellers forældrene kan lade være med at blande sig.
Lovende debut
Jennifer Bell har arbejdet længe med at skrive bogen, og hun har lyttet til mange gode råd undervejs. Det er der kommet en vellykket historie ud af.
Måske har hun også ladet sig inspirere af de mange børnebøger, som hun gennem årene har langet over disken i en stor boghandel i London. Romanen kombinerer i alt fald en række gode fantasy-elementer.
|
|
|
|
