|
|
Anmeldelse:
Historien om ét partis 100 år er også historien om DANSK politik
og demokratiets op- og nedture
Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.
Publiceret den 30. maj 2016.
© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
LARS CHRISTENSEN: "En sikker borgerlig stemme: Det Konservative Folkeparti gennem 100 år".
Sideantal: 366. Pris: 299 kr.
Udkommet foråret 2016.
BUY HERE / Kan købes her.
HISTORIE/SAMF:
Det Konservative Folkepartis historie er beretningen om opture og nedture, om perioder med stor indflydelse på
dansk politik og om andre perioder i opslidende opposition.
Historien om Det Konservative Folkeparti er også en fortælling om indre magtkampe, brændende
ambitioner og om politiske uenigheder.
Det Konservative Folkeparti har været en uadskillelig del af det danske samfund i de seneste hundrede år, og mange af de
omstændigheder og begivenheder, der vedrører Konservatives
liv og levned er også historien om DANSK politik
og demokratiets op- og nedture.
Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen
her.
KAN MAN FORTÆLLE et partis historie uden at være overmåde partisk, når perspektivet ligger så overvældende
på ét parti?
Det synes i stor grad at være lykkedes historiker Lars Christensen, som har skrevet en interessant og opbyggelig
bog om Det Konservative Folkepartis første 100 leveår, om end perspektivet på begivenhederne
helt åbenlyst er anskuet fra et borgerligt livssyn.
Ja, faktisk går bogen helt tilbage til 1800-tallet, tanker om Grundloven og forfatningskampen samt
forskelle og ligheder mellem partierne Højre og Venstre.
Den 366-sider lange bog er skrevet kronologisk fremad-
skridende, og på denne
måde bliver den også en slags dansk historiebog, for mange af de ting, bogen skildrer,
har et bredere samfundsmæssigt perspektiv.
Bogen indeholder en del nyere og ældre illustrationer, der
også er interessant at studere for at få et billedmæssigt indtryk af fortid og nutid.
Bogen kommer igennem De Konservatives mærkesager: forsvaret, kulturen, folkeskolen, Kongehuset med mere
samt hvorfor et nyt parti måtte stiftes i februar 1916 i skyggen af Første Verdenskrig
- med udgangspunkt i det gamle konser-
vative
parti Højre.
Dansk historie berøres ofte, når man kan læse om Stauning, der kommer til magten, og den
økonomiske krise i 1930'erne og det endelige opgør med Madsen-Mygdals liberalisme samt endnu nyere
tildragelser.
De tretten kapitler indeholder mange interessante informationer, ikke mindst
Kapitel 4, der bærer titlen 2. Verdenskrig og dens følger 1939-1948.
Mange konservative partimedlemmer var engageret i Frihedskampen
mod nationalsocialismen og den tyske besættelse. Det dramatiske og det for vort lands historie
essentielle kapitel indledes således:
Ingen i Det Konservative Folkeparti troede på, at ikke-angrebs- pagten med Tyskland var det papir værd,
den var skrevet på. Som sommeren 1939 skred frem, blev truslerne stadig større, dog ikke i første
omgang mod Norden. Det var tydeligvis Polen, som var Hitlers næste mål.
Under debatten om ikke-angrebspagten var dens største modstander kommunisternes Aksel Larsen.
Der var ikke grænser for, hvor forkasteligt dette "knæfald" for nazismen var.
Men den 23, august indgik Tyskland og Aksel Larsens ande - eller måske snarere første -
fædreland, Sovjetunionen, en vidtgående aftale. Dens indhold om en deling af Østeuropa var
ikke offentligt, men det stod alligevel klart for alle, at med pagten var der åbnet for Tysjklands
angreb på Polen. Det kom den 1. september. To dage efter fulgte England og Frankrigs krigserklæringer
til Tyskland. Aksel Larsen fik travlt med at forklare det fornuftige i den tysk- sovjetiske pagt, mens
England og Frankrig nu var krigshetzere og kapitalistiske aggressorer.
Situationen var dog alt for alvorlig til at tage sig af kommu-
nisternes åbenlyse troværdighedsproblem.
Umiddelbart lignede situationen den i 1914: Et neutralt land var blevet overfaldet af Tyskland, hvilket
udløste en storkrig.
TRODS OP- OG NEDTURE
har Det Konservative Folkeparti
altid søgt indflydelse på den førte politik og har forsøgt at
sætte dagsordenen på en række områder som forsvar, retspolitik, økonomi, uddannelse, kultur, miljø og værdipolitik i bred
forstand. Partiet har også været præget af splid og person-
fnidder.
Også disse dele af partiets historie kommer Lars Christensen smidigt ind på -- samt partiets
vigtige rolle som del af flere af efterkrigstidens borgerlige regeringer.
Efterkrigstiden, det økonomiske opsving i 1960'erne, Ungdoms-
oprøret, jordskredsvalget i 1973 og storhedstiden med
Schlüter-regeringerne i fattigfiserne og frem til "det går ufatteligt godt i Danmark"
samt "fodnotepolitikken" og mange andre emner dækkes af bogen, som har fået uhyre mange lærerige
aspekter med.
Om dannelsen af firkløverregeringen 1982-88 hedder det:
De tunge ministerier var fordelt, allerede inden Henning Christophersen gik ud og fortalte den overraskede rpesse,
at Poul Schlüter skulle være statsminister.
Også inden det var afklaret, om CD og Kristeligt Folkeparti skulle eller ville med i regeringen.
Den barske sandhed var, at selv med firkløveret skulle man fortsat have både
Fremskridtspartiet og Det Radikale Venstre med for at have flertal.
Det blev ikke nemmere af, at de radikales leder, Niels Helveg Petersen,
dårligt kunne være i stue med fremskridtslederen Mogens Glistrup <...>
Ulempen ved den nye model var, at den efterlod folketings-
grupperne med meget lille indflydelse på
regeringens politik --- tværtimod forventedes de at bakke loyalt op om politikken.
Man kunne også synes, at prisen for statsministerposten var høj: Både finans- og
udenrigsministerposten gik til Venstre. I den konserva-
tive gruppe måtte det give anledning til nogen
murren, at to af de otte [konservative] ministre var hentet udefra, om end ingen betvivlede hverken
Foighels eller Engells konservative sindelag. Var der virkelig ikke flere i en gruppe på 26,
der kunne bruges?
* * *
En sikker borgerlig stemme
er veldokumenteret med kilder og stikordsregister. Også lister over partiformænd samt konservative ministre og borgmestre.
Samt en liste over de konservative, der faldt under Anden Verdenskrig, herunder også den kendte KU'er Kim Malthe Bruun,
som de fleste skoleelever bør have stiftet bekendtskab med i undervisningen i folkeskolen.
Bogen byder på interessant læsning om dansk politisk kultur, vores lands historie og naturligvis også
Det Konservative Folkepartis historie og den rolle, som dette parti har spillet for demokratiets udfoldelse
herhjemme de seneste 100 år.
Bogen, der er velformuleret og seriøs,
kan rekommanderes alle, der er interesseret i disse emner. Der er læsestof nok til mange dage, også selvom man af sindelag
ikke
nødvendigvis er konservativ endsige borgerlig.
Bogstaverne er små - de måtte godt have været større for læsbarhedens skyld! Men den
grundige bearbejdning af emnet betyder, at man som læser med stort fagligt udbytte
kan dykke ned i forskellige
epoker og begivenheder og få viden eller få genopfrisket sin viden om vigtige
begivenheder, hvoraf nogle har været skelsættende,
i dansk historie og politisk liv.
|
|
|
|
