HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Debat: Sukkerafhængighed er en MYTE


Af Troels Wolf,
cand.scient. et art.,
lektor i biologi, retorik og idræt.
Publiceret den 9. august 2016.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.



BIOLOGI/PSYKOLOGI: Det er en udbredt opfattelse at man kan blive sukkerafhængig. Opfattelsen understøttes ofte i medierne. Den 25/6 2016 havde DR2 fx en tema-aften om sukker med titlen "Sandheden om sukker?" En af de ting programmet undersøgte var om man kunne blive afhængig af sukker. Eksisterer sukkerafhængighed? Programmet var i høj grad vinklet, så det klart skulle fremgå, at man faktisk kunne blive sukkerafhængig. Vi så adskillige kendisser sidde med skåle fyldt med slik og erklære sig afhængige af slik. Når de først gik i gang med at spise slik, kunne de ikke holde op. Det var det gennemgående tema. Desuden fik vi at vide at sukker aktiverer de samme områder i hjernen som heroin og andre rusmidler, som man jo beviseligt kan blive afhængig af. Desuden var der henvisning til forsøg med rotter der viste at de kunne blive afhængige af sukker. Rotterne viste abstinenssymptomer, når de blev frataget sukker, efter en længere periode med tilførsel af sukker.


BEGREBET "sukkerafhængighed" er et udbredt postulat som kendiskokke, og motionsguruer har gentaget gang på gang. Men det er langt fra sikkert at sukkerafhængighed findes. Faktisk tyder meget på, at det er en myte, der ikke har hold i virkeligheden.

Det er rigtigt, at sukker aktiverer det såkaldte belønningsområde i hjernen. Men belønningsområdet aktiveres generelt af mad. Og det aktiveres ikke blot af mad. Det aktiveres også af indtagelse af væske, seksuel aktivitet og af læring. Belønningscenteret er udviklet til at rette vores adfærd mod aktiviteter, der sikrer vores overlevelse. Det er belønningssystemets funktion.

Rusmidler er kemiske stoffer, der på forskellig måde reagerer med nervecellerne i belønningssystemet som derved overaktiveres. Og det er kendetegnende for rusmidlerne, at de skaber tolerance, dvs. at man skal have mere og mere af det for at få samme effekt.

Er rotteforsøgene ikke et bevis for der findes sukkerafhængighed hos mennesker?

Nej, det er det ikke! Selv om rotter ligesom mennesker er pattedyr, kan man ikke forklare menneskers spiseadfærd direkte med henvisning til forsøg med rotter. Hos mennesker er spiseadfærden meget mere kompleks. Forsøg med mennesker har ikke kunnet bekræfte, at der eksisterer sukkerafhængighed hos mennesker.

Tanken om sukkerafhængighed er af flere grunde besnærende og en myte, der er svær at slippe af med. Sukkeret er hvidt og kan for nogle ligefrem bringe tankerne hen på rusmidler som kokain. Men kokainet og andre rusmidler er som nævnt kemiske giftstoffer, der via blodbanen kommer til hjernen og skaber ravage i nervecellernes transmitterstoffer i belønningssystemet.

* * *

SUKEKR, DERIMOD, ER ET NATURLIGT stof, der nedbrydes i tarmen og bidrager til glukosen i blodet. Så det der ankommer til hjernen fra det sukker vi har spist, er glukose. Og glukose har ingen virkning på transmitterstofferne i nervecellerne i belønningssystemet. Glukosen er et næringsstof for ikke bare nerveceller, men også alle andre celler i kroppen.

Det skal her også lige indskydes, at sukker heller ikke er skyld i hyperaktivitet hos børn. Det er der intet videnskabeligt belæg for. Tværtimod. Der er lavet mange videnskabelige forsøg, hvor det er blevet testet med kontrolgrupper. Ingen har kunnet bekræfte hypotesen. Det er derimod blevet vist, at det er forældrenes forventninger til sukkerets virkning, der er afgørende for, om de vurderer sukker som et stof, der fremmer hyperaktivitet.

Et snedigt forsøg viste dette: Forskerne gav en gruppe børn en kunstigt sødet drik, og fortalte halvdelen af forældrene, at deres børn havde fået sukker, og den anden halvdel af forældrene, at de havde fået sødemiddel. Herefter skulle forældrene vurdere deres børns aktivitetsniveau. De forældre, der troede, at deres børn havde fået sukker, vurderede børnene som mere hyperaktive end de forældre, der troede, at børnene havde fået sødemiddel. Så forventningen om sammenhængen mellem sukker og hyperaktivitet bliver altså en slags selvopfyldende profeti.

* * *

TILBAGE TIL "sukkerafhængigheden": En psykolog og klinisk diætist, der ofte fik klienter, som erklærede, at de var sukkerafhængige sagde, at hun havde en lille test der hurtigt kunne afkræfte det. Hun stillede ganske enkelt en skål med sukkerknalder ind foran dem at sagde, at de bare skulle spise løs. Det havde ingen af dem lyst til. Hvordan kan du så sige, at du er sukkerafhængig? Her har du stoffet i den rene form - og så gider du ikke spise det!

Sagen er at der ikke findes sukkerafhængighed. Man kan ikke blive afhængig af stoffet sukker. Men man kan få en spise- forstyrrelse (overspisning; engelsk Binge Eating Disorder), hvor man kommer ind i en afhængighedslignende adfærd, der er rettet mod velsmagende mad, hvor man indtager store mængder af kager, is, chokolade chips og slik. Og der er noget, der tyder på, at mennesker, der rammes af denne spise- forstyrrelse, ligesom misbrugere af rusmidler, har en grundlæggende vanskelighed ved at rumme og regulere følelser på en passende måde.

Afhængighed af rusmidler er karakteriseret ved toleranceøgning, dvs. at man skal have mere og mere af stoffet for at opnå samme effekt. Men forskningen har vist, at folk der overspiser, ikke spiser mere og mere sukker. Fordelingen mellem fedt og sukker ændres ikke i nævneværdig grad. Og det må man jo forvente, hvis det er sukkeret, der skaber afhængigheden. Faktisk viser undersøgelserne, at det snarere er andelen af fedt i maden der øges.

* * *

HOS MENNESKER, der lider af overspisning, ser det desuden ud til at være måden maden bliver præsenteret på, og måden det bliver spist på (meget hurtigt og i stor mængde), der fører til en afhængighedslignende proces. Med forsigtig videnskabelig sprogbrug konkluderes i november 2014 i Neuroscience & Biobehavioral Reviews, at der ikke er støtte fra humanforskning til hypotesen om, at sukker kan være fysisk afhængigheds- skabende, eller at sukker spiller en rolle for spiseforstyrrelser.

Man kan undre sig over, hvorfor myten om afhængighed af sukker er så svær at slippe af med. Men det skyldes nok, at kokke og kendisser på tv og i blade og på nettet gentager begrebet "sukkerafhængighed" ukritisk, og som om det var en sandhed. Det er sikkert blevet en sandhed for dem selv.

Niels Hausgaard har på en selvironisk måde forklaret, hvordan "sandheder" på denne måde kan opstå: "Jeg er sikker på, at det er sandt, for jeg har sagt det så mange gange før."

* * *

KILDER

  • Hebebrand, J et al: "Eating addiction", rather than "food addiction", better captures addictive-like eating behavior" IN Neuroscience Biobehavior Review 2014 Nov;47:295-306. doi: 10.1016/j.neubiorev.2014.08.016. Epub 2014 Sep 6.
  • Vinding., I: "Kan man blive afhængig af at spise velsmagende mad?" Perspektiv, maj 2015.
  • Schmidt, B.: "Gør sukker børn hyperaktive?" Samvirke, november 2013.

    * * *

    BESTIL.

    MERE OM ARTIKLENS FORFATTER

    Troels Wolf er lektor i biologi, retorik og idræt ved Solrød Gymnasium. For nogen tid siden udgav han den anmelderroste bog Husk hjernen!, afbilledet her ovenover. Den kan bestilles ved at klikke på billedet.