HOME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPORT || ABOUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Sjov og alvor i Tysklands skæbneår, uskylden før Ragnarok - Livet er en CABARET



Af Flemming André Philip Ravn,
lektor, cand.mag. et art.

Publiceret den 19. april 2015.


© COPYRIGHT: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Fred Ebb, John Kander og Joe Masteroff: "CABARET"
  • DET KONGELIGE TEATER, 16. april - 29. maj 2015.
  • Iscenesættelse; Lars Kaalund.
  • Dansk oversættelse: Kasper Hoff. Scenografi: Kim Witzel.
  • Varighed 2 timer og 35 min.
  • Spiller alle dagene, enten kl. 19:30 el. 14:00.
  • Priser melem 50 og 1180 kroner. BUY HERE / Kan købes her.
    Fireenhalv af seks stjerner (skala).


    TEATER/CABARET: Mange elsker musicalen CABARET, som er blevet en klassiker i entertainment. Siden premieren på Broadway i 1966 har Cabaret fortalt historien om umulig kærlighed og sorgløs forlystelse i uskyldsårene, før nationalsocialismens voldsregime og krigshelvede brød løs. Tidsskriftet Epsilons redaktør, Flemming André Philip Ravn, anmelder premieren på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.


    CHRISTOPHER WILLIAM BRADSHAW ISHERWOOD tog til Berlin i 1929 for at besøge sin gode ven, forfatteren og dramatikeren W. H. Auden, og for at skrive et større episk værk om det dekadente liv i byen.

    Cabaret er netop lavet på baggrund af flere af bøsseforfatteren (betegnelsen skyldes ikke hans orientering, men indholdet i hans litteratur) Christopher Isherwoods selvbiografiske romaner om hans tid Berlin i årene op til Hitlers og nationalsocialisternes Machtergreifung. Man hører dunkelhedens buldren, idet Ragnarok rykker tættere på, inden gaskamrene begynder at køre på højtryk for at udrydde naziregimets "fjender", hvilket forestillingens sidste scene illustrerede på fortrinlig vis.

    Begyndelsen af 1930'erne var en spændende tid, men også en svær tid, og livet i natklubben gav udtryk for en sorgløshed, som stod i modsætning til hverdagslivet, og som natklubbens eksistenser naturligvis var alvorligt præget af i deres egne privatliv, kombineret måske med en trang til en fri og udsvævende livsførelse. Stykket viser, hvorledes ståsteder var svære at finde. Turde man nære håb til fremtiden?

    Premieren på CABARET gik i aftes på Kgs. Nytorv med mange fortrinlige kræfter, der til sammen skabte er fin og stemningsfuld cabaretoplevelse med humoristiske og alvorlige replikker og den dejlige musik fra musicalen, som vi har lært at holde af - og som er blevet en del af vores musikalske kulturarv, måske dannelse.

    Forventningerne til stykket var på forhånd store, og det lykkedes bestemt forestillingen at begejstre publikum. Der var en net og passende balance mellem fart over feltet, ro, sang, frivolt klubliv og alvor.


    Aftenens bedste performance var nok Cecilie Stenspil i den herlige rolle som sangerinden Sally Bowles. Cecilie Stenspil sang og spillede fremragende. © Copyright: Det Kgl. Teater.










    Pressebilleder fra forestillingen. © Copyright: Det Kgl. Teater.


    CABARETENS KONFERENTIER, Emcee, spillet af Peter Christoffersen slap indledningsvis løjerne løs med den berømte "Willkommen, bienvenue, welcome". Efterhånden som cabareten skred frem blev han bedre og bedre. Han sang og spillede sig varm, og det lykkedes ham at finde den rette balance mellem at være dekadent, fordærvet, forkælet og henrivende i sin rolle. Samtidigt endte han med at mestre diktionens svære kunst i forhold til at give ytringer på tre sprog det rette fonetiske udtryk, alle med et touch af charmerende tysk accent.

    Nogle af rollerne har dobbeltbesætning og skiftes til at spille. Således var eksempelvis den populære Kirsten Lehfeldt ikke med i selve premieren. Hun alternerer med Hanne Uldal, der denne aften spillede og sang fremragende i rollen som Fräulein Schneider. Lars Knutzon spillede godt i rollen som Herr Schultz og Thue Ersted Rasmussen ligeledes i rollen som Clifford Bradshaw.

    Aftenens bedste performance var nok Cecilie Stenspil i den herlige rolle som sangerinden og variétékunstneren Sally Bowles. Hun sang og spillede fremragende. Ligeledes var orkesteret veloplagt og spillede rigtigt godt.

    * * *


    EN NØGEN SCENE

    Hermed menes ikke, at skuespillerne i stor grad var upåklædte. Det var de ikke, de optrådte en stor del af tiden i vellavede kostumer, heraf nogle elegant overdådige. Der menes, at sceneopbygningen var minimalistisk, hvilket har både fordele og ulemper. Der var i grunden få og enkle markørerer til angivelser af de forskellige sceners settings. Tilstedeværelsen i Berlin var eksempelvis ikke evident. Jeg tror ikke altid på, at less is more.

    I min optik var denne minimalisme årsag til - over lange stræk, men ikke hele tiden - at musicalens virkelige politiske dimension, cabaretmiljøets overdådige dekadence og dens originale æstetik forekom temmelig nedtonet. Disse elementer kunne godt have været trukket tydeligere frem, hvis man tænker på, at ånden i musicalen skal fuldbyrdes i dens fysiske udtryk.

    På den anden side måtte de manglende sceneingredienser øge opfindsomheden i forhold til stykkets lydkulisse, som var ganske godt udtænkt. Eksempelvis måtte skuespillerne mime, at de skrev på skrivemaskine eller åbnede for vandhanen osv., mens lyddamen sørgede for den rette lyd. Min ledsagerske, Bolette, syntes vældigt godt om de sparsomme kulisser, fordi de gav mere plads og rum til dialog, performance og udfoldelse.

    Et godt påfund var det i en scene, i god Charlie Chaplin stil, at lave lyseffekter, der ledte tanken hen på stumfilm. Ligeledes var effekten af at et lokomotiv, der kom buldrende ind på scenen ganske virksom og fængslende, og publikum elskede det. Alt i alt en interessant og veludført dansk CABARET i Lars Kaalunds idérige og sine steder superflotte iscenesættelse. Se den!



    Den populære Kirsten Lehfeldt var ikke med i selve premièren, men alternerer med Hanne Uldal i rollen som Fräulein Schneider. © Copyright: Det Kgl. Teater.