HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: At finde sin sande identitet gennem at åbne for hjertet



Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 21. april 2017.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • DANIEL DENCIK: "Sportshjerte".
  • Udgivet 15.marts 2017.
  • FORLAGET GYLDENDAL
  • Omfang: 176 sider (hæftet). Pris: kr. 149,95
  • KAN KØBES HER.

    HISTORIE/RELIGION: Intet menneske kan leve uden at have et credo, noget uomtvisteligt, som man henviser til i sin selvforståelse. Dette har Daniel Dencik blotlagt igennem sin dybtfølte skildring af en sportsgren, der har en altafgørende plads i hans hjerte. året 2015 fulgte forfatteren en række professionelle cykelsportsfolk ved de mest berømte cykelløb rundt omkring i verden, fra Tour de France over landevejsløb i Richmond USA til Eneren, Lombardiet Rundt. De i alt 15 essays beskriver med stor indlevelse den håbløse romantiker, eneren og den ulykkeligt forelskede. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Daniel Denciks nye bog.


    På sporet af et dybere jeg bag identiteten

    Dencik tager udgangspunkt i sin barndomsoplevelse i Normandiet, hvor de mange hvide kors for de faldne i Første Verdenskrig blev en besættelse for ham. Med et terapeutisk greb fik den lille Daniels far ham til at vende besættelsen af de mange hvide kors til noget kreativt ved at forære ham nogle små modeller af cykelryttere, der overtog rollen med at udfylde hans univers Lige siden har Dencik haft et særligt forhold til cykelsporten:
    På den måde fødtes min kærlighed til cykelsporten. Prikkerne fik ansigter, Der kom bevægelse i landskabet. Min leg kunne omsider blive en leg. Kun en idiot vil trække paralleller mellem krig og cykelsport, men for mig blev de to ting forbundet helt fra begyndelsen.

    Poesi og svamperus

    Som ung havde Daniel flere perioder med afprøvning af rusmidler, som han ærligt og åbent beskriver i sin bog. Et særligt kapitel var svampene, men også i dag er han frisk til at prøve noget nyt. Det bliver til nogle dampe fra medicinsk cannabisolie, som hans chauffør på Touren tryller frem ved hjælp af et lille apparat, der kører via bilens elforsyning og et usb-stik. Det er med til at nuancere billedet af en forfatter, der er søgende, men som ind imellem ender i lidt akavede situationer af samme grund, uden dog på nogen måde at søge at skjule sine begrænsninger. Et af de enklere poesistykker er omkring de "Ti små cyklister", som det lykkes ham at indgive en prægnant betydning i forbindelse med beskrivelsen af udskillelsesløbet blandt de professionelle cykelryttere. I det følgende taler ham om at blive udgrænset, primært i forbindelse med dopingsagerne, men også overordnet i denne sportsgren for individualister:
    Fejltagelsen, nederlaget og tabet er grundsten i forståelsen af Tour de France. Den dødsdømte, der benådes i sidste øjeblik og går ud ad fængselsporten med solen i øjnene. Narkomanen, der får sit liv tilbage. En ren, klar kraft i en sjæl, der er trådt levende ud af mørket.
    * * *



    Bogens forfatter, Daniel Dencik (Pressefoto: Gyldendal).


    Cykelløbet og den eksistentielle "væren"

    En afsøgning af cykelsportens væsen fører Dencik igennem en række essayistiske refleksioner, bl.a. med overskrifter som "Verden" og "åbenbaringen", hvor et cykelløb ifølge forfatteren kan være en kosmisk substans. Denne iagttagelse fører ham over kældermennesker og digte af Jack Kerouac til fænomenologiske betragtninger om, hvorvidt vi i virkeligheden befinder os i et parallelunivers, à la Matrix-filmene.

    Via afsnit med overskrifter som "Tid", "Tårer" og "Mystikken" indkredses skønheden og det åbenlyst enkle og sande ved cykelsporten: Ridderlighed, kammeratlighed og den særlige etos, der omgiver sporten og dens udøvere. Episoder og enkeltnavne blandt cykelfolket underbygger hans betragtninger og observationer. Det er en holdsport for enere, hvor udtrykket i sit logiske modsætningsforhold er med til at tegne portrættet af denne særegne verden.


    Det brutale i det yndefulde

    Dencik skriver lige på og hårdt, uden omsvøb, nøgternt og registrerende samt dertil fabulerende. Det alvorlige doping- misbrug inden for sportsgrenen bliver råt fremstillet. Doping er den onde lykke, som mange har svært ved ikke at falde for. De mange skæbner opregnes forbilledligt i omtalen af Pantanis såkaldte Sidste Nedkørsel. Pantani endte derouten efter dopingmisbrug og nederlag i sportsgrenen med at tage sit eget liv i 2004.

    Nedkørslerne har i øvrigt deres helt specielle fascination. Farten kan blive langt over hundrede kilometer i timen, og man sidder med livet i hænderne og døden i nakken, hvis der skulle gå noget galt undervejs. Også det hårde, slidsomme arbejde op ad bakke beskrives, ligesom vandbærerne kommer til orde og får deres eget essayafsnit. Flere af cykelrytterne bliver interviewet og krænger undertiden ud med meget personlige bekendelser, fremlokket af cykelentusiasten og den dygtige journalist.


    En bog for nørder?

    Afslutningsvis spørger man som anmelder sig selv om, hvorvidt dette kun er en bog for dem, der elsker cykelsporten. Dertil må svaret ubetinget blive, at det er en bog for den søgende, der vil bag om fænomenerne og ind til kernen af en sag eller et fænomen. Hertil er Denciks bog en fin gave i forhold til at forstå lidt mere af den særegne verden, der omfatter cykelsporten og alt dens væsen.

    Hen mod slutningen fremfører forfatteren et citat af den franske humanist og oplysningsfilosof, Jean-Jacques Rousseau, for at forstå den ensomhed, der omgiver cykelrytteren:
    Nu er jeg da alene på jorden,
    eftersom jeg ikke længere har nogen broder
    næste eller ven, intet andet selskab end mig selv.
    Det er smuk poesi - og det bærer Denciks velskrevne bog også gennemgående præg af.

    * * *