HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: AT KENDE VERDEN - OG BERETTE OM DEN


Af
Flemming André Philip Ravn,
lektor, tredobblet cand.mag,

Publiceret den 3. december 2016.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • ULLA TERKELSEN:
  • "Med kærlig hilsen - Historier fra Europa og omegn".
  • Forlag: GYLDENDAL. Udgivet: 6. oktober 2016.
  • Indbundet, 216 sider. Pris: 299,95 kr.
  • Fås billigere som e-bog og i Gyldendals Bogklub.
  • BUY HERE / Kan købes her.

    JOURNALISTIK/SAMTIDSHISTORIE: Hun synes allestedsnærværende. Man ser hende her og dér. På danskernes vegne. De danske tv-seeres vegne. For TV2. Rapporterende fra Verdens hovedstæder om politik, miljø, forhandlinger, terror og andre vigtige emner. Hun har de seneste år været bosat, først i London, siden i Paris. Om sig selv siger hun, Ulla Terkelsen, at hun altid er på farten. Og det er man jo, altså på farten, når man er tv-udenrigskorrespondent. Men alligevel når hun at lære Verden at kende. Reflektere og berette om den. Og det gør hun supergodt. Denne gang med mere af hendes egen mening om de ting, hun rapporterer om. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder Ulla Terkelsens nye bog her.


    Fra vodkanætter i det kommunistiske Warszawa til et Athen på randen af økonomisk kollaps, fra Swinging London til et Paris hårdt såret af terrorangreb. Ulla Terkelsen kommer vidt omkring i sin nye erindringsbog, der er krydret med interessante anekdoter og tanker om et liv på rejse og med fast ophold i udlandet gennem mange år.

    Som tv-udenrigskorrespondent har Ulla Terkelsen i godt fem årtier rejst Europa tyndt og rapporteret om store begivenheder i tv. Det er som om, at det, der sker i tv, er med til at skabe vores opfattelse af historien. Verdenshistorien så at sige skabes i vores tid i intim samdrægtighed med tv og medieverdenen.

    I denne bog fortæller Ulla Terkselsen om sine egne oplevelser, og hun kommenterer dem også med egne holdninger og tanker; og læseren får indblik i, hvem hun er "solidarisk" med. Derfor er bogen en ganske personlig beretning. Hun skriver bl.a. dette om at rapportere fra officielle institutioner (f.eks. i EU), og hun kommer ind på et aspekt ved sit arbejde, man som tv-seer måske sjældent tænker over:
    I gamle, gamle dagte, da jeg var ung journalist, var jeg stolt af skiltene, der viste mine akkrediteringer. Jeg har haft kassevis af dem i mit liv. Jeg gemte dem og hængte mange af dem op på en krog, både derhjemme og på de skiftende kontorer, jeg har haft rundtomkring i verden, de var en slags fortjenstmedaljer, det synlige bevis på lang og tro tjeneste og en aktiv indsats på verdenshistoriens fronter.

    Nu, med alderen, foretrækker jeg at være medaljeløs og i selskab med dem, der indimellem demonstrerer uden for bygningerne. Tv-journalistik er oftest udendørs arbejde ligesom vinhøst og gadefejnming. Tv-journalistik foregår bedst under åben himmel, på slagmarken og i byerne. Man taler med forbipasserende menneker med deres morsomme, uimponerede og ofte meget præcise kommentarer til verdenshistorien.
    På denne måde er forfatteren ganske nøgtern, ligefrem og ukunstlet i sin fortælling. Ulla Terkelsen har god sans for det fællesmenneskelige, det rørende og ikke mindst det komiske, der kan opstå i alvorlige situationer. Forfatteren trækker tråde fra efterkrigstiden frem til i dag og tegner et portræt af et kontinent i knibe - over vender hun tilbage til nord/syd krisen i EU - et EU, der synes at have hendes sympati og håb som fredsskabende institution. Hun er reflekterende over store unioner som f.eks. kommunismens Østeuropa, enkeltstaternes USA og demokratiernes EU. Og hun kommenterer de politiske magtbyer Washington DC og Bruxelles' fortræffeligheder, og mangel på samme, i sammenligning med byer som New York og Paris, der har en helt anden puls - og en del færre spindoktorer og magtbureaukrater.





    MUSIK OG KULTUR

    Disse to livssfærer spiller også en vigtig rolle i Ulla Terkelsens liv. Hun er en storbydame og kosmopolit, der kommer vidt omkring. Om en koncert ved Den franske Riviera skriver hun dette:
    I nogle år har jeg sammen med venner fast været publikummer til musikfestivalen i Menton øst for Nice. En årlig klassisk musikbegivenhed midt i højsommeren. Koncerterne bliver spillet på en lille plads ved byens domkrike, hvor der er sat plasticstole op. Pladsen ligger lidt oppe ad bjerget, den danner et naturligt amfiteatter emd fremragende akustik. Vidundelige lyde under åben sommerhimmel. Der er tit verdensberømte violinister som trækplastre, publikum er i deres stiveste puds, mange lokale familier kommer forbi, men også turister. Mennesker i kontrol i et velordnet Europa.
    Dette citat viser, at Terkelsen er god til at være tilstede i og nyde kulturelle begivenheder. Samtidigt er hun en dygtig iagttager; én som er god til at formidle og omsætte iagttagelser til ord i et tilgængeligt, ukompliceret og fyndigt sprog.

    Bogen er mangfoldig i sit emnevalg, velordnet i 20 kapitler. Den rummer mange forskellige tråde og kommenterer mange forskellige begivenheder, hvoraf de fleste sikkert er læserne bekendt. Bogen viser, at Ulla Terkelsen på mange måder er "det europæiske menneske" - én, der kender mange steder, og har mange venner og bekendte, rundt om på vores kontinent. Det være sig i Irland eller Grækenland - eller Paris, hvor hun bor nu - samt alle steder derimellem.

    En ting, som ligger hende stedse på sinde er flygtningekrisen, som hun var vidne til i 2015 og i andre sammenhænge. Herom skriver hun bl.a. følgende (en erindring fra Makedonien):
    Synet var overvældende. Deres vandrende front imod os kompakt. Deres personificering af flugt, og hvad det er, så præcis, at jeg fik en klump i halsen. Jeg så samtidig sort-hvide billeder inde i hovedet af jøder i grupper, gennet af sted i Warszawas gader under Anden Verdenskrig. Af østpreussere på polske landeveje med brostens- belægning og piletræer som vejtræer på vej vestpå til fods og på hestevogne, på flugt lige foran den fremrykkende Røde Hær.

    Jeg så vietnamesere i løb på vej væk fra napalmbrande i deres bombede byer. Mennesker på flugt ser ens ud. De er i bogstavelig forstand i limbo, i det vægtløse tomrum mellem himmel og helvede. De skynder sig uden at tænke for meget undervejs, for beslutningen er uigenkaldelig: væk, videre, de ved ikke hvorhen. De ved ikke, om de er fortabte eller frelste.
    Referencerne til flygtningene anno 2015-6 er legio; ligeledes trådene og parallellerne til Anden Verdenskrig og andre urimelige katastrofer. Empatien er i højsædet: "Det var ikke svært at få medlidenhed med dem. Det kom af sig selv", mener Terkelsen; mens hendes tyske veninde, Andrea, fordi Merkel har åbnet Tysklands grænser på vid gab, for én gangs skyld føler lettelse over, at tyskerne er på den "rigtige" side af historien jfr. den "dårlige" side med al den dårlige karma nationalsocialisterne under Hitler forårsagede.

    Forfatteren forholder sig dog ikke til det sikkerhedsmæssige aspekt af et sådant massivt influx af folk på flugt fra barbariske regimer og urimelige levevilkår. Til gengæld er hun oprigtigt bekymret for, hvordan europæerne vil reagere - og om små lande kan rumme så store mængder af folk (hvis socialisering er sket i primitive og udemokraitske samfund). Hun bringer også Enoch Power i erindring.





    EN KORRESPONDENTS JOB er blandt andet at rapportere fra krige og konflikter. En dag blev Ulla Terkelsen spurgt af en irsk journalist, om dette gav hende en voldens katarsis, altså sjælelig renselse. Terkelsen skriver nøgternt og med begge benene plantet på jorden:
    Da han sagde det i baren på Hotel Europa, lød det medieselvsmagende og sygt i mine ører. Som om verdenshistorien er til ære for dem, der fortæller om den. Det må vi holde fast i, at den ikke er (...) Måske lettelse bagefter, fordi vi ikke selv kom noget til. Men vi synes sandelig, det er synd for de sårede og dræbte. Vi mærker også endnu større medfølelse, end tv-seerner langt væk mærker, fordi vi tit lever og arbejder blandt sårbare mennesker, der i modsætning til os overbetalte gribbe ingen chancer har for at komme bort fra deres konflikter.
    Der er mange tanker om jobbet som udenrigskorrespondent samt om livet som udlandsdansker, som det er spændende at læse. Der er ikke nogen iscenesættelse eller selvforherligelse; det virker som om, Ulla Terkelsen fortæller tingene, som hun har oplevet dem, og som sagt med benene nede på jorden. Forfatteren er vidende og deler gerne ud af sine erfaringer på en troværdig og ukunstlet måde. Og en del af de ting eller steder, hun taler om, vil være læserne bekendt i forvejen, men nu får man nye aspekter at vide om dem, nye dimensioner, ny viden. Ulla Terkelsen kender Verden og beretter om den på en gæv, velformuleret og letforståelig måde. Det er rart.

    * * *

    ALT I ALT er Med kærlig hilsen en uhyre interessant og behagelig bog at læse - på grund af indholdet, refleksionerne og ikke mindst fortællemåden og sproget, som præger bogen. Den kan anbefales alle, som er interesseret i at kende mere til, hvordan en moderne journalist og udlandskorespondent arbejder - samt læse en kyndig persons tanker omkring vores samtidshistorie med tråde tilbage til Anden Verdenskrig.

    Skulle jeg finde en flue eller to i suppen er det disse ting:

    1) Adverbialleddene dannet af adjektiver er ofte uden adverbielt suffiks (-t), hvorved ordet forbliver stående i adjektivisk form.

    2) sidetallet står med småt, nederst, mens marginen foroven på siden er for stor; det skaber en disharmonisk/ucentreret layout på siden. Til gengæld er skriftstørrelsen behageligt stor, således at læseoplevelsen (sammen emd de korte sætninger) forbliver uanstrengt.

    Men de to fluer er måske små ting, man kan vænne sig til. Ellers er sproget såmænd ganske flydende, præcist og ukompliceret. Dermed får bogen bredere appel...

    Når Ulla Terkelsen bliver gammel og trækker sig tilbage fra sin journalistgerning, vil hun af flere årsager gerne bo i Nice. Lad os håbe, at hun får dette ønske opfyldt med bedste udbytte.

    * * *

    *** Illustrationer: Pressefotos fra Forlaget GYLDENDAL.