HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny bog med gode råd om oversættelse, og hvordan man skal passe på ikke at falde i fælderne


Af sprogforsker
Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 5. juni 2015.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • KIRSTEN MARIE ØVERAAS:
  • "10 Faldgruber: Oversættelse for ikke-oversættere".
  • Samfundslitteratur, 2014.
  • 184 sider. Pris (hæftet): 218 kr. KAN KØBES HER.

    ENGELSK/LINGVISTIK: God idé med denne bog om oversættelse. Bogen gennemgår ti faldgruber, som giver anledning til de mest almindelige oversættelsesfejl, og gennemgår eksempler fra dagspressen, hvor oversættere elegant har undgået faldgruberne eller er gået i med begge ben. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her oversætter, cand.mag. Kirsten Marie Øveraas' bog. At arbejde med sprog er et lærerigt område, og alle der har prøvet at oversætte, ved, at det er en stor kunst at formidle indhold fra ét sprog til et andet.


    EN DRIVKRAFT I BOGEN er vrede - dvs. vrede eller irritation over, at folk da ikke forstår, at oversættelse i virkeligheden er en svær og udfordrende kunst, idet sprog ikke er én til én, men derimod meget mere end blot "hest hedder 'cheval', og sådan er det hele vejen". Imidlertid er fokus i bogen ikke så meget på fransk, men på oversættelse fra ENGELSK til dansk.

    Det er værd at bemærke, at Ti faldgruber ifølge bogen selv ikke er en lærebog for oversættere, men derimod en håndbog i oversættelse for ikke-oversættere. Hvad er de "ti faldgruber", tænker man så. De ti faldgruber har hver især fået deres eget kapitel:
    • Kulturspecifikke elementer
    • Faste udtryk
    • Falske venner
    • Egennavne
    • Rang og titler
    • Fagsprog
    • Stil
    • Undersættelser
    • Ikke-oversættelser
    • Maskinoversættelser.
    Derudover er der andre kapitler, der bl.a. handler om at perfektionere sit arbejde.


    * * *

    "HYGGE" PÅ DANSK er jo så typisk. Helt korrekt tager Kirsten Marie Øveraas problematikken op, om begrebet "hygge" kun findes på dansk - eller om det også findes på andre sprog, og om hvorledes man i givet fald skal oversætte det danske ord til fremmedsprog. Hun kommer også korrekt ind på, at hygge er noget meget personligt og kan have forskellige individuelle associationer og betydninger for forskellige mennesker. Men naturligvis kan folk også hygge sig i andre lande og sige det på deres egne sprog.

    Dog foreslår Øveraas ordet "cozyness" på engelsk, en hyppig, men vist ikke autoriseret, stavemåde. Et opslag i Merriam-Webster (og et dobbelttjek på dictionary.com) bekræfter, at ordet i grunden bør staves "coziness", såfremt man ikke vælger den britiske stavemåde "cosiness" (jfr. Oxford Advanced Learner's Dictionary). Stavemåde er naturligvis vigtig, men vigtigt er også forfatterens budskab om, at ords betydningssfærer kan klassificeres i hhv. denotation og konnotation, og som eksempel anvender hun sætningen "Jørgen spiller golf", der er egnet til at vise sådanne forskelle.

    Bogen rummer mange gode overvejelser og nyttige kommentarer om oversættelsesstrategier, f.eks. denne:
    Diskussionen om, hvilken makrostrategi man bør vælge, har stået på i mindst 2.000 år og består egentlig af det spørgsmål, som al oversættelsesteori kan koges ned til: Hvor frit skal manm oversætte? For helt grundliggende kan man oversætte en tekst mere eller mindre tekstnært og mere eller mindre frit.

    Man kan sige, at makrostrategierne ligger i et spektrum, der går fra meget kildetekstnært til meget frit. I den ene, tekstnære ende ligger "fjerde af juli" som oversættelse af "Fourth of July", og i den anden, frie ende ligger "en sommerdag" eller måske endda, at det er helt udeladt af oversættelsen. I den ene ende ligger "baked beans" som oversættelse af "baked beans", og i den anden ende ligger "flåede tomater" (p. 45).
    De to yderpunkter i spektret, som forfatteren omtaler, og som bl.a. vedrører kulturspecifikke aspekter samt hos modtageren kendte/ukendte fænomener i kildeteksten, er f.eks. blevet kaldt...
    • Kildetekstorienteret vs. måltekstorienteret
    • Ord-til-ord-oversættelse vs. betydning-til-betydning-oversættelse
    • Formel ækvivalens vs. funktionel ækvivalens
    • Fremmedgørelse vs. hjemliggørelse (jfr. Lawrence Venuti)
    * * *

    SIDERNE OM DE TI FALDGRUBER er lærerig læsning. Viden om de ti faldgruber får man hurtigt brug for, når man skal oversætte bestemte typer af ord. Hvordan oversætter man f.eks. følgende ord fra engelsk til dansk:

    binge-viewing
    a pretzel
    wet paint
    he went to fourth base
    do as the Romans
    soldiers' barracks
    an entrepreneur
    fabric
    chef
    organic
    the Great Wall of China
    a US attorney
    I think I screwed up
    a fire truck
    a cabin

    For at få alle svarene, må man læse Øveraas' bog.

    * * *

    IKKE MINDST metaforer og såkaldte idiomatiske udtryk (dvs. udtryk som ikke skal forstås bogstaveligt) kan være problematiske at oversætte. Nogle gange er de ens på både engelsk og dansk (f.eks. she is the black sheep of the family = "at være det sorte får"); andre gange ikke (f.eks. bør no good deeds go unpunished ikke oversættes direkte, men snarere som "utak er verdens løn").

    Alt i alt giver bogen stof til eftertanke og kan være uhyre brugbar og inspirerende for folk, der på den ene eller anden måde arbejder med sprog, uanset om de er professionelle oversættere eller ej. Forfatteren gør meget ud af at understrege, at bogen er skrevet for ikke- oversættere, men alle kan have gavn af at læse den. Bogen giver fin indsigt i, hvad oversættelse er, diverse oversættelsesstrategier, og man bliver klogere på sprog, ikke mindst éns eget sprog, dvs. dansk.

    Det bedste råd, Kirsten Marie Øveraas giver, er måske dette: "En oversætters måske allervigtgiste redskab er årvågenhed; en ukuelig mistænksomhed over for skurrende oversættelser, der fjerner fokus fra tekstens budskab. Hvis man altid er på vagt over for de ti faldgruber (...) er man godt på vej mod den gode oversættelse". Centralt er naturligvis det budskab, som kildeteksten søger at formidle...