HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger

Anmeldelse: Hvad er Tyskland for danskerne? - En begejstret Lykke Friis giver glimrende bud herpå i ny bog



Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret 10. december 2014.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

  • LYKKE FRIIS:
  • "Hund efter Tyskland - 25 år efter Berlinmurens fald".
  • GYLDENDAL BUSINESS FORLAG.
  • 188 sider. Pris (hæftet): 299,95 kr. Kan købes her.

    TYSKLAND/HISTORIE: Prorektor for Københavns Universitet, Lykke Friis, er aktuel med bogen Hund efter Tyskland. Deri tager hun os med på en rejse til Angela Merkels Tyskland, og samtidigt knytter hun historiske tilbageblik såvel som personlige kommentarer til sine iagttagelser. Nuomdage er det trendy for danskere at valfarte til Berlin, men Tyskland er mange ting. Hvad er Tyskland egentligt for danskerne? - Lykke Friis giver sine bud. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder her Lykke Friis' nye bog.


    I ÅR MARKERER VI 25-året for Berlinmurens fald, og ifølge Lykke Friis er der i disse år sket et kolossalt skifte i vores forhold til Tyskland. Vi har simpelthen skiftet tyskerfobier ud med fascination, mener hun og påpeger, at danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippeagtige hovedstad. Lykke Friis skriver bl.a.
    Smeltediglen Berlin er for længst blevet danskernes foretrukne destination for city breaks, og mange har købt lejlighed på Prenzlauer Berg eller i andre fashionable bydele - så mange, at det danske sprog blander sig med den lokale Berliner Schnauze-dialekt i byens bybillede.

    Hvor mange danskere der er i Berlin, testede jeg i det små i somemren 2012, da jeg under en cykeltur pludselig blev væk fra min mand og for en gangs skyld ikke havde mobiltelefon med. Jeg stillede mig op foran Hotel Adlon og så lidt fortabt ud, og få minutter efter kom den første danske forbi. "Sig mig, er du ikke... og kan jeg hælpe dig med noget?" Fluks var der mobilforbindelse til gemalen, der sad fast ved Holocaust-monumentet (p. 21).
    Lykke Friis mener, at Tyskland er blevet hipt blandt danskerne her i de senere år, herunder delvis også sproget. Og der er flere ting, der tyder på, at hun kan have ret i sin antagelse: Danske tv-programmer hedder So ein Ding og Normalerweise. Man går på caféer med navne som Café Gefärhlich, Vom Fressen og Heidis Bier Bar. Og efter VM-finalen i sommer jublede også danskere ved Brandenburger Tor, da de tyske fodboldhelte blev hyldet efter sejren. Tyskland har fundet en plads i den europæiske orden efter Genforeningen.

    Bogen begynder med Lykke Friis' egen subjektive erfaringer fra barnsben af og frem, efterhånden som hun kommer til at gå på den tyske skole Skt. Petri, student fra Øregaard Gymnasium i Hellerup og senere studerer statskundskab på Københavns Universitet og The London School of Economics and Political Science. Hun er datter af en mor fra Hannoversch Münden (Østtyskland) og en far fra Åbenrå. Og hun har naturligvis (eller er dette naturligvis?) måttet tage sin del af tyskerhadet i de sene årtier efter Hitler og hitlerismens barbari.



    Bogens forfatter, prorektor ved Københavns Universitet og tidligere klima- og energiminister for Venstre, Lykke Friis.


    DET ER UOMTVISTELIGT, at megen tung karma påhviler Tyskland pga. II Verdenskrig, og nogle af de ting, som børn af tyske forældre ligesom Lykke Friis kunne tumle med, var, om efterslægterne kunne påduttes nogen kollektiv skyld for de ældre generationers adfærd og krig.

    I hvert fald ville nogle danskere gerne pådutte børnene kollektiv skyld - og straffen kom i form af dumsmarte kommentarer, hvilket for Lykke Friis ofte kom ganske uventet og forstyrrende, men også som en personlighedsransagende og -udviklende, faktor, der gav hende lyst til at vide mere om Tyskland og historien.

    Lykke Friis' nye bog stiller spørgsmål til det nye, genforenede Tyskland og søger at finde røde tråde i landets kultur og historie. Lige så vigtigt et element i bogen er danskernes forhold til vores sydlige nabo.

    * * *

    LYKKE FRIIS' BOG hedder Hund efter Tyskland - og den indeholder mange emner og tematikker. Man kan sige, at hunde er et slags leitmotif i bogen for nu at bruge et tysk ord. Dette indebærer, at vi følger markante tyske politikeres hunde, herunder Hitlers meget "germanske" schæferhunde samt Erich Honeckers halsstarrige og utilpassede hund. Forfatteren selv er da også glad for hunde, hvilket forsidefotoet vidner om, og det styrker legitimiteten af bogens ellers lidt finurlige titel.

    Sammen med hundene og andre fænomenrer, skriver Lykke Friis sig tilbage i historien, og hendes tilbageblik formidler hendes egne tanker om Tysklands historiske fortid og nutid, dvs. de to Tysklande, det tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og Den kolde Krig samt tiden efter Murens fald. Bogen er således hendes egen personlige fortælling om, hvad Tyskland er for hende - som forsker, minister og privatperson.

    Forfatteren kommer ind på den kendsgerning, at opsplitningen af Tyskland i to efter mange år med prøjsisk militarisme (der vandt over Danmark i 1864!) og ikke mindst Første og Anden Verdenskrig gefaldt mange europæere godt, om end Den kolde Krig også var træls og indebar et ulideligt våbenkapløb og gensidig mistro. Men alle disse år talte man - og en del håbede på - at Tyskland en dag måtte genforenes. Dette gjalds også forfatterens mor, der åbnede en flaske champagne på dagen.

    Hvad mente de europæiske naboer om udsigten til de to Tysklandes genforening?

    Den franske forfatter, François Mauriac, skrev dette meget sigende udsagn, hvilket nok var en gængs indstilling hos borgere i Tysklands nabolande efter de store krige: "Jeg elsker Tyskland. Jeg elsker det så højt, at jeg er glad for, at der er to af dem".

    Men Muren faldt, de to Tysklande blev genforenet, og i dag er Tyskland Europas måske-førende nation, i hvert fald økonomisk. Lykke Friis skriver da også, at det er uomtvisteligt, at Tyskland, når alt kommer til alt, er det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europa-politik.



    USA - én af fire magter, som besatte Tyskland efter krigen.
    Her et billede fra Berlin, hvor der p.t. er pyntet op til Jul.
    © Foto courtesy of: Lektor Eva Lehrer, dec. 2014.




    Dér gik Berlinmuren i sin tid - nu et mindesmærke i vejen.
    © Foto courtesy of: Lektor Eva Lehrer, dec. 2014.


    HVAD SKETE DER egentlig i de hektiske dage, da Muren faldt? I 1989 kunne en ældre og svækket Erich Honecker ingenlunde hamle op med den stadig voksende gruppe af modige og stadig dristigere reformkræfter i DDR-diktaturet. På Leipzigs brede boulevarder råbte østtyskerne Gorbi, Gorbi og Wir sind das Volk. Honecker blev gået, blev sat på porten af yngre kræfter i det kommunistiske apparat. Begivenhederne manifesterede et vendepunkt i DDR's 40-åge historie. Lykke Friis skriver dette om die Wende, altså "kontrarevolutionens" point of no return:
    DDR's nye leder, Egon Krenz, kunne dog ikke redder DDR-regimet. Mandagsdemonstrationerne i Leipzig blev større og større og bredte sig til resten af landet, ikke mindst til Berlins Alexanderplatz. Ikke desto mindre kom nyheden om Berlinmurens fald bag på stort set alle.

    Hvor grotesk den end kan lyde, er der også meget, der kan tyde på, at muren blev åbnet ved en fejl. En overtræt talsmand (Schabowski) mistede overblikket og læste forvirret op af en seddel, hvis kontekt han ikke kendte, og heldigvis var grænsevagten ved Bornholmer Strasse, oberstløjtnant Harald Jäger, som Schabowski siden har udtrykt det, i stand til at tænke selv (p. 101).
    Den uventede åbning af denne Berlin-grænsepost midt i den pigtrådskeklædte, forhadte mur - i stedet for som vanligt på stedet at skyde "republikflygtninge" - udløste et midlertidigt exodus af bibelske proportioner. Østtyskere strømmede ud og ind i Vestberlin i store stimer. Lykke Friis skildrer begivenhederne med tidens nøgterne, sejrrige distance.

    Bogen og fortællingen er ligeud og ligetil, sproget ligeledes. Her og dér kan man få opfrisket sit tysk med tyske ord og begreber. Bogen handler dog mere om historie og politik - og forfatteren er da også skolet i økonomi, statskundskab og holder en ph.d. i international politik. Bogen er dog ikke videnskabelig fordybelse, men Lykke Friis' egne iagttagelser og kauseri om Tyskland, hvorved hun på relativt kort plads berører og kommer forbi mange skelsættende begivenheder og anekdoter. Og hun bruger ikke så lidt plads på at forklejne og fordømme DDR. På denne måde er bogen ret sort/hvid.

    ELLERS skriver forfatteren i en smittende begejstret og eftertænksom tone. Der udkommer ikke så mange bøger decideret om Tyskland herhjemme, så med mindre man er en faggermanist, der hver dag beskæftiger sig med Tyskland, er her en fin mulighed for at update sin viden om vor indflydelsesfulde nabo mod syd. Bogen kan med fordel anbefales alle, der er interesseret i Tyskland og europæisk historie.