HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Ny bog giver fin indsigt i de komplicerede forhold i Den syriske Borgerkrig



Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 31. maj 2015.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • SØREN SCHMIDT og BJØRN MØLLER:
  • "Konflikten i Syrien - Årsager, konsekvenser og handlemuligheder".
  • Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2015.
  • 224 sider. Pris (hæftet): 295 kr. KAN KØBES HER.

    SAMF/HISTORIE: Konflikten i Syrien er med rette blevet beskrevet som "et problem fra Helvede", dvs. en konflikt med ufattelige menneskelige lidelser, men uden snarlig løsning i sigte. En række fagfolk giver deres bud på konfliktens forskellige aspekter, der samlet set vil gøre os klogere på, hvad der foregår og hvorfor. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder bogen, der er redigeret af lektor Søren Schmidt og professor Bjørn Møller, begge fra Aalborg Universitet.


    "KONFLIKTEN I SYRIEN" er det nyeste bind i Jurist- og Økonomforbundets Forlags interessante udenrigspolitiske og geostrategiske serie Studier i global politik og sikkerhed, som retter sig mod fagfolk samt interesserede. Det er en akademisk udgivelse, en antologi, med en litteraturliste efter hver kapitel. Bogen har derfor et middelhøjt lix-tal og kræver nogen forhåndskendskab til Mellemøsten for at få det fulde udbytte, da begreber som sunni og shia, ISIL, SNC og Irakisk Kurdistan nævnes i flæng, og der henvises til diverse regionale og globale, militære og politiske alliancer.

    Bogen forsøger at gøre os klogere på de komplicerede konflikter i Syrien: Hvad foregår dér? Bogen er et forsøg på at nyttiggøre akademisk viden og forståelse til gavn for en bredere kreds af beslutningstagere, journalister, analytikere, praktikere og øvrige politisk interesserede. Bogen, der er skrevet af førende fagfolk inden for feltet, er opdelt i to sektioner: én om borgerkrigens interne aspekter og én om dens eksterne aspekter.

    * * *


    BASHAR al-ASSAD har været Syriens autoritære og repressive præsident siden år 2000, et embede han succederede til efter sin far ved dennes død. Landet er og har været styret af Bashar al-Assad og en lille, lukket nepotistisk magtelite, mestendels bestående af det shiitiske mindretal, han tilhører, nemlig alawitterne, mens andre befolkningsgrupper har været uden megen reel indflydelse. I skrivende stund har Assad og hans folk kontrol især med den vestlige del af Syrien. De kæmper indædt for at vinde kontrol med flere egne og områder.

    Den syriske Borgerkrig er en udløber af pro-demokrati og anti-Assad demonstrationer, som fremkom i foråret 2011. Disse var igen delvis en udløber af det såkaldte Arabiske Forår, som bredte sig i en række arabiske lande fra Tunesien, hvor det hele begyndte med at en borger satte ild til sig selv, fordi han ikke kunne få arbejde. De syriske demonstranter krævede Assads afgang. Syrien havde indtil da været et stabilt land, men nu eskalerede de interne spændinger, og landet blev kastet ud i borgerkrig, da Assads militser slog hårdt ned på demonstranterne og dræbte og sårede mange.



    BOGEN INDEHOLDER elleve kapitler, som hver især behandler nogle af borgerkrigens aspekter. Som udenforstående bestemte jeg mig for at begynde med at dykke ned i kapitel 2, som handler om, hvem oppositionen i Syrien er. Oppositionen mod Assad viser sig at stamme fra meget forskellige grupper, men en del af dem er urbane middelklassefolk fra de større byer.

    Ph.D. studerende ved Roskilde Universitet, Thomas Vladimir Brønd, forklarer her, hvem den sekulære opposition er:
    Fælles for en sekulære opposition er, at deltagerne er relativt veluddannede og typisk fra en urban middelklasse. Nogle har tidligere været aktive i Syrien som menneskerettighedsforkæmpere, politiske aktivister, miljøaktivister, medieaktivister eller som intellektuelle tænkere og forfattere. Disse ser deres oppositions- aktiviteter i forbindelse med revolutionen som en naturlig forlængelse af deres tidligere aktiviteter (...)

    De mest offentligt kendte oppositionsfolk er den gruppe syrere, som deltager i enten det Syriske Råd (SNC) eller Den Syriske Nationale Koalition for Syriske Revolutionære og Oppositionelle Kræfter (som oftest betegnet Den Syriske Koalition). Koalitionen er den officielle opposition, der blev dannet som et samarbejde mellem forskellige syriske folitiske faktioner som en legitim oppositionspartner over for det internationale samfund. Koalitionens største blok er SNC og inkluderer også moderate islamister, som f.eks. Det Muslimske Broderskab, der til trods for et ret religiøst udgangspunkt har bevæget sig ideologisk til at arbejde for en civil frem for islamisk stat.
    * * *

    BORGERKRIGENS RASEN nu på fjerde år har skabt stor lidelse. Der har været anvendt kemiske våben, og mange folk er blevet hjemløse. En del er flygtet til nabolandene, flest til Tyrkiet, måske hen imod 2 millioner. Den syriske Borgerkrig har nu fået en vinkel mere. I krige rammes civilsamfundet hårdt, og der opstår ofte et magtvakuum. I 2014 begyndte grupper af tidligere sunni-muslimske al-Qaeda soldater at udbrede deres islamistiske Islamiske Stat, ISIS, som de har udnævnt til at være et kalifat. ISIS er nu også en aktiv del af krigen og er modstander af både Assad og den sekulære opposition.

    Bogen behandler økonomiske, demografiske, geopolitiske og militærstrategiske, ideologiske og religiøse aspekter ved konflikten i Syren. Krigen er voldsom, og der er omkommet mere end 210.000 mennesker. FN taler om uhyrlige brud på menneskerettighederne og krigs- forbrydelser.

    * * *


    LEKTOR, PH.D. på Forsvarsakademiet og professor på SDU, Peter Viggo Jakobsen, har skrevet et oplysende kapitel med fem systematiske punkter om, hvorfor det internationale samfund ikke standser krigen i Syrien.

    Lektor Søren Schmidt har skrevet et tankevækkende og måske foruroligende kapitel om internationaliseringen og regionaliseringen af konflikten. Hvordan påvirker borger- krigen nabolandene? Hvilken rolle spiller Iran og Saudi-Arabien? Og hvordan navigerer naboen Tyrkiet i forhold til Syrien? Disse spørgsmål besvarer Søren Schmidt ganske glimrende.

    Seniorforsker ved DIIS, Lars Erslev Andersen, har skrevet om terrorisme og oprørskamp i Irak og Syrien. Han kommer bl.a. ind på, hvorledes vestlige stater, herunder Danmark, har engageret sig militært og humanitært i Irak i en konfrontation mod Islamisk Stat samt de dilemmaer sådanne konfrontationer kan medføre.

    Alt i alt synes bogen, som er meget faglig og interessant, at være skrevet fra en dansk synsvinkel for at give danskere indblik i situationen. Det gør forfatterkollegiet meget fint. Bogen er naturligvis ligeledes rettet mod fagfolk. Naturligvis er Mellemøsten (heldigvis) meget mere end væbnet konflikt og uro - men hvis man er interesseret i Mellemøstens forhold og gerne vil have indblik i den igangværende syriske borgerkrig, er dette en udmærket og velskrevet bog på et højt og seriøst niveau (om end uden illustrationer) at læse i forhold til at få indsigt i fronter, skel og grupper, alliancer, årsager, konsekvenser og handlemuligheder. Hvis man ikke er interesseret i alle aspekter, kan man selv vælge til og fra.



    BOGENS INDHOLDSFORTEGNELSE

    DEL I: INDRE FAKTORER

    Kapitel 1. Regimets karakter og dets betydning for konflikten - af Søren Schmidt

    Kapitel 2. Den sekulære opposition: Hvem er de og hvad vil de? - af Thomas Vladimir Brønd

    Kapitel 3. Sameksistens og sekterianisme i Syrien - af Jakob Skovgaard-Petersen

    Kapitel 4. Terrorisme og oprørskamp i Irak og Syrien - af Lars Erslev Andersen

    Kapitel 5. Videooptagelser og den kollektive erindring - af Joshka Wessels

    Kapitel 6. De militære perspektiver af den syriske borgerkrig - af Lars Cramer-Larsen

    DEL II: YDRE FAKTORER

    Kapitel 7. Hvorfor standser det internationale samfund ikke krigen i Syrien? - af Peter Viggo Jakobsen

    Kapitel 8. Internationalisering og regionalisering af konflikten - af Søren Schmidt

    Kapitel 9. R2P: Hvorfor Libyen, men ikke Syrien? - af Bjørn Møller

    Kapitel 10. Et småstatsperspektiv: Den humanitære udfordring - af Bjørn Møller

    Kapitel 11. Konklusion og Perspektiver - af Bjørn Møller

    Index