|
|
Anmeldelse:
Fortrinlig bog om politisk psykologi, partiernes strategier og vælgeradfærd
Af Flemming André Philip Ravn, publiceret 1. april 2014.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
Jonatan Kolding Karnøe: Politisk psykologi.
Systime, 159 sider, uindb. 210 kr. Fås også som iBog.
KAN KØBES HER.
BEDØMMELSE:  Seks stjerner af seks.
PSYKOLOGI/SAMF:
Politisk psykologi udgør et felt mellem samfundsfag og psykologi. Her ser man blandt andet på,
hvad holdninger er, og hvordan man
kan påvirke dem. Og hvordan vælgerne forholder sig ved valg.
Dette forholdsvis nye forskningsfelt er der kommet en ganske læseværdig bog ud af.
Tidsskriftet Epsilon anmelder Jonatan Kolding Karnøes
nye bog om den spændende psykologi bag politikernes og ikke mindst
vælgernes adfærd.
POLITISK PSYKOLOGI KOMBINERER politik og psykologi. Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets
følelser, adfærd, tanker og holdninger, forklarer forfatteren: "Politik handler blandt andet om
gruppers beslutningstagen i en politisk kamp om magten. Som et delebarn mellemdisse to trives feltet politisk
psykologi".
Bogen redegør indgående for, hvorledes der er forsket på dette felt de sidste 75 års tid.
Det er et interessant kapitel om psykologifagets forskningsmetoder, herunder kvantitativ og kvalitativ metode
samt den videnskabelige forsknings ideal om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed.
Bogen består af tre dele.
Første del handler om holdninger; anden del fokuserer på overtalelsespsykologien, der giver indblik i,
hvorledes politikere eller medier kan påvirke vores holdninger; mens tredje og sidste del omhandler det politiske
spil om magten fra et leder-, parti- og forhandlingsperspektiv.
Bogen inddrager løbende relevant forskning såvel som praktiske
eksempler fra den politiske hverdag.
Bogen kommer også ind på grundideen i forskellige psykologiske retninger så som
behaviorisme, psykoanalyse, humanistisk psykologi og kognitiv psykologi.
Med bogens mange cases, faktabokse og
opgaver er der mulighed for at tilpasse bogen til den enkelte. Bogen er meget didaktisk, og bogen er
således velegnet til undervisning - eksempelvis i gymnasiet.
BOGEN ER LOGISK OG systematisk bygget op i sine afsnit og kapitler, og den er rig på
forklarende illustrationer.
Om vælgerne skriver bogen følgende:
Mennesker træffer beslutninger på forskellige måder. I politisk
psykologi har man undersøgt, hvordan forskellige vælgere afgør, hvem e vil stemme på.
I politisk psykologi findes der forskellige traditioner, når det kommer til at se på vælgerne.
Ofte beskriver forskerne fire forskellige typer, og man genkender typisk lidt af sig selv i dem alle.
Disse fire type drejer sig om: 1) den rationelle vælger; 2) den intuitive vælger;
3) kernevælgeren; og 4) enkeltsagsvælgeren.
Disse fire typer har hver deres egne strategier for at få viden og overblik om,
hvem de vil stemme på, og typologien beror på denne strategi såvel som deres
prioritering og endelige beslutning om, hvem de vil stemme på.
Bogen anvender også begrebet heuristikker i denne sammenhæng i forhold til de
mentale processer, som foregår inde i vælgeren, når han eller hun skal finde sin
foretrukne kandidat eller sit foretrukne parti at sætte sit kryds ved.
Ikke alle vælgere bruger lige megen tid på at sætte sig ind i kandidaternes politiske
program. Det er måske også godt det samme, da man ved, at politikerne ofte begår løftebrud,
når først de ér blevet valgt!
Derfor er det måske ikke så underligt, at vælgernes overvejelser og beslutninger er præget
af mange bevidste og ubevidste såvel som rationelle og irrationelle indflydelser.
I denne sammenhæng inkluderer forfatteren en henvisning forskning, foretaget af den
velrenommerede amerikanske socialpsykolog Philip George Zimbardo.
Er det vælgerne, der vælger politikkerne bevidst, eller
er vælgerne selv brikker i politikerne og partiernes politiske spil?
HEURISTIKKER ER HJERNENS små smutveje, der gør os i stand til at træffe hurtige beslutninger.
Én strategi kan være at stemme på den kandidat/det parti, man på forhånd fornemmer eller forventer
vil løbe af med sejren - måske for at undgå at føle sig som en "taber", hvis man stemmer på et parti,
som går alvorligt tilbage.
Derudover er der mange andre faktorer, som er med til at bestemme, hvor man sætter sit kryds,
og der skal man ikke undervurdere betydningen af vedkommendes nærmiljø og de holdninger, der trives i kredsen omkring
éns nærmeste personlige relationer. Endvidere også individets sociologiske placering i samfundet mht. uddannelsesniveau,
socialklasse, sociale baggrund, erhvervstype, alder, køn samt måske også etnicitet, bosted,
religiøs observans og seksuel orientering.
Vægtige kapitler er viet til at belyse overtalelsens psykologi, mediernes indflydelse og virkemidler
samt partiernes mål og valgstrategier. I denne sammenhæng kan partiet være stemmesøgende, mærkesagssøgende
eller regeringssøgende. Og også andre forhold gør sig gældende:
Hvor meget tid har man inden valget? Hvor mange penge kan man bruge? Hvor mange frivillige partimedlemmer kan man trække på?
Hvert valg kræver en indsats, ikke mindst fordi partiernes vælgerkorps ikke er statiske eller lige så loyale som i gamle dage.
Tingene ændrer sig gradvis fra
valg til valg: Således er Venstre ikke nødvendigvis længere landboernes parti - og Socialdemokraterne
ikke nødvendigvis længere arbejdernes parti, således som
de i høj grad var det for 100 år og for 75 år siden.
Og vælgerne er ikke længere blot stemmekvæg, der pr. refleks stemmer på det samme som sidste gang.
Aktuelle sager og mærkesager kan have stor betydning - ligesom naturligvis skandaler, politikerlede og bedrag.
Bogen er kort og præcis bygget op. Den eneste mangel er måske, at den ikke er længere og ikke
indeholder mere dybdegående konkret forskning af, hvem der stemmer på de danske partier og hvorfor.
Der er enkelte afsnit, der handler om dette, men det kunne bestemt
være rart at få flere nuancer med og læse mere indgående om dette.
Ikke desto mindre er bogen vellavet og fremragende læsning, og derfor får den også
den højeste bedømmelse: seks stjerner af seks mulige.
|
|
|
|
