|
|
Anmeldelse:
Herlig, informativ billed- og tekstbog for sporvognsnørder
Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobbelt cand.mag.
Publiceret den 8. juli 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
FLEMMING SØEBORG:
"Der kommer altid en sporvogn - En nostalgisk rejse på skinner".
Forlag: Gyldendal. Udgivet forår 2016
Indbundet, 312 sider. Pris: 399,95 kr.
BUY HERE / Kan købes her.
DANMARK/HISTORIE:
Mange danskere kender den gamle sang, Der kommer altid en sporvogn og en pige til, som stammer
fra filmklassikeren Ved Kongelunden fra 1955 med Ove Sprogøe og Dirch Passer.
Denne sang kan man have in mente, når man hører titlen på Flemming Søeborgs nye bog, som har
titlen Der kommer altid en sporvogn. Men det gør der desværre ikke.
Bogen er ren nostalgi - af den bedste art - for sporvognene udgik i Danmark for mange år siden: I Odense
i 1952, i århus i 1971 og i København året efter.
Flemming Søeborgs nye og velskrevne bog bygger på egne og venners glade, måske nørdagtige erfaringer
og glæde ved sporvogne. Bogen er velillustreret med lækre billeder fra svundne tider.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen her.
DENNE FLOTTE farvefotobog
er på 312 sider og er i stort format. Den rummer ikke færre end 46 kapitler, som
dermed hvert er på 5-10 sider i længde.
Bogen er informativ, og hvert kapitel tager specifikke aspekter op, f.eks.
følgende kapitler med disse spændende overskrifter:
7 (Kommunal ekspansion).
18 (En skøn tid).
22 (Oplevelser fra min barndom).
28 (Når uheldet er ude).
38 (Endestationer).
39 (Personale og billetter).
42 (Sporvognen i orkanens øje).
Sporvognene stod for hovedparten af den offentlige trafik i København mellem 1863-1972 og var indbegrebet af den
særlige københavnerstemning med jovialitet, nærgåenhed og friske bemærkninger.
Bogen tager os med på en nostalgisk rejse til dengang, hvor 'Den skeløjede', 'Dukke-Lise', 'Svenskeren', 'Slyngelvognen' og 'Altankassen'
kørte rundt i byens gader med københavnerne.
Sporvognene var med deres kulørte linieskilte og lanterner synlige på lang afstand, og da sporvognene beholdt deres rute
gennem 50-60 år, udviklede der sig nære bånd mellem befolkningen og 'den lokale linie'.
Bogen bevæger sig kronologisk frem. Den
begynder med hestesporvogne og hesteomnibusser, hvilket var en udbredt transportform, der
prægede Danmark langt op i 1900-tallet.
Gradvis blev sporvognene elektrificerede, og man kunne pensionere hestene.
Da kørslen med hestesporvogne begyndte, standsede disse på anfordring - det
vil sige, at de standsede, når folk skulle af eller på, så man kunne blive
kørt lige til gadedøren, hvis sporvognen altså kørte ad den gade, hvor man
boede.
Det sled meget på hestene med de mange standsninger
og igangsætninger, men på den anden side var hastigheden ikke højere, end at mange
kunne springe på en vogn i fart.
I bogen lærer man flere af sporvognslinjerne at kende.
Der er en dejlig, genuin hygge over beskrivelserne i bogen, og man mærker
sporvognsnørdernes store entusiasme og glæde ved fænomenet, uden at dette
bliver påtrængende eller "for meget".
Da sporvognene blev elektrificerede, blev der lagt spor i de brolagte gader,
og sporvognene kørte side om side med cykler, motorcykler og automobiler.
Bogen fokuserer på et stykke spændende danmarkshistorie, og et lands
infrastruktur og befordring er ikke uvæsentlige dele af historien.
Bogen er rigt illustreret, og der er både sort/hvide fotos og farvefotos.
Det sjove ved at læse bøger er tit genkendelsens element.
Dette aspekt kommer til fulde til sin ret i denne bog.
BOGEN FORTÆLLER
om personlige og kollektive oplevelser med sporvognene samt
transportformens historie og udbredelse i primært København.
Bogens to sidste kapitler er dog helliget sprovognsdriften i
hhv. Odense og århus - for
også i århus og Odense var der sporvogne, og også her levede og åndede man med sporvognene -
om end i mindre målestok.
Men størst var sporvognstrafikken i Hovedstaden.
Om omfanget af trafikken i 1950'er står der bl.a.:
På ét døgn passerede 2.3000 sporvogne og 1.200 busser Rådhuspladsen.
Sprovognen vandt eller kunne have vundet på alle parametre - kapacitet, komfort,
bæredygtighed, økonomi, transporttid, men politikerne ignorerede fakta og valge bilismen
i stedet - suppleret med osende og utilstrækkelgie dieselbusser.
Nuvel, det er jo et statement, som også viser
forfatteren Flemming Søeborgs holdning og engagement. Man kan spørge,
om komforten nu også var så storartet, og om
man kom hurtigt nok frem til destinationen i forhold til andre transportformer, samt
om sporvognene nu også var så vellidte i deres samtid.
I tilbageskuelsens blik kan ting indimellem synes mere lyserøde.
Søeborg er født i 1954. Han betegner sigt sig selv
som en "livslang tog- og sporvognsentusiast", og han udgiver bladet Spor og baner om modeljernbaner.
Søeborg er desuden forfatter til en række historiske bøger, bl.a. om Besættelsen - samt ikke mindst succesbogen Der kommer tog fra 2014.
Alt i alt rummer Der kommer altid en sporvogn
mange dejlige bydelsbilleder hvor man kan få et glimrende indtryk af, hvordan vores land så ud i gamle dage.
Teksten er velformuleret og præcis samt giver en solid baggrundsviden om emnet.
Der er ingen tvivl om, at nostalgien er sat i højsædet. Det er kun en fordel at læse en bog, hvor forfatteren er vidende og
brænder for sit emne.
Ifølge bogens forfatter, Flemming Søeborg, var sporvognene et pålideligt, stabilt og velfungerende transportsystem,
som desværre blev nedlagt af kortsynede politikere i løbet af 1960'erne.
Bogen er en herlig bog at læse og studere fotos i.
Den vil helt sikkert glæde alle sporvognsnørder samt alle andre, der holder af at læse om Danmarks historie.
|
|
|
|
