HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse:
Celebrity-ambassadøren fra Amerika


Tekst og foto af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publ. den 20. november 2015. OPDATERET.

© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • STÉPHANIE SURRUGUE:
  • "Ambassadøren: Historien om en amerikansk drøm".
  • Rufus Gifford i samtale med Stéphanie Surrugue
  • HARDBACK, 288 sider. Pris: 299,95 kr.
  • GYLDENDAL. KAN KØBES HER.
    BEDØMMELSE: Fireenhalv stjerne af seks (skala).

    ENGELSK/AMERIKA: Hvem er han - denne celebrity-ambassadør fra Amerika? Det prøver DR-journalisten, Stéphanie Surrugue, at tegne et portræt af i sin nye samtalebog med Rufus Gifford, USA's ambassadør i Danmark. Bogen, der bygger på interviews og samtaler, kommer ind på personlige drømme såvel som enkelte internationale forhold. Rufus Gifford stiller skarpt på sin opvækst og sit møde med Danmark og danskerne samt på hans opfattelse af, hvordan supermagten Amerika bør udøve diplomati i vor tid. --- Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn anmelder bogen om den amerikanske ambassadør.


    VI KENDER HAM som homo-ambassadøren, der har kørt en 10-episoders serie om over to år på DR3. Nu er der kommet en biografisk bog om ham. Ambassadørens allestedsnærværende celebrity-agtige optræden har på mange måder været banebrydende, ikke kun i diplomatiske kredse: Mange danskere har gerne villet opfatte USA som et håbløst tilbagestående og homofobisk samfund, mens vi i Danmark har ønsket se os selv som "progressive" - ikke mindst i forhold til GLBTQ-rettigheder.

    Og det virker da også som en befrielse for Gifford at bo og virke i et såkaldt gay friendly samfund - men måske er billedet ikke så entydigt. Uanset hvad skal man ikke undervurdere den effekt, ambassadøren har som formidler af livsstil og som rollemodel. Eksempelvis har Rufus Gifford indført, at den amerikanske ambassade også deltager i optoget i Copenhagen gay pride. Dette er et vigtigt signal at sende i en tid, hvor GLBTQ-personer stadig diskrimineres i mange samfund og lokalsamfund. Bogen indeholder et 32-sider langt kapitel, der bærer den malende overskrift "Regnbue".

    * * *

    AMBASSADØREN fortæller om sin opvækst i Boston og kommer også ind på sin politiske vækkelse og modning, herunder de mange opgør med faderen, måske en del af et typisk generationsopgør i mange familier. Hans familie tilhører den velhavende og priviligerede klasse af kernefamilier, der er en del af det WASP-prægede old-American society, som har været med til at grundlægge USA, og for hvem amerikansk historie og nationens magtfigurer betyder meget.

    Rufus Gifford betegner sig selv som "venstreorienteret" (og demokrat), hvorimod faren fremstår som konservativ (og republikaner). Ikke mindst ungdomsårene gav sig udslag i en vis rebelsk adfærd. Rufus Gifford fortæller:
    "Jeg fik langt hår, røg pot og gik med jakker fra Nepal. Jeg drev min far til vanvid (...) Mine søskende så bestemt ikke sådan ud. Men jeg var faktisk ikke så slem. Jeg kunne ikke finde på at overtræde loven - nå ja, ud over at ryge pot - og helelr ikke mine forældres husregler; jeg kunne ikke engang finde på at komme for sent hjem. Men jeg var en rebel og en stor rebel i min fars øjne, fordi jeg blev venstreorienteret".
    Men ambassadøren er ikke nogen stoner-type lay-about - ikke nogen døgenigt! Han fremstår derimod som en dynamisk personlighed, der er vant til at tage fat. Under den demokratiske Præsident, Barack Obamas, valgkampagne formåede han at stå i spidsen for en fundraisingkampagne, som tilvejebragte ikke færre end én milliard dollars, hvilket var med til at bringe den første negroïde amerikaner til magten som Verdens eneste supermagts måske mest magtfulde person. Som en gunst og æresbevisning herfor, blev Gifford udnævnt til ambassadør i Danmark. I USA er offentlige hverv nemlig i stor grad politiske udnævnelser - lidt mere end i Danmark.

    * * *



    * * *


    ET GANSKE FARVERIGT kapitel i bogen bærer overskriften "Glitter". Det er også netop noget af det, man forbinder med celebrity-ambassadøren, der som image eller brand har tegnet sig selv således gennem offentlig optræden. Dette skyldes måske en fortid i Hollywood. Ungdomsvennen Alexa fortæller:
    "At være i Los Angeles var en stor del af Rufus' søgen efter sin egen identitet, tror jeg. På østkysten [hvor han var opvokset i Boston, Ravn] kan man genkende familienavnet, alt er meget mere old-school og konservativt. Rufus' søskende havde valgt en livsstil, der mindede meget om forældrenes, og han kunne absolut ikke se sig selv arbejde i en bank. Han vidste også, at det at være bøsse ikke just var noget, der normalt tilhører dén verden. Så at flytte til Los Angeles og ikke mindst af afprøve skuespillet var helt klart med til at samle puslespillet for ham."
    Siden kom Gifford til Danmark som ambassadør. Han giftede sig i øvrigt med sin partner, den noget ældre dyrlæge, Stephen, i sommeren 2015. Bogen handler også om hans relation til ham. Derimod handler bogen ikke så meget (eller kun forbigående) om Amerikas krige, problemerne med de mange fattige i USA og deres manglende social security - og ej heller ret meget om stormagtspolitik eller USA's diplomatiske mission eller visioner i Danmark eller Europa. Men USA er én af Danmarks vigtigste allierede, skal vi huske.

    Er denne bog overfladisk? Ja, på en måde, men uden at man rigtigt kan sætte fingeren på hvor og hvorfor, thi Rufus Gifford synes at give meget af sig selv og sin livshistorie. Det skyldes måske, at abstraktionsniveauet kun ligger i middel. Det er nok lagt dér, så bogen kan henvende sig til "alle" typer læsere. Og måske fordi bogen ikke er præget af kritiske spørsmål, hvilket man jo gerne ser i moderne journalistik. Derimod er tonen i bogen præget af, at der er god kemi mellem forfatter og den interviewede; og det er for så vidt positivt.

    * * *

    DER ER NOK INGEN tvivl om, at denne bog - med mindre noget andet efter modens luner når at blive hipt i mellemtiden - vil være en populær gave under juletræerne hos mange danskere i år. Bogen er interessant - og sproget flyder fint med Stéphanie Surrugues pen. Hun har formået at indkredse visse væsentlige problemstillinger; og det virker som om, at Rufus Gifford gladeligen og ubesværet fortæller frit fra leveren, skønt læserne ved, at svarene også kan være udtryk for "diplomati". Giffords venlighed står i kontrast til den ugæstfri fæstning på Dag Hammerskjölds Allé. Sidstnævnte skyldes nok den alle- stedsnærværende terrortrussel, som nødvendiggør en massiv forskansning.

    Ikke desto mindre synes bogen, der er illustreret med en række farvefoto, at have en positiv virkning på læseren. Rufus Giffords positivitet, ligefrem og lethed virker naturlig og er smittende. Frem for alt repræsenterer Rufus Gifford en ny og moderne generation af amerikanere, der virker lettere og mere frisindede. Om dette er en blivende trend i amerikansk diplomati vides ikke - men måske har John Kerry ret, når han har sagt om Rufus Gifford: "Han blev øjeblikkelig[t] en legende"... Rufus Gifford udfører et vigtigt arbejde, og hans personlighed, således som den kommer til udtryk i denne biografi, er inspirerende: He is committed, it seems, to living life to its fullest and promoting American values.