|
|
Anmeldelse:
Vejen gennem STRESS skildret gennem otte livshistorier
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 26. maj 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Heidi Vesterberg: "Hvordan jeg kom gennem STRESS - og blev klogere af det". ROSINANTE.
208 sider, paperback med stærk forside. Pris: 199,95 kr.
Kan købes her.
BEDØMMELSE:  Fem stjerner af seks.
PSYKOLOGI/TRIVSEL:
Stadig flere danskere lider af stress. Det er nærmest blevet en folkesygdom.
Hvordan opstår det? Og hvordan kommer man igennem det?
Det forsøger journalisten Heidi Vesterberg at kaste lys over gennem
otte meget forskelligartede - og dog analoge - livshistorier.
Tidsskriftet Epsilons redaktør,
Flemming André Philip Ravn, anmelder her
Vesterbergs stressbog, som udkom for få uger siden.
HVER PERSON LÆSER PÅ sin egen måde, og fra sit eget perspektiv.
Jeg har valgt at læse denne bog fra psykologiens perspektiv, dels fordi det er et af mine fagområder,
dels fordi det passer godt til bogens emne.
Bogen giver inspiration og gode råd til, hvordan man kan undgå stress samt spotte signalerne hos sig selv og andre.
Når man får en ny bog i hånden, kan man vælge at læse den kronlogisk fra første
side til sidste side. Det gør jeg som regel selv. I denne bog har jeg valgt en anden fremgangsmåde.
Bogen er opdelt i kapitler, og hvert kapitel er blevet til gennem journalistens interviews med forskellige personer,
heraf otte casepersoner, som hver især fortæller deres egen stress-historie.
Bogen afrundes med et interview med en professionel inden for branchen, stress-eksperten Thomas Milsted,
som bidrager med faglige betragtninger omkring emnet.
I bogen kan man møde Hans Pilgaard, Anne Sophia Hermansen, håndboldtræneren Carsten
Albrektsen, Jens Arentzen, Karen Ellemann, Mimi Jakobsen, madskribenten Mette Helbæk og journalisten Brian Ravn Galsgaard.
Der er således fire af hvert køn.
De fortæller deres egne personlige historier om at gå ned med stress, og om hvordan de kom igennem det og blev klogere af det.
Anne Sophia Hermansen kollapsede på sin kontorstol og forklarer, at stress "fik hendes hjerne til at skrumpe" (p. 103),
mens Mette Helbæk levede så længe med stress, at det
var blevet en livsstil.
Bogen viser, at stress er mange ting og kan have forskellige årsager, men også har mange fællestræk.
Jeg kendte ikke alle casepersonerne på forhånd, men jeg begyndte med at læse om Jens Arentzen, som
jeg tidligere har set udtale sig om psykologiske forhold i tv. Og jeg blev ingenlunde skuffet.
Han fortæller åbenhjertigt om opvæksten i en dysfunktionel familie og om, hvad det gjorde ved ham som menneske.
Han beretter, at han faktisk har været udsat for stress hele sit liv, helt tilbage fra babyalderen.
Dermed får man indsigt i, at stress er mere og andet end blot arbejdspres og for mange opgaver.
Arentzen mener, at folk, der har eller får stress, har problemer med at mærke deres krop.
Den tidligere skuespiller og nuværende instruktør fortæller følgende:
Det er fordi, du ikke er i stand til at mærke din krop og dine egne grænser.
Stress er en følelse og en tilstand af grænseløshed. Du får stress, når du ikke
kan sige nej, eller når du gør noget, du egentlig ikke har lyst til at gøre.
Når du ikke lytter til det, din krop fortæller dig. Stress bliver også kaldt for udbrænthed,
men jeg synes, det er et forkert ord. Du er ikke udbrændt, du er indebrændt.
Du har sagt ja til noget, du ikke skulle have sagt ja til. Du har taget imod for mange opgaver eller arbejdet
mere, end du kan klare. Måske har du v æret på en arbejdsplads, hvor du aldrig skulle have
været. Eller i et ægteskab, et fag eller en branche, hvor du aldrig skulle have været (p. 128).
Det handler ifølge Arentzen om at mærke, hvor éns grænser er samt at kunne mærke,
hvad man vil og ikke vil. Han mener endvidere, at stress handler om ikke at være fuldt ud til stede i sin
krop. For at helbrede stress skal man ifølge ham helt ned i kroppen og finde ud af,
hvordan ro føles.
Didaktisk set egner Arentzens kapitel sig supergodt til undervisning, fordi det indeholder en livsklog persons
eksistentielle, dybdegående overvejelser om sammenhænge mellem barndom, oplevelser, krop, psyke og adfærd,
der helt bestemt er valide og lærerige.
BOGENS OTTE CASEHISTOIRER er inspirerende, men de gør betydeligt mere nytte, hvis man læser dem,
mens man endnu er rask og i fuld vigør. Naturligvis kan stressramte også have stor glæde af bogen.
Stress er en alvorlig sygdom, som man skal tage alvorligt. Desuden kan den ramme alle, folk i alle erhverv, ikke kun tv-folk og
scenekunstnere, men også lærere og håndboldtrænere samt politikere og folk, der arbejder på fabrik
eller kontor.
Mellem 250.000 og 300.000 danskere lider til alle tider af alvorlig, langvarig stress, og hvert år dør cirka 1400 danskere
af langvarig, arbejdsrelateret stress.
Heidi Vesterbergs bog er skrevet i et ligetil og behageligt sprog, uden at være simpel, og man fornemmer,
at det er en journalist med megen empati, der er vant til at formidle viden og indtryk, der står bag bogen.
Bogen indeholder en del personlige bekendelser, eksempler og gode råd. Eksempelvis råder Anne Sophia Hermansen til at gå en tur
hver dag, uanset vejret: "Når vi går, tvinges vi til at tænke på en langsommere og dybere
måde. Det er en måde at blive fortrolig med dig selv på" (p. 118). Frisk luft og dette at rense sindet
med en frisk og stille gåtur synes at være et godt middel mod stress - og måske endogså et middel til
at forebygge det.
Tv-værten Hans Pilgaard har en fornuftig approach til stress. Han har en række gode
betragtninger om rettidigt omhu, noget han selv har gjort brug af, fordi han er i en besiddelse af en mekanisme,
der siger fra, inden det går helt galt. Men sådan en mekanisme er det desværre ikke alle, der har. Pilgaard
mener: "Det er
opdragelsen, der gør, at vi hellere vil knokle, til vi segner end melde fra i tide. At der er mere prestige
og flere point i at kunne klare mosten. Det kræver selvindsigt og kendskab til dine egne grænser. Det viser, at
du er i stand til at tage styring over dig liv og tager dig selv alvorligt. Det burde udløse masser af respekt og
prestige" (p. 89).
Dermed ses også, at blandt andet handler om at kunne sige fra.
Mette Helbæk var noget af en arbejdsnarkoman, før hun gik ned med stress. Hun betegner sit tidligere jeg
med den interessante betegnelse "præstationsjunkie" og spørger, om man kan redde Verden, når man selv er i "undtagelsestilstand", mens
Mimi Jakobsen retteligen siger, metaforisk, at man skal huske at tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre.
DET ER INTERESSANT at læse bogens otte personcases. Forfatteren, Heidi Vesterberg, er selvstændig journalist og skriver
for forskellige medier, bl.a. magasinet Psykologi, Alt for damerne og Politiken. Bagest i bogen er der et kapitel med fakta om
stress og stresshåndtering.
Bogen er tankevækkende og lærerig læsning for enkeltpersoner, og på grund af sin form er den også meget
velegnet til undervisning i psykologi eller samfundsfag på ungdomsuddannelserne og andre uddannelser.
Bogens format er fint. Bogen er mediumstørrelse samt nem og hurtig at læse, samtidigt med at man får indsigt.
Alt i alt gives
bogen vurderingen fem stjerner ud af seks.
|
|
|
|
