HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: "Den hemmelige kok" retter fokus mod fødevareindustriens fup og fiduser: Kan vi overhovedet have tillid til de produkter, vi køber?


Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 7. juni 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


Mats-Eric Nilsson: "Den hemmelige kok - Sådan fusker madproducenterne med dine fødevarer".
  • Oversat fra svensk til dansk og bearbejdet af Joachim Wrang.
  • POLITIKENS FORLAG. 255 sider, paperback.
  • Pris: 200 kr. Kan købes her.
    BEDØMMELSE: Fem stjerner af seks (skala).


    SAMFUNDSDEBAT/GASTRONOMI: En ny bog sætter fødevareindustrien under anklage for at producere underlødige produkter. Hvad indeholder de fødevarer, vi dagligt sætter til livs egentlig? Dette søger Mats-Eric Nilsson at besvare i det, som er blevet en bestseller med over 250.000 solgte eksemplarer i hjemlandet Sverige, og som netop nu er blevet udgivet på dansk. Nilssons velresearchede bog anmeldes her af Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn.

    DENNE BOG ER EN krønike over udviklingen i vores madkultur i den vestlige verden de seneste 2-300 år. Og der ér sket meget. Forskellige nye opfindelser og trends har gjort deres indtog. I 1950'erne var det konservesdåsen, der var det store hit - og i det følgende årti gennemgik madindustrien en "pulverrevolution". Nu kan man f.eks. lave citronfromage af pulver, hvortil der kun skulle tilsættes vand, men har det overhovedet set skyggen af en rigtig citron?

    I vores tid er andelen af industrielt forarbejdede madprodukter, som forbrugerne konsumerer, steget til en den overvejende andel af vores samlede fødeindtag. Mats-Eric Nilssons tankevækkende bog Den hemmelige kok handler om den mad, som vores tids mennesker kan købe i butikkerne, og han spørger: Hvordan er de produkter, der fylder supermarkedernes hylder, i virkeligheden blevet fremstillet?

    Vores tids madprodukter er mere og andet end det, de giver sig ud for. Eller rettere: de er mindre og andet, end de giver sig ud for, eftersom tilsætningsstoffer en masse, udvanding eller fortynding og udpining af råvarerne synes at være blevet en trist kendsgerning. Og dette er meget mere udbredt, end man måske regner med, mener forfatteren.

    Ligeledes tilsættes der enorme mængder af sukker samt billigere sukkerformer (f.eks. fruktose) og salt til produkter, hvor det egentligt ikke er nødvendigt, men dette gøres for at dække over, at produkter egentligt ikke smager af noget særligt i sig selv - i modsætning til i "gamle dage": "Netop dette at tilsætte mere sukker - men også salt og fedt - er jo det allernemmeste trick til at gøre smagsmæssigt udpinte produkter mere appetitlige", bedyrer bogen (p. 60).

    Ifølge Mats-Eric Nilsson er den moderne forbruger ikke fredet nogen steder, idet man må se i øjnene, at manipuleringen med ingredienser og produktionsmetoder foregår overalt. Forfatteren formulerer det således:
    Tilsammen køber den globale madindustri tilsætningsstoffer for et beløb, der for nogle år siden blev vurderet til at udgøre mere end 130 milliarder om året. Branchens vigtigste argument for tilsætningsstoffernes eksistensberettigelse er, at de forhindrer maden i at blive dårlig, og at de beskytter forbrugerne mod madforgiftning. Men andelen af de konserveringsmidler og antioxidanter, der skal forhindre, at fedtet bliver harsk, udgør blot 1 procent af den totale mængde tilsætningsstoffer, der anvendes (p. 20).
    Men er dette virkeligt rigtigt? Og hvis det er rigtigt, kan man så kalde produkter, der er fyldt med tilsætningsstoffer og erstatningsprodukter, for "hjemmelavede" eller "sunde", skønt det måske angives på etiketten eller som del af produktets navn? Kan hjemmelavet være produceret på fabrik? Kan man kalde den slags for snyd, eller er udviklingen i forbrugernes interesse? Uanset hvad, synes den kemiske industri at have kronede dage inden for madkosmetik-området.



    Fast food er en af de alvorlige syndere i vores madkultur, men ingenlunde ikke den eneste. Fotokilde: foodphotosite.com (se).


    I BOGEN GÅR MATS-ERIC NILSSON ret systematisk frem i forhold til at analysere de fødevarer, vi forbrugere intetanende og gladeligt køber og konsumerer. Eller lukker vi benægtende øjnene for den horrible kendsgerning, at den mad, vi kan købe i vores tid, er fuld af andet, end vi almindeligvis regner med?

    Bogen vakte naturligvis en vis opsigt, da den først udkom i Sverige. Forfatteren, som har været svensk nyhedsjournalist i mere end 30 år er redaktionschef og madjournalist på avisen Svenska Dagbladet. Grundig research har ført ham bagom produkternes varedeklarationer og til afsløringer af, hvad der i virkeligheden gemmer sig bag de mange E-numre.

    Forfatteren viser, at fødevaresvindel ikke er nogen ny foreteelse. Så længe der har været køb og salg af madvarer, har det fandtes. Fra i gamle dage stammer udtrykket ikke at have rent mel i posen, hvilket betegner, at man ikke har rene varer, og at der fusket med indholdet. Op gennem tiden, såvel som nu, findes der en række produkter, der markedsføres som sunde, men som i virkeligheden slet ikke er det, påviser den svenske forfatter.

    Bogen, der er skrevet på baggrund af mange års undersøgelser, indeholder en dansk indkøbsguide til 64 fødevarer og en E-nummerguide til samtlige EU-godkendte tilsætningsstoffer, herunder farve-, aroma- og fortykningsstoffer. Forfatterens konkluderer, at sagens kerne i virkeligheden er, at man anvender tilsætningsstoffer for at skjule, at produktet ikke indeholder de rigtige råvarer eller den rigtige mængde heraf.

    Bogen spænder bredt i indhold og har kapitler med titlerne "Amerikansk madkultur", "Vort sørgelige brød", "'Friskt' betyder 'gammelt'" og "Sundhedsfælden". Forringelsen af fødevarernes kvalitet, mener forfatteren, er sket inden for næsten alle slags, hvilket inkluderer bageri- og butiksbagte brød.



    "Hvis det brød, vi spiser i dag, afspejler kulturen i vores tidsalder, ser det ikke for godt ud for os moderne mennesker", mener Mats-Eric Nilsson. Fotokilde: foodphotosite.com (se).


    BOGEN INDEHOLDER 21 KAPITLER, og et næstsidste bærer titlen "Den ægte vare", som søger at lede læseren i retning af gode, solide og sunde fødevarer med et ordentligt og lødigt næringsindhold.

    Bogen, som bygger på 10 års research, kan i grunden anbefales alle, fordi jo vi alle sammen er konsumenter af fødevarer - og i hvert fald folk, der studerer eller arbejder inden for de mange grene madbranchen. Men tør man kende sandheden efter bogens afsløringer? Kan man bevare appetiten efter af have læst forfatterens analyse? Eller gå der en uge, og så har man glemt al den nyttige, nye viden?
    Den ægte var koster ofte mere end de manipulerede. Grundreglen er nemlig: Jo flere kemikalier, desto lavere pris, hvilket siger noget om, hvor lidt tilsætningsstofferne koster at producere (...) Hvor mange penge og hvor meget tid, vi synes, at maden er værd, er altså delvist et prioriteringsspørgsmål. Fladskærm, ny bil eller højere madkvalitet? (p. 149).
    Hvis dette er korrekt, er det tankevækkende og skræmmende på samme tid. Nuvel, ansvaret for udviklingen synes ikke decideret at ligge hos den enkelte forbruger, men derimod hos producenterne. DOG - og det er en kendsgerning - har forbrugerne en helt egen form for magt - for vi bestemmer til syvende og sidst selv, hvilke produkter vi vælger at købe. Vi kan så at sige stemme med vores indkøb, fordi markedet også er indrettet på udbud- og efterspørgsels-mekanismer. Man kan derfor sige, at bogens formål er at bevidstgøre forbrugerne om at lære at træffe de rigtige valg.

    Bogen er formuleret på en rolig og afslappet facon. Den holder sig meget til sit emne, som netop er fødevarernes reelle beskaffenhed og lødighed. Mats-Eric Nilsson har som nævnt også et udmærket historisk perspektiv og giver en del konkrete eksempler. Faktisk er bogen i sin tone noget ensidigt kritisk over for fødevareindustrien - eller i hvert fald udviklingen - og spørsmålet er, om man skal tage de mange informationer med en gran salt, eller om de står fuldt ud til troende. Læseren må vurdere selv ud fra bogens argumentation og naturligvis ud fra vedkommendes egne erfaringer.

    Forfatteren skal roses for, på et generelt niveau, at have taget et emne op om vores fødevarers kvalitet, hvilket immer hen alt for sjældent diskuteres. Sammenlagt gives Den hemmelige kok en høj vurdering: fem stjerner ud af seks (skala).